Det siges ofte, at havet er den sidste uudforskede plet på vores planet.
Nede i dybet gemmer sig mystiske væsner og majestætiske landskaber, som hverken mennesker eller menneskeskabt teknologi endnu har set.
Derfor var spændingen monumental, da det gode skib Investigator 30. september sejlede fra Darwin i det nordlige Australien
Kursen var sat mod farvandene omkring Christmas og Cocos (Keeling) Islands i det Indiske Ocean – en rejse på godt 35 dage og i alt 13.000 kilometer tur/retur.
Målet? At undersøge livet i det afgrundsdybe ocean mere end 5.500 meter under overfladen.
Nu er Investigator tilbage i havn, og forskerne fra Museums Victoria Research Institute, der stod i spidsen for ekspeditionen, har fremlagt nogle af deres eventylige og spektakulære fund.
I denne artikel har Videnskab.dk samlet nogle af de bedste billeder fra denne nyopdagede, underfundige og frygtindgydende undervandsverden.
Virkelighedens søuhyre
Denne grimrian er nok inkarnationen af, hvad de fleste af os nok er bange for lurer i dybet – virkelighedens søuhyre.
Der er muligvis tale om en ny art af den såkaldte blind cusk eel, hvilket kan oversættes lidt firkantet til blind brosme-ål.
Den har ingen skæl, og den gennemsigtige hud er porrøs og næsten gelatine-agtig.
Som navnet antyder, er ålens øjne ubrugelige. Men der er heller ikke brug for syn på 5.500 meters dybde, hvor Solens stråler aldrig når ned.
Var der nogen, der sagde sø-ravioli?
I den helt anden ende af uhygge-spektret finder vi et medlem af Ogcocephalidae-familien, også kaldet deep sea batfish, altså dybhavs-flagermus-fisk.
Den ligner dog ikke rigtig en flagermus, men nærmere en ukogt ravioli med store øjne og et betuttet ansigtsudtryk.
Denne nuttede lille fætter er overraskende nok i familie med havtasken, hvis dybhavsbørn blandt andet tæller de uhyggelige monstrøsiteter med lange, sylespidse tænder og en lampe dinglende foran gabet.
Underarten hér lever i stedet et stilfærdigt liv på havbunden, hvor den bruger sine ‘bagben’ og store ‘fødder’ til at skubbe sig frem.
Den har dog en ting tilfælles med sine frygtindgydende fætre: Et lokkemiddel, der i sø-ravioliens findes ved dens snude.
Når fisken rynker på næsen, kan den altså tiltrække bytte.
Er det en styltefisk?
Nu bliver det først rigtig mærkeligt.
På havbunden observerede forskerne en fisk med lange, stylte-agtige finner, der umiddelbart virker som benene på en taburet.
Fra sit helle et stykke over havbunden holder den øje med bytte, der uforvarende bevæger sig ind i dens territorie.
Det er ikke første gang, forskerne har spottet arten med det latinske navn Bathypterois grallator.
På engelsk er den blevet døbt Tripod Spiderfish – det kan løst oversættes til en stativ-edderkoppe-fisk. Ja, direkte oversættelser er ikke altid lige elegante.
Umage bofæller og en spøgelses-søpølse
Normalt er eremitkrebs glade for at slå sig ned i forladte sneglehuse og ditto konkylier.
Men denne dybhavsfætter har været lidt mere kreativ.
Den har nemlig slået sig ned i en Zoantharia-koral, måske i en slags symbiose.
Denne type koral er særligt blød og klæbrig, og den optager gerne sand og småsten for at få lidt struktur på kroppen.
Man kan derfor forestille sig, at der er en gensidig fordel for begge disse umage bofæller.
Der er også sælsomme søpølser at finde i dybet.
Denne tilhører familien Holothuria, der er såkaldte detrivorer – det vil sige, at de lever af døde organismer.
Hvis billedet ikke var nok til at skræmme én, så skal dén information da nok gøre udslaget.
Fiskens svar på en røv med ører
Hvordan oversætter man mon bony-eared assfish? Ben-øret røvfisk? Knogle-øret numsefisk? Fiskens svar på en røv med ører?
Uanset, hvad der er den korrekte fordanskning, så er der her tale om fisken med det latinske navn Acanthonus armatus – og ja, bony-eared assfish er dens videnskabelige, engelske navn.
Dybhavsfisken har en højst mærkværdig krop med et stort hoved og en haletudse-agtig krop.
Som mange af sine naboer har den et meget let skelet og er generelt meget blød og eftergivende. Disse træk hjælper, når man bor et sted, hvor trykket er umanerlig højt.
Sponge Crab Squarepants
Vi slutter med endnu et trylleslag tilbage fra det uhyggelige til det mere bedårende.
Denne lille fætter er en såkaldt spongecrab – måske i familie med tegnefilmsfiguren Svampebob, der jo på engelsk hedder Spongebob.
Svampekrabben bliver ikke større end 5 centimeter.
Det er dens valg af beklædning, der har givet det betuttede lille krebsdyr sit navn – svampekrabben dækker sig nemlig i søsvampe, så den er bedre camoufleret og beskyttet. Netop denne karrygule basse er dog nøgen.
Flere billeder fra missionen
Forskerne er stadig igang med DNA-undersøgelser for at fastslå, hvilke af de mange fundne arter, der faktisk er nye.
Imidlertid kan du se flere billeder fra selve ekspeditionen på Instragram under hashtagget #rvinvestigator.
