Gamle bier har indlæringsproblemer

Det er ikke kun hos mennesker, at ældre kan have problemer med at finde rundt.

Et nyt studie viser, at også gamle bier kan blive forvirrede med alderen.

Men selv om mange af de gamle bier havde problemer med forskernes opgaver, gjaldt det ikke dem alle. Og det er ikke nemt at forklare, mener forskerne bag det nye studie.

»Sådanne forskelle ser vi også blandt mennesker. Nogle ældre er i dårlig form, mens andre er i tip-top-form,« siger seniorforsker ved Universitetet for Miljø og Biovidenskab (UMB), Daniel Münch.

Han mener, at denne nye bi-forskning støtter andre fund, som tyder på, at der altid vil være en vis uforudsigelighed i, hvordan vi ældes, og hvilke sygdomme, vi kommer til at få.

»Ofte prøver man at forklare dette med gener, og om man har levet et stressende liv. Vi begynder imidlertid nu at forstå, at der også er en tilfældig komponent i aldringsmekanismen,« siger han.

Senile biers hjerner

»Vi kan se i forsøgene, at selv om to bier kan have ens arvemateriale og livsstil, finder vi stadig, at deres biologiske alder er forskellig,« siger Daniel Münch.

Han og kollegerne ved UMB og Arizona State University studerede komplicerede hjernefunktioner i senile bier. Biernes opgaver bestod i at lære, hvor de boede, hvorefter de så skulle omstille sig, når hjemmet blev ødelagt.

I det nye studie, der er publiceret i tidsskriftet PLoS One, havde de bier, som i forskellige tests viste tydelige alderdomssymptomer, svært ved at glemme mindet om deres forrige hjem. Og det selv om hjemmet nu var ubeboeligt. Dette er ikke helt ulig adfærden hos ældre, demente mennesker.

Fleksibel form for aldring

De forskellige bier i bikuben har helt forskellige livsforløb og levetid, forklarer Münch.

»Honningbier har et interessant aldringsmønster. Hos mennesker kan vi definere 70-90 år som gammelt. Med bier er det helt anderledes. Nogle kan leve længe og andre meget kort - det afhænger meget af, hvordan de lever,« siger han.

»Dronningen lever i mange år, mens de bier, som er meget aktive med nektarindsamling om sommeren, kan risikere blot at leve et par hektiske dage,« siger Daniel Münch.

Som symptomer på, hvor langt de er kommet i aldringsprocessen, udvikler de indlæringsvanskeligheder, og mange får slidte vinger.

»Som voksne er bierne først inde i bikuben, hvor andre bier tager sig af dem, hvorefter de selv bliver omsorgsbier. I løbet af den tid ældes bierne langsomt. Når de så senere drager ud for at samle nektar, udvikler de meget hurtigt aldringssymptomer og dør sandsynligvis i løbet af to uger,« siger han.

De svækkede gik efter det tidligere hjem

I studiet havde forskerne medtaget både yngre og ældre bier. Men slet ikke alle de gamle klarede sig dårligt i forskernes tests.

I forsøget lod forskerne bierne vænne sig til et bestemt hjem, hvorefter det blev gjort ubeboeligt, og bierne fik tildelt et nyt.

Bierne fløj rundt i de velkendte områder for at lære de nye forhold bedre at kende. Så blev det nye hjem også taget fra dem, og de fik mulighed for at vælge mellem tre boliger: det gamle hjem og to alternative boliger.

»Sammenlignet med de yngre bier valgte de senile bier i højere grad det ubeboelige hjem, og vi bekræftede i en test i laboratoriet, at de gamle bier havde indlæringsvanskeligheder,« siger Münch.

Ældedes forskelligt

Det er fristende at sammenligne biernes adfærd med gamle mennesker og andre pattedyr, fordi de almindeligvis også har problemer med at tilpasse sig nye omgivelser.

»Vi ser jo, gamle mennesker også kan få problemer med at indse, at der, hvor de tidligere har boet, ikke længere er deres hjem. De formår ikke at tilpasse de nye hjem og kan risikere at føle sig ekskluderede,« siger han.

En vigtig grund til, at bier bruges i forsøg om indlæring og hukommelse, og at resultaterne måske også kan sige noget om os mennesker, er, at bier og mennesker har hjerneceller, der minder ganske meget om hinanden.

Men det nye studie tyder altså på, at bierne, selv om de har nok så ens gener og livsstil, alligevel ældes forskelligt. Daniel Münch og kollegerne prøver nu at forestille sig, hvad dette kan skyldes og drager paralleller til os mennesker. Hvorfor ældes nogen hurtigt, mens andre er klare i hovedet helt op til hundredeårsalderen.

Lidt tilfældigt om du bliver 70 eller 90

»Bier, såvel som bananfluer og den lille rundorm Caenorhabditis elegans, som også er et almindeligt benyttet forsøgsdyr, synes at have en aldringsproces, hvor tilfældighed er en ganske vigtig faktor,« siger Münch.

Han mener, at tilfældighed er en faktor, som ofte er undervurderet.

Det er jo en lidt uvant tanke i vor tid, hvor vi jo netop har vænnet os til, at vores gener er en direkte årsag til, hvor gamle vi bliver, blot kombineret med miljøpåvirkning.

»De faktorer, du nævner, er netop dét, videnskaben bliver drevet af. Vi bliver meget i tvivl, hvis vi ikke finder årsager,« siger Münch.

Den førnævnte rundorm er den type, der bliver lavet som en klon af sin mor - hun føder afkom, hvis arvemateriale er en kopi af morens.

Man kan derfor sige, at rundormene er genetisk helt ens, siger Münch. Men alligevel kan man se, at de ældes forskelligt. Han tror, at der her må være en reel tilfældig komponent i spil, men det er vanskeligt at bevise.

Hvad er tilfældigheder

»Vores forskning viser, at aldringsprocessen kan påvirkes af arvemateriale, miljø og tilfældigheder. Og det er et spændende spørgsmål, under hvilke omstændigheder, den ene faktor er vigtigere end de andre,« siger han.

Videnskaben bliver meget i tvivl, hvis vi ikke finder årsager

Daniel Münch

Det er svært at forestille sig en faktor, som er helt tilfældig - hvad kan denne tilfældige påvirkning være?

»Det er et godt spørgsmål. Der kan være tilfældig skade på cellerne, for eksempel ved oxidativt stress. Hos alle dyr ophobes der celleskader, men skaden kan også have en tilfældig komponent.«

»Måske er det sådan noget som at blive kørt over af en bil - det kan ske, men det sker ikke nødvendigvis. En celle kan blive beskadiget eller ikke. Men vi forstår ikke den tilfældige komponent særlig godt,« siger Münch.

Ikke muligt at forudse helbredsrisiko

Han mener, at det i princippet er rigtigt, at aldringsprocessen er summen af små genetiske egenskaber og så effekten af faktorer udover det genetiske, som for eksempel miljøet.

Og selv om man ikke finder en årsag, er det ikke noget bevis for, at der ikke findes nogen, understreger han.

»Selv om det skulle lykkes os at følge alle disse minimale fejl gennem hele livet, virker det som om, det ikke helt kan forklare, hvad der sker med hele organismen - individet,« siger Daniel Münch.

Han mener ikke, at det nye bistudie giver et bevis for, at der findes en tilfældig faktor. Blot at dette studie, sammen med andre studier, støtter opfattelsen.

Der er derfor, der altid vil være et element af uforudsigelighed forbundet med, hvad der sker med et menneskes aldringsproces, mener han.

»Jeg vil tro, at mange processer, herunder aldringsprocessen, er mere fleksible, end vi tror. Måske indebærer det, at miljømæssige faktorer spiller ind - måske tilfældige processer.«

© forskning.no. Oversat af Magnus Brandt Tingstrøm