I år 1932 fremkaldte Carl David Anderson, en amerikansk fysiker og professor ved California Institute of Technology, hvad han troede var et undseeligt foto. Det viste sig dog snart, at fotografiet skulle ændre fundamentalt ved videnskabens forståelse af naturen baseret på kvanteteori og relativitetsteori.
Fotoet indeholdt nemlig beviser på eksistensen af såkaldt antistof.
Anderson havde undersøgt gamma- og kosmisk stråling. I et tågekammer forsynet med verdens den gang kraftigste magnet, var det lykkedes ham at finde spor af antistof og dermed at bidrage med et af videnskabens måske vigtigste billeder: Et fotografi af elektronens antipartikel, positronen.
Fotografiet vakte opsigt verden over, og Andersons fotografi fik så stor en betydning, at den flittige fysiker blev tildelt Nobelprisen i fysik i 1936 for sin banebrydende opdagelse.
\ Fakta
Positronen eller anti-elektronen er elektronens antipartikel. Den har samme masse og spin som elektronen, men med modsat dvs. positiv elektrisk ladning.
Se det unikke fotografi i videoen herover.
Matematiske formler forudsagde opdagelsen af antistof
Grundlaget for Andersons arbejde blev skabt fire år tidligere.
Eksistensen af antistof var nemlig allerede blevet forudsagt af fysikeren, Paul Dirac, før det lykkedes Anderson at indfange partikler fra antistof på kamera.
På baggrund af sine teoretiske studier fremkom Dirac i 1928 med sin berømte 'Dirac-ligning', der for første gang ved hjælp af matematiske formler forenede kvantefysikken med Einsteins relativitetsteori - på papiret. På baggrund af sin teori forudsagde han i 1931 eksistensen af 'antielektroner'.
