Igen i år kan du blive klogere på videnskaben ved CPH:DOX, der i år finder sted 11.-22. marts i år.
CPH:DOX eller Copenhagen International Documentary Film Festival er en international dokumentarfilmfestival, der årligt afholdes i København.
Som altid er der noget for enhver smag, og ved dette dette års festival tæller de videnskabelige emner blandt andet AI, geopolitik, klima, Grønland, psykedelisk terapi og CERN, verdens førende laboratorium for partikelfysik.
Her har vi samlet en række anbefalinger til gode filmoplevelser på dette års CPH:DOX.
Som noget nyt er det i år også muligt at møde flere af Videnskab.dk's journalister, når der afholdes spændende talks og debatter i forbindelse med filmvisningerne.
JASON'S BOX – om klima og Grønland
Jason Box har i årevis forsket i og på den grønlandske indlandsis. Her har han studeret, overvåget og rapporteret om den stadigt mere nedslående virkelighed, som klimaforandringerne og den smeltende indlandsis udgør. Og det er hårdt arbejde, når verden synes at have glemt den store udfordring.
Jason Box, der er amerikaner, men ansat som professor i glaciologi ved danske GEUS, forsøger ikke kun at dokumentere klimakrisen, men også at finde en ventil for sin egen skuffelse over verdens ligegyldighed over for klimaet.
I mangel på andre løsninger og med en ihærdig gør-det-selv-tilgang, starter han en crowdfunding-kampagne for at reducere CO2-udledningen og plante træer langs Indlandsisen i samarbejde med lokale og frivillige.
OPEN MY MIND – om psykedelisk terapi
Den schweiziske filmskaber Marcel Wyss oplever en svær periode i sit liv. Hans bror er for nylig død, hans parforhold er presset, og han kæmper med sine egne indre problemer.
I stedet for at give op vælger han at undersøge sin krise med et kamera ved sin side.
Filmen følger Marcel, mens han kaster sig ud i en personlig og videnskabelig rejse ind i psykedelisk terapi. Han deltager selv i forskellige eksperimenter, hvor han afprøver flere former for behandling.
Det begynder med et kontrolleret meskalin-eksperiment på et hospital (meskalin er et stærkt hallucinogent stof, der findes naturligt i kaktusser) og fortsætter med en ceremoni med ayahuasca - en psykedelisk te - i den sydamerikanske jungle.
Filmen kombinerer klare, videnskabelige forklaringer med Marcels meget personlige fortælling. Han er åben omkring sine oplevelser med eksperimenterne og de problemer, han samtidig oplever i sit privatliv.
Undervejs bliver det tydeligt, at selv stærke oplevelser og udvidet bevidsthed ikke nødvendigvis får ens personlige problemer til at forsvinde.
INTELLIGENCE RISING – om fremtiden for AI og krig
Filmen følger AI-entreprenøren Marc Warner, som snart skal være far. Han har brugt det meste af sit liv på at udvikle kunstig intelligens. Nu bruger han meget tid på at tænke over, hvilke konsekvenser teknologien kan få for fremtiden.
Derfor samler han nogle af verdens mest indflydelsesrige tænkere og beslutningstagere til et stort rollespil om globale kriser. I spillet bliver deltagerne konfronteret med scenarier, hvor kunstig intelligens spiller en central rolle i konflikter mellem verdens magter.
Filmen giver et spændende og tankevækkende indblik i diskussionerne, når førende folk indenfor teknologi, politik, militær og forskning forsøger at finde løsninger.
Samtidig bliver det tydeligt, at deltagerne ikke kun er eksperter, men også repræsenterer forskellige lande med deres egne interesser. Det skaber spændinger i spillet og viser, hvor komplekst samarbejdet om kunstig intelligens kan være i en verden med mange forskellige agendaer.
Du kan se filmen og opleve en talk om brugen af AI i større geopolitiske spørgsmål mellem filmens instruktør, Elena Andreicheva, og Nicholas Wright, der er forfatter til bogen 'Warhead' 15. marts klokken 14 på Nørrebro Teater. Samtalen bliver modereret af Videnskab.dk-journalist Kristoffer Lottrup.
THE PEACE PARTICLE – om CERN, sorte huller og internettets fødsel
Da forskere på verdens største forsøgsanlæg for partikelfysik, CERN, første gang startede deres enorme partikelaccelerator, var der nogle mennesker, der frygtede, at eksperimentet kunne skabe et sort hul og ødelægge Jorden.
Det skete selvsagt ikke. I stedet var det forskernes it-afdeling, der ændrede verden, da de var med til at opfinde internettet.
Filmen handler om nogle af de største og mest revolutionerende idéer i vores moderne historie. Historien bliver fortalt af en farverig gruppe forskere, som arbejder på CERN. Her mødes forskere fra mange forskellige lande for at arbejde sammen om at forstå universets grundlæggende regler.
CERN blev grundlagt efter chokket fra atombombningen af Hiroshima og Nagasaki 6. og 9. august 1945. Tanken var, at videnskab fremover skulle bruges til samarbejde og fred i stedet for krig.
I mere end 70 år har forskere fra lande som USA, Afghanistan, Israel og Palæstina således arbejdet side om side i en fælles søgen efter ny viden.
Da den russiske invasion af Ukraine begyndte, stoppede samarbejdet med Rusland dog med det samme. Det ændrede balancen i forskningsverdenen og satte gang i en vigtig debat om forholdet mellem videnskab og politik.
Se filmen, og deltag i en samtale om fred og forskning med paneldeltagerne Jeffrey Hangst, fysiker ved Aarhus Universitet, der medvirker i filmen, og kunstner Lea Porsager, som har lavet en udstilling om CERN. Det sker 22. marts klokken 17 i Rundetårn.
Samtalen modereres af Videnskab.dk's redaktør for forskere, Anders Høeg Lammers.
WE ARE STARDUST – om menneskets forbindelse til stjernerne
Det er en kendt sag, at vi alle består af stjernestøv, og i årtier har astronomer over hele verden ledt efter stjernestøv i universet for at forstå livets store mysterier.
Men Jon Larsen, som er en norsk jazzmusiker og gæsteforsker ved Universitetet i Oslo, hævder at have fundet synligt stjernestøv i en tagrende.
Hans opdagelse bliver dog afvist af det etablerede videnskabelige miljø, som kun mener, det er muligt at finde synligt stjernestøv i ultra-rene miljøer som på Antarktis. Andre steder er støvet for småt til at kunne ses i de store mængder støv fra alt muligt andet, lyder argumentet.
Filmen følger instruktøren Elisabeth, som er på jagt efter sin samiske arv. Hun drages af Jons usandsynlige søgen og beslutter sig for at slutte sig til ham. Sammen udforsker de forbindelsen mellem gammel visdom og moderne videnskab.
Den 21. marts klokken 17 kan man i Rundetårn se filmen og overvære en samtale om amatørens nysgerrighed over for forskerens integritet. For hvem definerer egentlig, hvad der er legitim viden? Og hvornår bliver skepsis sund?
Samtalen bliver modereret af Videnskab.dk-journalist Kristoffer Lottrup.
BIRITA – om demens og kunsten
Vi tager et skridt væk fra CPH:DOX's Science-sektion og bevæger os ind i NORDIC:DOX-sektionen.
Her går turen til Thorshavn, hvor en hel familie af teaterfolk forbereder sig på at sætte Shakespeares ‘Kong Lear’ op på de skrå brædder. Men noget er anderledes denne gang. Alle er samlet om skuespilleren Birita Mohr.
Den folkekære skuespilleinde og mor lider i dag af svær Alzheimer, og alle forbereder sig på det, der nok bliver hendes livs sidste rolle – og så med hendes søn Búi Dam som instruktør.
For hvordan kan kunsten hjælpe os med at forstå hukommelse, tab og det sårbare rum mellem familie og demens?
Den 18. marts klokken 19 kan du i Emmauskirken på Frederiksberg se filmen og overvære en samtale om demens og kunst mellem Michelle Bach fra Teater Fluks, præsten i kirken, der har arbejdet med demens, Jan Nielsson og Lene Romer Halby, der er pårørende til en fra tv-serien 'Demenskoret' på DR.
Samtalen modereres af Videnskab.dk-journalist Anders Haubart Madsen.
Det var blot nogle af de videnskabelige film, der kan opleves på CPH:DOX. Årets program er spækket med videnskabelige højdepunkter.
Du kan også blive klogere på alt fra overgangsalderen, tech-diplomati og undergrundsastronauter.
Med andre ord er der masser af oplevelser i vente!
