Der er lige nu en særligt god grund til at komme ud i naturen og nyde den danske sommer.
Risikoen for at blive stukket af myg er nemlig lavere end normalt, viser optællinger af stikmyg, som DTU Veterinærinstituttet foretager ugentligt og offentliggør på hjemmesiden myggetal.dk.
»Det ser rigtig, rigtig fredeligt ud,« siger Rene Bødker, der er epidemiolog ved Veterinærinstituttet.
»Det er et klassisk år, hvor der generelt ikke har været ret meget nedbør, og så er der ikke ret mange myg,« siger han.
I slutningen af juni og begyndelsen af juli var myggeplagen på sit normale niveau, men en uge inde i juli knækkede kurven, og antallet af stikmyg er nu på det laveste niveau for årstiden, siden DTU Veterinærinstituttet begyndte at opsætte fælder og tælle myg i 2011.
Der er stadig myg ved søer
Ifølge DMI's vejrarkiv er der på landsplan faldet mindre regn end normalt fra den sidste uge af juni og frem til den seneste myggeoptælling 19. juli. Desuden har der ikke været nogen meget kraftige og længerevarende regnskyl i perioden, så der er ikke blevet skabt så mange vandpytter og andre midlertidige vandsamlinger, hvor langt de fleste myggearter plejer at lægge deres æg.
\ Fakta
Sådan tæller forskerne myg I samarbejde med Fødevarestyrelsen har DTU Veterinærinstituttet opstillet fem myggefælder rundt om i landet. Fælderne udsender duftstoffet oktanol, der normalt udskilles af pattedyr, samt kuldioxid, som findes i vores udåndingsluft. Det er to stoffer, som myg i høj grad bruger til at spore sig ind på mennesker, og derfor bliver de lokket ind i fældernes net. Hver uge tælles og artsbestemmes myggene, og fundene opdateres på myggetal.dk. I Danmark findes over 30 forskellige arter af stikmyg, men Veterinærinstituttet koncentrerer sig om de typer, der kan overføre sygdomme til mennesker og dyr. På myggetal.dk opgøres antallet af husmyg, fuglemyg, malariamyg, sumpmyg samt skov- og strandengsmyg. Desuden opdateres også grafer for antallet af mitter i Danmark.
Der er dog en enkelt art, der er ligeglad med, hvor meget det regner, og det er sumpmyggen. Den lægger nemlig sine æg i permanent vand som søer og damme. Lige nu er der for alvor ved at komme liv i sumpmyggene, og i de kommende uger forventes sumpmyg at være den dominerende myggeart i Danmark.
»Hvis man bor i nærheden af Furesøen eller bare et lille gadekær med vandplanter i, så vil man lægge mærke til, at sumpmyggen er fremme. Men de, der bor længere væk fra permanente vandhuller, vil opleve, at der er ganske få myg i øjeblikket,« siger Rene Bødker.
Skybrud kan mangedoble antallet af myg
De stikkende insekter kan dog hurtigt gøre comeback, hvis der kommer et overordentligt stort regnskyl. Måske kan lørdagens skybrud i det sydlige Jylland, hvor enkelte steder fik en hel måneds regn i løbet af dagen, være skyld i, at der om et par uger igen vrimler med myg i den del af landet.
»Der er ikke noget, der tyder på, at det bliver et stort myggeår, men det kræver bare et enkelt rigtig stort regnvejr, for at det billede vender fuldstændigt,« advarer Rene Bødker.
Når det regner rigtig meget, løber alt vandet nemlig ikke ned i jorden. En del af vandet lægger sig i stedet på jordoverfladen i form af pytter og i grøfter, hvor myg kan yngle. Det skete for eksempel i sommeren 2011, hvilket graferne på myggetal.dk også bærer præg af.
»Det store skybrud 2. juli 2011 oversvømmede store dele af landet. Der gik 10-12 dage, og så havde vi myg, som vi ikke har haft før. Det har nok været et af de største myggeår nogensinde i Danmark, og vi havde nogle steder 50-100 gange så mange myg, som vi har i år,« fortæller Rene Bødker.
Han fortæller, at Veterinærinstituttet har opsat fem myggefælder rundt om i landet, og at hver fælde fanger 2-5 myg per nat i øjeblikket. I tiden efter det kraftige regnskyld i 2011 gik 7.000 myg i en af fælderne i løbet af en enkelt nat.
Klimaforandringer kan give malariaudbrud i Danmark
Det forventes, at den slags kraftige regnskyl og oversvømmelser bliver hyppigere, i takt med at den globale opvarmning slår igennem.
De store regnskyl kan få antallet af myg til at stige, og det kan sammen med højere temperaturer øge risikoen for at blive smittet med alvorlige sygdomme som malaria af myg i Danmark.
Vi har faktisk allerede malariamyg i Danmark, men de bærer heldigvis ikke den parasit, der forårsager sygdommen. Selv hvis de skulle få overført parasitten fra en person med malaria, er det for koldt i Danmark til, at parasitten bliver en trussel for andre mennesker.
Langt de fleste af myg når nemlig at dø af alderdom, inden malariaparasitterne når ud til myggenes spytkirtler, så de kan smitte mennesker. Men når temperaturen stiger, udvikler parasitterne sig hurtigere, og hvis der samtidig kommer mange flere myg på grund af kraftige regnskyl, kan det betyde, at malaria og andre myggebårne sygdomme såsom West Nile-virus kan komme til Danmark.
Frygten for den slags epidemier er årsagen til, at Veterinærinstituttet er begyndt at tælle myg og artsbestemme dem for at være på forkant med udviklingen, hvis der pludselig sker en opblomstring blandt de arter, der kan overføre sygdomme til mennesker og dyr.
