Sensation: Tunen er tilbage i Danmark!
En blåfinnet tun er for første gang i næsten 50 år blevet fanget i dansk farvand. Det tyder på, at bestanden har det rigtig godt, mener forsker.
Tun blåfinnet Danmark Øresund Skagerrak

Det var to danske lystfiskere, der fangede den kæmpestore fisk efter en kamp på over en time. (Foto: Fisk og Fri)

Det var to danske lystfiskere, der fangede den kæmpestore fisk efter en kamp på over en time. (Foto: Fisk og Fri)

For første gang siden 1960’erne er en blåfinnet tun blevet fanget i Danmark – en ordentlig krabat på tre meter.

Fisken blev fanget i Skagerak i mandags, 19. september 2016 - og straks genudsat - skriver hjemmesiden Fisk og Fri.

DTU Aqua og H.K.H. Kronprinsen skal finde og mærke tun

Artiklen her blev oprindeligt udgivet i september 2016, men den er værd at læse igen, i anledning af at DTU Aqua 23. august 2021 stævner ud fra Skagen havn sammen med 100-150 frivillige lystfiskere for at finde og mærke tun. Fiskeriministeren og H.K.H. Kronprinsen er også med ombord.

DTU Aqua er ansvarlige for mærkningen af tun, og det er afgørende for at forstå tunens tilbagekomst til Danmark og vores havmiljø.

Kilde: Ritzau

Tunens tilstedeværelse i dansk farvand er en virkelig god nyhed, lyder det fra professor Brian MacKenzie, som forsker i tunfisk ved Institut for Akvatiske Ressourcer på Danmarks Tekniske Universitet.

»Det er utroligt! Godt nok er de blevet set og fanget for nylig i Norge og Sverige, så på den måde var det ikke helt uforudsigeligt, men der er tale om en art, som vi ikke har set i Danmark i 40 til 50 år. Årsagen er ikke opklaret endnu, men det er alt andet lige fantastisk,« siger fiskeprofessoren.

Kæmpetunen kæmpede i over en time

Det var to danske lystfiskere, der fangede den kæmpestore fisk efter en kamp på over en time - og derefter satte den ud igen.

Det er nemlig ikke tilladt at fiske tun i Danmark, men med fangsten mener fiskerne, at de har bevist, at det sagtens kan lade sig gøre at fange tun og genudsætte dem i levedygtig stand.

Fiskerne fortæller til Fisk og Fri, at de havde stort fokus på, at fisken ikke kom til skade og fik derfor ikke taget gode billeder af den, før den svømmede videre – et par blev det dog alligevel til.

På billederne i artiklen her kan du ane fisken lidt væk fra og helt inde ved båden.

Tun blåfinnet Danmark Øresund Skagerrak

(Foto: Fisk og Fri)

Fangsten af kæmpetunen står ikke alene; for fire år siden, i 2012, skabte det overskrifter, da makrelfiskere var draget ud på fiskeri i Danmarkstrædet i Østgrønland og med deres net hev 3 store tun på hver 100 kilo imellem de mange ton af makrel i land.

Kæmpetun

Atlantisk eller blåfinnet tun (Thunnus thunnus) er den største blandt arterne af tunfisk. Den kan blive op til tre meter lang og have en vægt på op til 680 kilo.

Thunnus thunnus er en vandrefisk, som findes i store dele af Atlanterhavet.

I Europa yngler tunen i kystnære områder i Middelhavet og i Atlanterhavet ud for Gibraltar i juni.

Kilde: Gyldendals Den store Danske

Kæmpetun i Grønland vakte opsigt i 2012

2012-tunen var den første fangst af blåfinnet tun inden for det danske rigsfællesskab siden 1960’erne.

Fangsten – som siden er blevet gentaget i Grønland og nu altså også i Danmark - var så opsigtsvækkende, at det endte som en videnskabelig artikel i tidsskriftet Global Change Biology.

»Vi blev meget overraskede, da vi hørte om fangsten, for der fandtes ikke andre rapporteringer om tun så langt oppe nordpå. Der var en enkelt registrering af en tun, som strandede i Qaqortoq i Sydvestgrønland i år 1900. Men det er over 100 år siden, og bortset fra den stranding er det aldrig før blevet bekræftet, at arten var så langt nordpå,« sagde Brian MacKenzie i den forbindelse.

Han var hovedforfatter på det videnskabelige studie, som blandt andet viste, at klimaforandringer og stigende havtemperaturer meget vel kunne være del af årsagen til, at tunene begyndte at drage nordpå. 

En anden forklaring kunne være en effekt af, at det varmere havvand lokker makreller til Grønland – og makrellerne lokker tunene med nordpå.

Tun blåfinnet Danmark Øresund Skagerrak

Ser du tun i dansk farvand, hører forskerne meget gerne fra dig. Kontakt Brian MacKenzie ved at skrive en email til brm@aqua.dtu.dk - og husk at tilføje: hvor (position eller sted), tidspunkt, hvordan og hvor mange. (Foto: Fisk og Fri)

Mysteriet om kæmpetunen, der forsvandt

Der findes en række forskellige tunfiskearter; den art, som røg i nettet i mandags og Grønland i 2012, var af den atlantisk blåfinnede art - Thunnus thynnus.

Det var den samme blåfinnede tunfisk, som indtil 1960’erne plaskede rundt i danske farvande, hvor det ikke var unormalt at trække kæmpetun i massevis ombord på sin fiskebåd.

Megadyre tun

Bestanden af atlantisk tun har i en årrække været i kraftig nedgang, sandsynligvis på grund af overfiskeri.

Frisk tun er en hovedbestanddel i det japanske sushi-køkken, og efterspørgslen i Japan er så stor, at prisen for en blåfinnet tun på 342 kg i januar 2011 i Tokyo nåede op på 2,2 mio. kr.

Kilde: Gyldendals Den store Danske

Dengang gik tunene nord om Skagen og ind gennem Kattegat og Øresund, og man fiskede efter dem fra alle mulige fartøjer. Da ’fiskeeventyret’ var på sit højeste i 1950’erne, blev der hevet op mod 2.000 ton blåfinnede tun i land i Danmark over en periode på 5 år.

Men en dag var eventyret pludselig slut – de store dyr var forsvundet, og tunen kunne kun findes på dåser i supermarkedet.

Forklaringen har forskerne måtte lede langt efter; var det udenlandsk overfiskeri, der drænede bestanden? En generel nedgang i tunbestanden, der satte en stoppe for deres ferier nordpå? Eller forsvandt tunens fødegrundlag simpelthen, da makrel og sild blev fisket væk i 60’erne og 70’erne?

»Vi ved faktisk stadig ikke, hvorfor tunen forsvandt fra Danmark. Vi har flere teorier, men ingen aner, hvilken der er den rigtige,« siger professor Brian MacKenzie.

»Det tyder på, at bestanden har det godt«

Det har en stor forskningsmæssig betydning, at den første tun i 40-50 år nu er blevet fanget i Danmark, fortæller Brian MacKenzie.

»For det første så bare den kendsgerning, at den er tilbage i Skagerrak, viser noget om dens vandringsadfærd og –mønstre. For eksempel viser det, at tilstedeværelsen er på stort set samme tidspunkt – det tidlige efterår – som de plejede at vise sig i Danmark for 40-50 år siden,« siger han og fortsætter:

»Derudover siger det også noget om bestandens størrelse. Fiskepopulationer plejer at  fordele sig over større områder, når de er større, så tunens optræden her tyder på, at bestanden har det bedre, end den længe har haft det.«

Danske tundrømme

Fritids- og lystfiskeri efter almindelig tun kan kun finde sted, når der af en national kvote er afsat en specifik andel hertil. Medlemsstater, som ikke har egne kvoter, kan ikke tillade fritids- og lystfiskeri efter almindelig tun.

Danske fritids- og/eller lystfiskere kan derfor ikke lovligt fiske efter almindelig tun. Eventuel fangst af almindelig tun skal derfor straks genudsættes/smides ud.

Kilde: NaturErhvervstyrelsen

Vi kan takke bedre fiskeriforvaltning

Næsten lige så pludseligt som den forsvandt, er tunen altså vendt tilbage til Danmark.

Men selvom det endnu ikke er blevet videnskabeligt undersøgt, er vi ikke helt så blanke på, hvad forklaringen i denne omgang kan være.

Ifølge Brian Mackenzie er der nemlig med al sandsynlighed én altoverskyggende årsag til, at vi nu kan hilse tunen velkommen i det danske farvand atter engang: bedre fiskeriforvaltning.

»Det kan meget vel skyldes en succes med at implementere nye fangstrater og bedre kontrol med fiskeri. Beregninger viser, at bestanden generelt har det bedre, end den havde for 10 år siden, og det passer meget godt med, hvornår man begyndte at lave flere reguleringer, som bliver bedre implementeret og overholdt,« siger Brian MacKenzie.

Klimaforandringer er ikke årsagen

I 2012-studiet, som Brian Mackenzie var forfatter på, skrev forskerne, at klimaforandringer og stigende havtemperaturer kunne være del af årsagen til, at tunen begyndte at drage nordpå til Grønland. Den forklaring tror han dog ikke på i denne omgang.

»Det er muligvis en lille del af forklaringen, men tun har været her i 1940’erne og 1950’erne, hvor temperaturen har været koldere end i år og de sidste par år, og det er en art, som har en rigtig god temperaturtilpasningsevne, så det tror jeg ikke.«

Til gengæld kan der være andre, supplerende forklaringer på tunens tilbagevenden, mener han.

»Makrelbestanden har også været opadgående og høj de seneste 5-10 år, og det samme gælder sild og muligvis brisling. Et større fødegrundlag kan være en bi-årsag til, at vi ser tun i Danmark nu.«

Skal følge tunens færd

Brian Mackenzie fik tidligere i år bevilget penge fra Nordisk Ministerråd til et nyt forskningsprojekt, hvor han og hans kollegaer skal indsamle mest mulig information om tilstedeværelsen og fordelingen af blåfinnet tun i nordisk farvand inden for de seneste 5-10 år.

Lystfiskere håber på tun-kvoter

De to lystfiskere, som i mandags fangede den tre meter lange kæmpetun, beskriver på hjemmesiden Fisk og Fri, hvordan de samme dag så mindst hundrede store tun springe helt fri af overfladen.

Blandt lystfiskere er det ikke nyt, at tunen er kommet til Danmark – det er bare første gang, det er lykkedes at fange en.

P.t. er det ikke tilladt at fiske målrettet efter tun i dansk farvand, hverken som lyst- eller erhvervsfisker, men mange lystfiskere håber, at der fremover vil blive tildelt kvoter til bæredygtigt catch & release-fiskeri i dansk og skandinavisk farvand.

Det samme håber Brian MacKenzie: »Hvis vi kan få lov til at fange dem, kan vi for eksempel indsamle ny viden om deres mønstre og muligvis også finde årsagen til, at de igen er kommet til dansk farvand.«

Forskerne drømmer blandt andet om at mærke fiskene og følge deres færd, samt at lave genetiske undersøgelser, som kan afsløre, hvilken population de oprindeligt stammer fra.

Tunkvoter i Norge

I marts 2014 fik den første norske kutter i årtier en kvote på tun, og i fredags, 16. september 2016, trak en norsk kutter sensationelle 190 tunfisk op af vandet på én gang. Den bemærkelsesværdige fangst blev gjort vest fra Ona i Møre, der ligger på Norges vestkyst, groft sagt midt mellem Trondheim og Bergen, skriver fiskeavisen.dk.

Ingen nye kvoter på vej

Til Videnskab.dk skriver NaturErhvervstyrelsen, som har ansvaret for ministeriets erhvervs- og miljøpolitik, at der på baggrund af den nye fangst allerede har været mange henvendelser fra både erhvervs- og lystfiskerinteresseorganisationer om mulighederne for at fiske efter tun i Danmark.

Styrelsen henviser til, at den i 2015 undersøgte muligheden for dansk fiskeri af tun.

Konklusionen dengang er stadig gældende i dag, lyder det i en mail til Videnskab.dk. Nemlig den at:

»Fritids- og lystfiskeri efter almindelig tun kan kun finde sted, når der af en national kvote er afsat en specifik andel hertil. Medlemsstater, som ikke har egne kvoter, kan derfor ikke tillade fritids- og lystfiskeri efter almindelig tun. Danske fritids- og/eller lystfiskere kan derfor ikke lovligt fiske efter almindelig tun og eventuel fangst af almindelig tun skal derfor straks genudsættes/smides ud.«

NaturErhvervstyrelsen, som er en styrelse under Miljø- og Fødevareministeriet, påpeger, at det er en politisk beslutning, om der skal ændres i de gældende regler for tunfiskeri.

Tun i Danmark og Grønland
Tun blåfinnet Danmark Øresund Skagerrak

P.t. er det ikke tilladt at fiske målrettet efter tun i dansk farvand, hverken som lyst- eller erhvervsfisker. (Foto: Shutterstock)

I Danmark blev blåfinnede tun tidligere fanget i august og september, særligt i Øresund.

Fiskeriet efter tun i Danmark toppede i perioden 1950-1955 med en årlig fangst på 800-2000 ton.

I 1960’erne forsvandt tunene næsten fuldstændig fra danske farvande, og siden har tunen været en meget sjælden gæst i Danmark.

I Grønland blev der pludselig fanget 3 tun på cirka 100 kilo i august 2012. Fangsten er beskrevet i en videnskabelig artikel.

I 2014 blev der igen fanget tun i Grønland: Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug opgjorde i slutningen af august fangsten til 21 tun, den største på 260 kilo.

Kilde: Gyldendals Den store danske, Sermitsiaq

Nyhed: Lyt til artikler

Du kan nu lytte til udvalgte artikler herunder. Du kan også lytte til de oplæste artikler i din podcast-app, hvor du finder dem under navnet 'Videnskab.dk - Lyt til artikler'.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om de nedenstående prisvindende billeder af stjernetåger og stjernefabrikker her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk