I fremtiden kan Norge og Sverige blive et fristed for humlebier, der ikke længere kan bo i Danmark eller længere sydpå i Europa på grund af klimaforandringer, viser ny forskning.
Når bierne mister deres levesteder, kan det få katastrofale konsekvenser for faunaen, for op mod 90 procent af vilde planter og de fleste afgrøder er afhængige af at blive bestøvet af bier.
Biernes habitat vil mange steder være forsvundet om 60 år, hvis vi fortsætter med at opdyrke lige så meget land og udlede lige så mange drivhusgasser, som vi gør i dag, viser det nye studie, netop publiceret i det videnskabelige tidsskrift Nature.
Forskerne bag har indsamlet en masse data om bi-bestande i Europa helt tilbage fra år 1900 og brugt dem til at forudsige, hvordan det vil gå i fremtiden, alt efter hvordan vi forvalter naturen.
Dele af Skandinavien kan blive en redningsplanke for sydlige arter, der søger nordpå med tiden. Bier, der i dag trives i den skandinaviske kulde, vil være mest udsat, når klimaet bliver varmere. De kan i værste fald miste op mod 90 procent af deres levesteder, viser det nye studie.
»Det ser værre ud, end vi troede, under de her ‘worst-case’ forudsigelser, så vi bliver nødt til at sætte ind for at bremse den her udvikling,« siger Claus Rasmussen, adjunkt på Institut for Agroøkologi på Aarhus Universitet, der ikke er involveret i den videnskabelige artikel.
Stort datasæt brugt til udregning af bi-bestande i klima-scenarier
Alt efter hvordan vi mindsker vores klima- og naturpåvirkning vil 32-76 procent af europæiske humlebi-arter miste mindst 30 procent af deres levesteder op mod år 2080, ifølge studiet.
»Resultatet er, at der generelt bliver langt mindre velegnet habitat for bierne syd for 55. breddegrad, som er cirka der, hvor vi er, hvis det fortsætter som nu,« siger Claus Rasmussen:
»Forskerne nævner, at Skandinavien kan være tilflugtssted for en del arter, men det er i Norge og Sverige. For humlebier i Danmark ser det ikke godt ud, ifølge studiet.«
For at finde frem til det har forskerne kigget på humlebi-eksemplarer fra museer over hele Europa fra perioderne 1900-1970 og 2000-2014.
»De har i princippet delt Europa-kortet op i firkanter, og så sagt: ‘Boede den art i den firkant i den og den periode?’« forklarer Claus Rasmussen.
De har så holdt arternes udbredelse op imod ændringer i miljøet i de forskellige områder, hvor de ikke kun kigger på klimaforandringer som temperatur og nedbør, men også menneskelig befolkningstæthed og udnyttelse af landskabet.
Forskerne har så ‘skruet’ op for faktorer som temperatur, nedbør og omdannelse af natur til landbrug, så niveauet matcher de fremtidsscenarier, FN’s klimapanel IPCC er nået frem til i deres rapporter. På den måde har de kunnet regne sig frem til, hvordan klimaet vil påvirke humlebi-arterne i de kommende 60 år.
Gamle museums-samlinger har visse begrænsninger
Studiets store mængde data giver god mulighed for lave præcise estimater for humlebiernes forhold i Europa, ifølge Claus Rasmussen.
Men når der bruges museumssamlinger, der er over 100 år gamle, er der en del usikkerhed, da forskeres tilgang til insektsamling har ændret sig meget gennem årene.
»For 100 år siden havde man insekt-samlere, der rigtig godt kunne lide at samle lidt af det hele, specielt med øje for de sjældne,« forklarer Claus Rasmussen.
Det betød, at hvis man havde rigeligt af én art, ville man hellere have nogle andre, så man fik en varieret samling.
Men hvis man vil vide, hvor udbredt en art er i et bestemt område, er det langt bedre, hvis man bare registrerer det, der er, i de mængder, man finder det, som moderne samlere gør.
Hvis en art er sjælden, har man så netop en samling med færre af dem.
»Studier, der bruger historiske data, tager normalt det her i betragtning, men det bliver ikke diskuteret i artiklen,« påpeger Claus Rasmussen:
»De kan sagtens have haft det for øje, men det er vigtigt at tage det med i diskussionen, når man skal vurdere, præcis hvor drastisk tilbagegangen er.«
Arter vil søge nordpå, hvis intet ændres
Som et lille lyspunkt peger forskerne som nævnt på dele af Sverige og Norge som mulige tilflugtssteder for sydlige humlebi-arter.
De påpeger dog, at det ikke vides med sikkerhed, hvordan landskabet i de egne vil ændre sig frem mod 2080.
Derudover er der selvfølgelig grænser for, hvor langt mod nord de forskellige arter kan komme. De arter sydfra, der trives i det nye klima nordpå, vil have bedre forhold, men de, der trives bedst i kulde vil være mest udsat.
»Det vil derfor se ret skidt ud for bestandene, hvis vi ikke gør noget ved udviklingen, som at minimere opvarmningen og sikre flere arealer med rendyrket natur og plads til natur i det dyrkede land,« siger Claus Rasmussen.
I blandt andet Danmark er humlebier især truet, fordi biodiversiteten i agerlandet er gået tilbage.
»Derfor skal vi også sikre, at der er føde til et rigere dyreliv og habitater til bier i det opdyrkede land,« siger Claus Rasmussen.
