Forestil dig at blive angrebet af en halvanden meter høj rovfugl med et kranie, der er mest næb. Oven i købet et næb med krog installeret på spidsen, som en ekstra lille tyrannisk finesse.
Så pyt med at den ikke kan flyve. Den skal nok få taget bidder af dig alligevel.
Nu er det lykkedes forskere at få syn for sagen ved at rekonstruere, hvordan et sådant angreb fra fortidsfuglen Andalgalornis steulleti, der levede for seks millioner år siden, så ud. Det oplyser scientificamerican.com.
Mød Kelenken, den største ‘terror'-fugl
Andalgalornis steulleti var blot én blandt mange såkaldte ‘terror'-fugle, der spredte rædsel blandt de mindre fortidsdyr for 60 millioner år siden.
Den største, Kelenken, kunne blive 2,1 meter høj.
Videnskabsfolk har dog aldrig kunne aflure fuglene deres jagtteknik før nu, hvor forskere fra Ohio University College har CT-scannet kraniefossiler fra Andalgalornis fundet i det nuværende Argentina og andre nulevende ørne fra samme område. På den måde har de kunnet lave en biomekanisk analyse af kraniets bevægelser.
\ Fakta
De fandt frem til, at den brutale fugl faktisk havde et relativt svagt bid på 133 newton. Det er kun lidt stærkere end den sydamerikanske grå ræv.
Kraniet gik frem og tilbage
Forskerne mener derfor, at hemmeligheden ligger i måden, kraniet bevægede sig på. I stedet for at ruske sit offer fra side til side, trak 'terror'-fuglen kraniet frem og tilbage, således at næbbet blev hamret ned i byttet. Mange moderne rovfugle har forholdsvis mobile led mellem knoglerne i kraniet, men hos Andalgalornis er det næsten helt stift. Tilmed fylder næbbet det meste af kraniet, så hele hovedet har været et kraftigt jagtredskab.
Resultaterne er netop blevet offentliggjort online på PLoS ONE.
Og så kan vi berolige vores læsere. Alle 'terror'-fugle er uddøde...
