Kort nyt

Kort nyt

Med 'Kort nyt' får du overblik over nyheder fra forskningens verden. De mest interessante begivenheder og fund - kort fortalt.

Videnskab.dk's redaktion udvælger og resumerer det mest spændende, andre troværdige medier og forskningsinstitutioner har bragt.

Husk dog vores guide til kritisk læsning af nyheder om forskning og især rådet om, at et enkelt, nyt forskningsresultat aldrig kan rumme den endegyldige sandhed.

Det er derfor en god idé at holde sig for øje, hvad anden forskning på området viser, og vi henviser altid til den oprindelige kilde, så du kan dykke yderligere ned i detaljer og forbehold.

Sjov video! Bier lærer at spille fodbold af deres venner

(Video: ABCNews)

Et gammelt skib sejler gennem tåget vand med et antikt kort over Europa i baggrunden og klipper langs kysten, hvilket skaber en vintage-agtig opdagelsesrejse-scene.

Den danske ekspedition til Arktis, der endte i en dødelig katastrofe  

En lysende stjerne i midten af en farverig tåge med glødende røde, blå og hvide skyer, omgivet af utallige små stjerner spredt ud over den mørke rumbaggrund.

Universets historie: Fra Big Bang til vores solsystem 

En blåhaj svømmer i dybtblåt vand, ledsaget af en flok stribede pilotfisk. Billedet er taget af Derk Remmers og GHOST DIVING.

Sjælden optagelse: Hvidhaj spottet i Middelhavet

Tre gamle kranier, en hånd, der holder en smartphone, et stenredskab og et gammelt manuskript svæver på en struktureret brun baggrund. Den danske tekst i midten lyder "7 mio. år på 11 minutter.".

Hele menneskehedens historie - fortalt på 11 minutter

Annonce:

Små hjerner, små fornøjelser? Ikke for bier.

For selvom deres hjerne består af sølle en million neuroner, så kan de lære langt mere komplekse ting, end forskerne gik og troede, skriver phys.org.

I et nyt studie har forskere fra Queen Mary University of London vist, at bier ikke bare kan lære af hinanden, men de kan ligefrem forbedre måden at gøre ting på, efter at have lært dem.

Det nye studie er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Science og er første gang, at forskere har vist en så stor hjernekapacitet hos insekter.

»Vores studie gør op med idéen om, at insekters små hjerner kun gør dem i stand til en begrænset fleksibilitet i deres adfærd og simpel læring,« fortæller Lars Chittka, der er professor i kemi og biologi ved Queen Mary University of London, og som har været med på det nye studie, ifølge phys.org.

Ved hjælp af en lille bi-'dukke' lærte forskerne bierne, at når de skubbede en bold ned i et hul, så ville de få en belønning.

Bagefter fik andre bier så lov at se, hvad de første bier havde lært, for at finde ud af, om de kunne gøre kunsten efter.

Annonce:

»Bierne løste opgaven på en anden måde, end hvad der havde været demonstreret for dem. Det tyder på, at bierne ikke bare kopierede, hvad de så, men at de ligefrem forbedrede måden at løse opgaven på. Det viser en imponerende fleksibilitet i deres adfærd, især for et insekt,« fortæller Olli J. Loukola, der er professor ved Queen Mary University of London og medforfatter på det nye studie, ifølge phys.org.

Hos de optrænede bier var der tre bolde, og de skubbede den bold, der var længst væk fra hullet, fordi de to andre var limet fast.

Men når de nyoplærte bier skulle gøre øvelsen efter, var ingen af boldene limet fast, og de gik altså efter den bold, der var nærmest hullet.

»Det kan vise sig, at bier og mange andre dyr har hjernekapacitet til at klare meget komplekse opgaver, men at de kun gør det, hvis det bliver nødvendigt, fordi deres omgivelser ændrer sig,« fortæller Olli J. Loukola, ifølge phys.org.

Andre grupper af bier, som ikke havde set en af deres 'venner' skubbe bolden, klarede opgaven væsentligt dårligere.

Den ene gruppe havde ikke set bolden blive flyttet, men bolden var allerede i hullet, og bien kunne altså få en belønning, uden at skulle arbejde for den. Disse bier klarede opgaven særdeles dårligere, end de 'optrænede' bier, når de efterfølgende skulle forsøge at skubbe bolden i hullet.

Derudover var der en anden gruppe, som blev oplært ved, at forskerne have en magnet under pladen, hvor bien, bolden og hullet var placeret. De flyttede altså bolden i hullet ved hjælp af magnetisme. Disse bier havde også svært ved at få bolden i hullet og få deres belønning, når de selv skulle skubbe bolden.

Annonce:

Du kan se bierne 'spille' bold i videoen fra ABC News øverst i artiklen.

agr