Mange bakterier er udstyret med flageller, små propelagtige haler, der trækker eller skubber bakterien frem i vandet.
Man har længe troet, at det udelukkende var disse propeller, der stod for svømmetagene, mens resten af bakteriekroppen hang slapt efter.
Men nye optagelser viser, at i hvert fald én type bakterier bruger hele kroppen til at skubbe sig frem i en slags spiralformet linje gennem vandet.
Afsløret på film
Det ved vi nu takket være en sofistikeret mikroskopteknologi, som gav forskerne mulighed for at videodokumentere en detaljeret oversigt over bakteriens svømmetur.
Man kan nemlig ikke bare bruge almindelige mikroskoper, når man skal studere bakteriens svømmeteknik, da bakteriens hurtige tag gør, at den forsvinder fra synsfeltet i løbet af et øjeblik.
Derfor udviklede forskere ved Brown University et mikroskop med mulighed for at følge bakteriens hurtige bevægelser.
På den måde kunne forskerne følge en enkelt bakteriecelle, mens den svømmede rundt under mikroskopets objektiv.
Bønneformet og svømmedygtig
Den udvalgte bakterie til dette forsøg var bakterien Caulobacter crescentus, en bønneformet bakterie. Den svømmer både fremad og bagud, alt efter hvordan den positionerer sine propeller.
Resultatet fra forsøget overraskede forskerne, der stod i den anden ende af mikroskopet.
»Det første resultat, som vi i begyndelsen ikke troede på, viste, at bakterien bevægede sig hurtigere frem end tilbage,« siger Kenny Breuer i en pressemeddelelse.
»Vi troede ikke på det, fordi fysikken siger os, at det burde være nøjagtigt det samme at svømme fremad som bagud. Så spurgte vi os selv, hvordan dette er muligt. Det var der, vi valgte at undersøge den nærmere,« fortsætter han.
Mere kraft fremad
Ved nærmere eftersyn viste det sig, at bakterien bevægede sig gennem vandet, som om den bevægede sig gennem en spiralformet tube. Spiralen blev mindre tydelig, når den svømmede baglæns.
Derfor konkluderede forskerne, at bevægelsen fremad havde mere fremdrift, på grund af måden den brugte kroppen på. Altså er kroppen, som først antaget, ikke blot dødvægt, når bakterien begiver sig ud på en svømmetur.
»Vi sidder tilbage med store spørgsmål om, hvorfor visse arter har visse celleformer. Dette kan lede til nogle gode svar,« fortæller Kenny Breuer.
© forskning.no Oversat af Anna Bestle
