Kan aber blive lige så kloge som os i fremtiden?
Muligvis, men det vil tage lang tid, forklarer forskere.
aber intelligens evolution kloge som mennesker

Bonoboen er sammen med chimpansen menneskets nærmeste nulevende slægtning. (Foto: Shutterstock.)

Har du nogensinde undret dig over, hvorfor det er os, der sidder her med tøj på og læser artikler på Videnskab.dk?

Hvorfor er det ikke dem? Chimpanserne? Eller gorillaerne? Eller nogle af de andre aber vi deler slægtninge med?

Og hvornår begynder aberne at mestre ilden, opfinde hjulet og alt det andet?

Det har Jan i hvert fald undret sig over. Han skriver i en e-mail til Videnskab.dk:

»Mennesket har udviklet sin intelligens gennem årtusinders evolution. Kan fremtidens aber blive lige så intelligente, som mennesker er i dag, eller er vores udvikling så unik, at den ikke kan gentages?«

For at finde svaret har vi allieret os med Mikkel Heide Schierup, der er professor på Center for Bioinformatik under Aarhus Universitet, og Michael Winterdahl, der er lektor i neuroimaging på Aarhus Universitetshospital.

Aberne har måske udviklet sig mere, end vi har

Før vi mennesker kommer for godt i gang med at rose os selv, skal det lige nævnes, at abernes udvikling ikke bare har stået stille, mens vi mennesker har fået store hjerner og rejst os på vores to bagben.

Vi skiltes fra vores nærmeste nulevende slægtning, chimpansen, for cirka seks-syv millioner år siden, mens gorillaen gik sin egen vej for mellem 8-10 millioner år siden, fortæller Mikkel Heide Schierup.

»De har også udviklet sig de seneste seks-syv millioner år og måske endda mere, end vi har, for deres forfædre var mere talrige end vores, så derfor virkede den naturlige selektion bedre hos dem end hos os,« siger han.

For mens der for eksempel findes flere forskellige chimpanse-arter, er der kun én nulevende menneskeart: Homo sapiens.

»Det er kun godt 60.000 år siden, mennesket spredte sig ud over hele verden fra Afrika, så vi mennesker har ikke nået at blive så forskellige fra hinanden,« siger Mikkel Heide Schierup.

Aber kan godt blive lige så kloge som mennesker - men det vil tage lang tid

Når det så er sagt, er det rigtigt nok, som Jan skriver, at mennesket har en ganske unik intelligens og en næsten tre gange større hjerne end chimpansen, som vi ellers deler 99 procent af vores gener med.

Og spørger man Mikkel Heide Schierup, kan det også lade sig gøre, at for eksempel chimpansen en dag bliver lige så intelligent, som mennesket.

»Ja, det kan det sagtens. Men det kræver jo nogle helt særlige omstændigheder, og det kommer nok heller ikke til at ske på helt samme måde,« siger han.

For så længe det er fordelagtigt for chimpansens overlevelse at udvikle en større hjerne, vil der over tid komme flere chimpanser med store hjerner.

»Men det vil tage rigtig lang tid, måske endda en million år, så det er ikke noget, vi kommer til at opleve, hvis det sker,« siger han.

aber intelligens evolution kloge som mennesker

Ved at kigge på såkaldte 'mutationsrater', altså antallet af genetiske forandringer fra forældre til unger, kan forskere regne baglæns og vurdere, cirka hvornår mennesket og aberne skiltes fra vores fælles forfædre. (Grafik: Asbjørn Mølgaard Sørensen) 

Gen gjorde hjernens udvikling langsommere

Men for at vide præcis hvad der skal til, før chimpansen kan få en større hjerne, er vi nødt til at kigge nærmere på, hvordan det skete for mennesket. 

»Vi ved det faktisk ikke helt, men menneskehjernen har været stor længe. Allerede for to-tre millioner år siden havde vi en ret stor hjerne, og for mere end én million år siden var den lige så stor som i dag, hvis ikke større,« siger Mikkel Heide Schierup.

Sidste år udkom der dog et studie i det videnskabelige tidsskrift Cell, som muligvis kan besvare en del af spørgsmålet.

Her havde forskerne nemlig fundet frem til et gen kaldet NOTCH2NL, der er specifikt for mennesker, og som kan være skyld i en forsinket og øget vækst af hjerneceller.

»Det er et gen, der tilsyneladende har fået en ny funktion i mennesker, og det er noget af det mest direkte evidens, man har, for den evolutionære mekanisme, der har skabt vores store hjerner,« siger Mikkel Heide Schierup.

Menneskehjernen er mere fleksibel 

Spørger man Michael Winterdahl, der er lektor i neuroimaging, som kan oversættes til hjernebilleddannelse, stemmer studiet meget godt overens med, hvordan menneskets hjerne udvikler sig gennem livet.

»Det helt særlige ved menneskets hjerne er jo, udover størrelsen, at vi er børn i så lang tid. Vi har en længere barndom end selv hvaler og elefanter, og det hænger sammen med vores hjerners langsomme udvikling,« siger han.

I modsætning til os modnes abehjerner hurtigere, og de bliver også kønsmodne hurtigere, hvorefter udviklingen stopper.

»Det gode ved den langsomme modningsproces er til gengæld, at vores hjerner bliver meget fleksible. Vi tilpasser os og lærer bedre, og særligt vores frontallapper og cortex, der er med til at styre vores evne til at planlægge, er store i forhold til chimpansens,« siger Michael Winterdahl.

Det betyder for eksempel, at vi mennesker bedre kan stoppe pludselige indskydelser, selvom du måske ikke selv føler det sådan, når du står foran slikhylden i supermarkedet.

»Chimpanser kan ikke holde deres indskydelser tilbage på samme måde. Til gengæld har vi mennesker engang været nødt til at passe og beskytte vores børn i mindst 12-14 år i den vilde natur, hvilket kan virke som noget af en udfordring, men den store hjerne må have været det værd, siden vi har udviklet os i den retning,« siger han.

Det er dyrt at få en stor hjerne

Det har altså en stor omkostning at udvikle en større hjerne. Både fordi vi er sårbare over for rovdyr og fjender i vores barndom, men også fordi vi skal skaffe føde nok.

Vores hjerner bruger nemlig i gennemsnit 20 procent af kroppens energi, selvom den kun vejer, hvad der svarer til to-tre procent.

»Det er en meget energikrævende proces, og det har været supersvært at finde føde nok. Men hjernen giver også nogle tilpasningsmuligheder over for forandringer og dermed spredning til flere forskellige miljører. Chimpanserne og gorillaerne har været godt tilpassede til deres naturlige habitater, men de ikke har bredt sig ud over en større del af kloden,« siger Mikkel Heide Schierup.

aber intelligens evolution kloge som mennesker

Menneskehjernen er ikke bare større end chimpansens. Den udvikler sig også langsommere, og det giver mulighed for bedre at tilpasse sig og lære nye færdigheder, forklarer Michael Wintherdahl. Her er det en 3D-model af en chimpansehjerne og en menneskehjerne. (Illustration: Jose Manual de la Cuetara/Aida Gomez-Robles)

Sprog og handel har gjort mennesker succesfulde

Mange ser nok menneskets evne til at bruge redskaber som noget, der for alvor adskiller os fra dyrene.

Men faktisk bruger chimpanser også pinde til at fange termitter, og kapucineraber bruger sten til at flække nødder.

Mennesket nøjedes dog ikke med at holde fast i den gode pind. Vi byggede også videre på den. Og måske byttede vi den endda for noget andet, vi hellere ville have.

»Det er ikke evnen til at bruge redskaber alene, som adskiller os fra aberne. Det er i høj grad også vores evner til at kommunikere og handle med hinanden. Hvis du for eksempel kigger ned på dit tastatur og din mus, og hvad du ellers har, hvor meget af det ville du så være i stand til at bygge selv?,« spørger Mikkel Heide Schierup og fortsætter:

»Når vi bliver i stand til at udveksle idéer og genstande, behøver vi ikke længere opfinde alt selv, og så går udviklingen rigtig hurtigt. Aberne er nødt til at finde ud af det hele selv.«

Aberne kommer ikke ud af junglen foreløbig

Aber kan altså i teorien godt blive lige så intelligente som mennesker en dag, selvom de tidligere har udviklet sig i en anden retning, for eksempel som chimpansen, der er  fysisk stærk og mindre skrøbelig tidligt i livet.

Men det kræver, at det bliver en evolutionær fordel med det samme, og det vil tage rigtig lang tid, fortæller forskerne.

»Og det vil formentlig heller ikke ske på præcis samme måde som for mennesket, da det jo vil kræve nogenlunde samme omstændigheder, og det vil som sagt tage rigtigt lang tid,« siger Mikkel Heide Schierup.

Så du skal altså ikke frygte, at aberne pludselig kommer vandrende ud af skov og jungle iklædt skjorte og slips lige foreløbig.

Til gengæld kan du huske på, at selvom vi mennesker gerne fremhæver os selv som værende på det øverste udviklingstrin, så har alle andre nulevende arter været på en lige så lang rejse gennem evolutionen.

Vi siger tak til Jan for spørgsmålet og sender en Videnskab.dk T-shirt, der forhåbentlig ikke udvikler intelligens på vejen.

Husk, at du kan læse flere spændende spørgsmål og svar i Spørg Videnskaben. Ligger du selv inde med et godt spørgsmål, er du meget velkommen til at sende det til sv@videnskab.dk.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs nyt om fusionsenergi, som DTU med forsøgsreaktoren på billedet nedenfor - en såkaldt tokamak - nu er kommet lidt nærmere.