Solstorm malede himlen over vikingerne »blodrød«
Flere dokumenter fra vikingetiden viser, at himlen blev malet »blodrød« omkring år 992. Ifølge nyt studie skyldtes det nordlys og kraftige solstorme.

»Himlen var blodrød,« lyder det i en optegnelse fra vikingetiden. Den blodrøde farve skyldtes nordlys, og det er endnu et bevis på voldsomme solstorme i 990'erne, konkluderer en ny undersøgelse. (Foto: Shutterstock) 

»Himlen var blodrød,« lyder det i en optegnelse fra vikingetiden. Den blodrøde farve skyldtes nordlys, og det er endnu et bevis på voldsomme solstorme i 990'erne, konkluderer en ny undersøgelse. (Foto: Shutterstock) 

En decembernat i år 992 – mens vikingekongen Svend Tveskæg regerede over Danmark - noteres det i annaler fra Sachsen i Tyskland, at »et uhørt mirakel« er blevet observeret.

»Pludselig skinnede et sådant lys fra nord, at mange mennesker sagde, at Solen var stået op,« lyder det i annalerne fra Quedlinburg.

Ifølge et nyt studie var det uhørte mirakel i virkeligheden nordlys, som strakte sig langt sydligere på kloden end normalt på grund af en kraftig solstorm.

En solstorm er en form for eksplosion på Solen, som kan sende en storm af partikler ned mod Jorden. Partikelstormen forstyrrer Jordens magnetfelt og giver anledning til nordlys – og i vores moderne samfund kan solstorme have så voldsomme konsekvenser for teknologien, at Beredskabsstyrelsen for nyligt satte solstorme på listen over de største trusler mod Danmark.

»Himlen var blodrød«

I det nye studie har japanske forskere gennemtrawlet gamle dokumenter fra årene omkring 990-994. I både tyske, engelske og koreanske dokumenter har de fundet tegn på nordlys i form af beskrivelser såsom, at »himlen var blodrød« eller »den brændende farve blev set på himlen indtil morgenen.«

Solstorme

Indimellem sker der kraftige eksplosioner i Solens øvre atmosfære. De voldsomme soludbrud kaldes også for solstorme.

Hvis en solstorm rammer vores klode, kan det give forstyrrelser i Jordens magnetfelt og dermed føre til polarlys (nordlys).

Forstyrrelserne kan i alvorlige tilfælde også føre til fejlstrømme i elektriske kredsløb.

Det skete blandt andet i marts 1989, da elnettet i Québec i Canada kollapsede efter en solstorm. I 2003 brød elnettet i Malmø også kortvarigt sammen under en solstorm.

Radiokommunikationen, GPS-systemet, satellitter og rumskibe er også sårbare over for solstorme.

»Vi fandt en klynge af nordlys-optegnelser fra slutningen af år 992, herunder samtidige observationer fra 26. december 992 i både Tyskland og Irland. Disse nordlys-optegnelser tyder på, at solstorme forekom flere gange i slutningen af 992,« fortæller den japanske forsker Hisashi Hayakawa fra Universitetet i Kyoto til Videnskab.dk.

Nordlys – eller polarlys, som det mere retteligt kaldes – ses normalt kun i et bælte omkring Nord- og Sydpolen. Men når voldsomme solstorme rammer Jorden, kan polarlys også blive observeret på sydligere breddegrader, forklarer lektor Heidi Korhonen fra Københavns Universitet.

»Det er meget interessant, at man tilsyneladende kan få informationer om fortidens solstorme fra historiske optegnelser og dokumenter. Især fordi vi også kender til andre tegn på kraftige solstorme på samme tid,« tilføjer Heidi Korhonen, som forsker i Solen og andre stjerner, men ikke har været en del af det nye studie.

Andre tegn på fortidens solstorme

Allerede for flere år siden fik forskere nys om vikingetidens solstorme ved at studere træringene i nogle gamle, japanske stykker cedertræ.

Cedertræerne havde optaget usædvanligt meget af stoffet kulstof 14 omkring år 993/994, hvilket måske kunne være tegn på en voldsom solstorm.

Da forskere senere kiggede efter iskerneboringer fra Grønland, fandt de også spor fra en solstorm omkring år 993/994. (Læs mere i artiklen Historiens største solstorm opdaget)

»Der er et års tidsforskydning mellem kulstof-14-toppen i de japanske cedertræer og dateringen af nordlys-begivenhederne i de historiske dokumenter. Det kan måske forklares med den tid, det tager for kulstof 14, der genereres i atmosfæren, at blive optaget i træringene,« siger Hisashi Hayakawa, som dog påpeger, at man skal være varsom med skråsikkert at konkludere, at cedertræerne og de historiske dokumenter vidner om præcis de samme solstorme.

'Katastrofe', hvis det skete i dag

Uanset hvad, mener både Korhonen og Hayakawa, at viden om fortidens solstorme er et vigtigt redskab til at blive bedre til at forstå og forudsige solstorme.

De påpeger begge, at vores moderne samfund bliver mere og mere afhængig af teknologi, strømforsyning og satellit-kommunikation – og dermed mere sårbare over for solstorme.

»Polarlys på lave breddegrader var sikkert et forunderligt syn i 990’erne, men det var ikke en katastrofe. Hvis den samme begivenhed sker nu, kan de økonomiske og sociale konsekvenser være katastrofale,« mener Hayakawa.

Annonce

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om det bizarre havdyr her.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk


Det sker