Vi har altid fået at vide, at gletsjere formede landskabet omkring os i løbet af den sidste istid, da kæmpe ismasser og gletsjere dækkede den nordlige halvkugle. Men ny forskning afslører, at nogle områder slet ikke blev berørt.
Ifølge en ny undersøgelse hjalp en særlig slags glacial is på den norske øgruppe Svalbard - der ligger et stykke nord for polarcirklen - til at bevare regionens landskab.
Det betyder, at bjergene deroppe ser nogenlunde ud på samme måde, som de gjorde for mere end en million år siden.
»Det er virkelig et meget gammelt landskab, som er blevet beskyttet mod erosion, og det er meget ældre end først antaget,« fortæller Anne Hormes, der er medforfatter til undersøgelsen og lektor ved Göteborgs Universitets Institut for Geovidenskab.
Anne Hormes fortsætter: »Det er ikke bare bjergtoppene. Over hele Svalbard - og endda helt ned til kysten - er der store områder, som ikke har været udsat for meget erosion i den sidste million år.«
Den nye undersøgelse blev for nylig udgivet i Nature Geoscience.
Eroderer eller bevarer gletsjerne landskabet?
Mens gletsjere eroderede størstedelen af Europas bjergkæder og formede det landskab, vi ser i dag, opførte gletsjerne på Svalbard sig helt anderledes.
»Vi forventer, at gletsjerne eroderer landskabet, gør bjergsiderne mere stejle og højderyggene spidsere. Men ifølge vores data opførte disse norske bjergtoppe sig anderledes,« forklarer Endre Før Gjermundsen, som startede projektet som et led i sin ph.d. om bjergglaciologi ved UNIS – The University Centre på Svalbard i Norge.
Han fortsætter: »Bjergtinderne på Svalbard var dækkede af et beskyttende islag ('cold-based ice', red.) som beskytter bjerget mod erosion. Det er helt forskelligt fra den måde, andre europæiske bjergkæder blev eroderet og formet i den samme periode.«
'Cold-based' betyder, at der er et fuldstændig gennemfrossent lag på bunden af gletsjeren. Laget er næsten totalt stationært og virker som en beskyttende hinde, der forhindrer, at bjergene nedbrydes ved erosion.
Der findes også såkaldte temperede gletsjere ('warm-based', red.), som har et varmere og mere vådt bundlag, der gør det muligt for gletsjeren at bevæge sig, så landskabet eroderes.
Gletsjerne kan gå fra at være 'cold-based' til 'warm-based' alt efter de miljømæssige forhold.
Et geologisk mysterium - voksende evidens
Den nye undersøgelse afslører, at en dramatisk ændring fandt sted for cirka en million år siden, som førte til, at gletsjerne på Svalbard gik fra at være 'warm-based' til 'cold-based'.
(Foto: Endre Før Gjermundsen)
Det skete i midten af, hvad geologerne kalder den Pleistocæne periode.
»Vi ved ikke hvorfor, men pludselig blev istids-cyklerne meget koldere og islagene og gletsjerne meget større,« fortæller Anne Hormes.
Den nye undersøgelse indikerer, at Svalbards landskab blev eroderet og formet af 'warm-based'-gletsjere før omstillingen, da nedisningerne ikke var så hårde.
»Vores data passer fint med denne hypotese,« udtaler Anne Hormes.
Aldersbestemmelse af bjergene - ved hjælp af kosmiske stråler
Gjermundsen og hans kollegaer benyttede kosmogenisk aldersbestemmelse for at afdække Svalbards bjerges skjulte historie.
»Alle klodens overflader er udsat for kosmisk bestråling fra atmosfæren. Når de rammer en klippeoverflade, begynder der at danne sig forskellige isotoper med varierende kemiske elementer i klippestykkerne. Det er som at starte et ur,» forklarer Gjermundsen.
Men hvis klipperne er dækket af et islag, er de beskyttede mod de kosmiske stråler. Der dannes ikke nye isotoper, og de radioaktive isotoper, der allerede er tilstede i klippen, begynder at nedbrydes.
Gennem analyse af klippestykkerne kan Gjermundsen i dag beregne, hvor ofte de lå begravet under is hele vejen igennem deres levetid.
Tilbagevenden til forhold som for en million år siden?
Gjermundsen foreslår, at det er muligt, at ismassernes egenskaber i polarområderne begynder at ændre sig i takt med, at Jorden bliver varmere.
Ismasserne kan igen blive 'warm-based' - som de ismasser, der eroderede de enorme bjergkæder for mere end en million år siden.
»Det virker sandsynligt, at forholdene vil ændre sig fuldstændigt i takt med, at temperaturerne stiger. For cirka en million år siden var ismasserne meget mindre og meget mere aktive i forhold til erosion. Som de globale temperaturer stiger, kan vi se en tilbagevenden til de forhold,« forklarer Gjermundsen og slutter af med at sige:
»Hvis det er tilfældet, kan de begynde at erodere meget hurtigere, men vi ved det simpelthen ikke endnu.«
Oversat af Stephanie Lammers-Clark
