I 2018 har flere end 300 forskere lagt sig i selen og leveret eminent formidling på Forskerzonen - den del af Videnskab.dk, hvor forskerne selv formidler deres viden.
Vi vil gerne hædre forskernes formidlingsindsats med en læserafstemning om årets bedste oplevelser på Forskerzonen.
En afstemning kræver udvælgelse. Og den har været svær, fordi der er langt, langt flere end de 10, vi har udvalgt, der fortjener en plads på listen. Men vælges skal der, og redaktionen har udvalgt 10 formidlingsprodukter, som hører til i den absolutte top.
Du kan stemme i boksen nederst i artiklen på den formidling, som, du synes, var allerbedst i 2018. Samtidig giver du forskerne et skulderklap for deres store indsats.
Du kan stemme på flere formidlingsprodukter, men kun give hvert produkt én stemme.
Afstemningen løber fra fredag den 21. december 2018 til den 4. januar 2019. Vi udråber vinderen i uge 2 i 2019, så følg med på Forskerzonen.
Tusind tak til alle forskere, som har bidraget til Forskerzonen i 2018. I har alle leveret fremragende formidling.
\ Forskerzonen
Denne artikel er en del af Forskerzonen, som er stedet, hvor forskerne selv kommer direkte til orde. Her skriver de om deres forskning og forskningsfelt, bringer relevant viden ind i den offentlige debat og formidler til et bredt publikum.
Forskerzonen er støttet af Lundbeckfonden.
De 10 udvalgte formidlingsprodukter:
1. Big Bang - en øjenvidneberetning
Peter Laursen, postdoc på Institut for Teoretisk Fysik ved Universitet i Oslo, har skrevet en dejligt ambitiøs artikel. Peter sender figuren Alice og læseren på en rejse til universets fødsel. For hvordan var det egentlig at opleve Big Bang? Hvad kunne man se? Hvor hurtigt udvidede universet sig? Såvel artikelidé som udførelse er eksemplarisk og giver en fantastisk fortælling om universets skabelse.
2. Her er robotten, der skal lære at forstå dig
Thomas Bolander, lektor ved Institut for Matematik og Computer Science, DTU Compute, tager et umiddelbart svært emne - kunstig intelligens - og bygger bro mellem læser og forskningen med konkrete eksempler fra vores hverdag. Han leverer en velstruktureret artikel, hvor læseren bliver taget godt i hånden hele vejen.
3. Tyngdekraften findes kun i dit hoved
I denne artikel får vi rusket godt op i vores antagelser om tyngdekraften. Historien bliver formidlet af Niels Jakob Søe Loft, ph.d.-studerende ved Institut for Fysik og Astronomi, AU, i en let og sjov form, hvor vi bliver placeret under æbletræet sammen med Isaac Newton og en anden fysiker, Joseph-Louis Lagrange. Lagrange har en helt anden forklaring på, hvorfor æblet falder - og den er lige så god som Newtons.
4. Nyt studie får mus til at elske at have det skidt
Dette er en historie om forskning i en tidlig fase, men med stort potentiale. Anna Mathia Klawonn, postdoc ved Institut for Psykiatri og Adfærdsvidenskab, Stanford University, formidler med veludførte forklaringer og modet til at vise personlig begejstring og perspektivering til fremtiden.
5. E-coli er ikke bare en lortebakterie
Med friske bemærkninger, en god portion humor og en stram rød tråd gennem fortællingerne om e-colis betydning for forskningsmæssige landvindinger. Undervejs bliver læseren også gjort opmærksom på grundforskningens betydning. Artiklen er skrevet af lektor Sine Lo Svenningsen og cand.scient. Katrine Faxøe Nannestad, begge fra Institut for Biologi, KU.
6. Sådan påvirker decembers flæsk, sovs og snaps din fordøjelse
I denne artikel gør Maja Thiele, lektor ved Center for Leverforskning, SDU, os klogere på både leveren og fordøjelsen. Vi får samtidig konkrete råd, som vi kan bruge i vores eget liv. Historien spiller elegant op ad en aktuel begivenhed - julens overflod af mad og alkohol - og den er leveret med en flot struktur og et levende sprog, som fører os let igennem forklaringerne på den tunge julemads påvirkning af leveren.
7. Ny videoserie går dine yndlingsfilm efter i sømmene
Sabrina Vitting Seerup, ph.d.-studerende ved Institut for Kunst- og Kulturvidenskab, KU, har skrevet otte spændende manuskripter til otte videoer i serien ‘Mennesker, medier og mangfoldighed’. Serien giver læseren et indblik i repræsentationsforskning, og hvorfor det er vigtigt, medierne giver os alle nogen at spejle os i. Sabrina formidler med et levende sprog, et personligt kropssprog, veltilrettelagt timing og ikke mindst god humor.
8. Videoserie: Du skal være ekstremt udholdende for at gennemføre Tour de France
I denne artikel- og videoserie har Ernst Albin Hansen, lektor ved Institut for Medicin og Sundhedsteknologi, AAU, benyttet en aktuel begivenhed - Tour de France - til at fortælle om kondital, watt-træning, mental træning, restitution, siddesår med meget mere. Artiklerne er korte, nemme at gå til og brugbare for enhver Tour de France-fan eller motionscyklist. Ernst har leveret historier til alle 21 etaper plus de to hviledage.
9. Fedtfuglens sansesystemer kan inspirere droneflyvning
Signe Brinkløv, ph.d. i biologi fra SDU, har leveret et godt eksempel på, hvordan det kan betale sig først at give sit publikum en god portion forforståelse af, hvorfor ens forskning kan vise sig at blive rigtig vigtig. Velformidlet og velstruktureret artikel med fascinerende historier om, hvordan vores droner kan lære af den kluntede fedtfugl suppleret med fint videomateriale.
10. Hvorfor er nogle dyr giftige?
Andreas Houstgaard Laustsen, lektor ved Bioteknologi og Biomedicin, DTU, samt Sofie Føns og Albert Fuglsang-Madsen, begge kandidatstuderende samme sted, har stillet et helt simpelt spørgsmål: Hvorfor er nogle dyr giftige? I deres svar lærer de læseren om naturlig selektion og det våbenkapløb, der hele tiden finder sted mellem rovdyr og byttedyr. For hvornår er det godt at være giftig? Og hvornår er det for ‘dyrt’? De er samtidig ambitiøse på læserens vegne, men forklarer alle nye begreber undervejs.
