Lolland og Møn blev sandsynligvis ramt af tornadoer 15. august 2021, og selvom det lyder som et eksotisk fænomen, har flere tornadoer ramt Danmark de senere år.
Dette er det vildeste billede jeg nogensinde har set i Danmark af en tornado, der er dannet ifm en supercelle. På billedet ser man også en veludviklet wall- og tail cloud! pic.twitter.com/nO8uL8cQq8
— Sebastian Pelt (@sebastianp_dk) August 17, 2021
Men hvordan opstår tornadoer egentlig? Hvad er forskellen på en tornado og en skypumpe? Og får vi flere af dem i fremtiden i Danmark?
I denne artikel dykker vi ned i alle spørgsmålene med kyndig hjælp fra Danmarks Meteorologiske Institut.
\ Sandsynlig tornado over Lolland og Møn i 2021
Både Lolland og Møn blev ramt af vaskeægte tornadoer søndag aften 15. august 2021, da et kraftigt uvejr med lyn og store hagl bevægede sig ind over øerne.
Det skriver både TV2 Øst og meteorolog hos TV2 Vejret Sebastian Pelt, der på Twitter kalder et dansk tornado-billede for »det vildeste billede, jeg nogensinde har set i Danmark af en tornado, der er dannet i forbindelse med en supercelle.«
Og det er faktisk »meget sandsynligt,« at der virkelig var tale om en lille tornado over Lolland. Det vurderer seniorklimatolog hos DMI John Cappelen efter at have set optagelser af skysystemet.
Han vil dog ikke endelig lægge sig fast på, om der virkelig var tale om en tornado eller 'blot' en almindelig dansk skypumpe. Den slags kræver nemlig en mere dybdegående videnskabelig analyse.
»At afdække at vi har at gøre med en rigtig tornado kræver en tilbundsgående undersøgelse af situationen,« siger John Cappelen til Videnskab.dk.
»I sådan en undersøgelse ligger der, at man tjekker alt tilgængeligt materiale omkring vejrsituationen, og at man tjekker radarbilleder.«
Om vi overhovedet får sådan en analyse er ikke sikkert. Det er nemlig op til danske forskere selv, om de finder fænomenet så interessant, at det skal beskrives i videnskabelige detaljer.
Udadtil kan skypumper og tornadoer ligne hinanden, og begge fænomener dannes i kraftige bygeskyer af typen 'cumulonimbus'.
Under skyen og inde i skyen findes 'opdriftsområder' - det vil sige områder, hvor luften bliver suget opad.
Andre steder i og omkring skyen findes 'neddriftsområder' - det vil sige områder, hvor luften falder ned igen.
I den turbulente luft under skyen dannes der samtidig lufthvirvler, når kold og varm luft mødes. På Illustration 1 i denne artikel er lufthvirvlerne markeret med bogstaver, og opdriftsområderne er tegnet som lodrette pile.
»Og når sådan et opdriftsområde griber fat i hvirvler under skyen, så kan det strække hvirvlen og få den til at rotere hurtigere og hurtigere, ligesom hvis en skøjteløber har armene spredt ud og så tager dem ind langs siden. På den måde får vi skypumpen eller tornadoen,« forklarer John Cappelen.
I Danmark sker dette typisk under sensommeren, når kold luft bevæger sig hen over havet, der stadig er fuldt af sommervarme.
Når den kolde luft bevæger sig hen imod den varme luft over havet, bliver luften ustabil og skaber byger, og ved samme lejlighed dannes 'pølser' af roterende luft, der kan blive suget længere op i skysystemet – og så kan vi måske se det, vi kalder en skypumpe.
\ Hold styr på fagbegreberne:
- Cumulonimbus: Store bygeskyer, der ofte har en 'amboltlignende' formation i toppen
- Opdrifts- og neddriftsområde: Område i bygeskyer, hvor luft bliver hhv. suget opad eller falder ned
- Supercelle: Meget kraftig bygesky, der kan leve længe og være fødestedet for 'ægte' tornadoer.
- Mesocyklon: Et rørformet opdriftsområde i en supercelle, der roterer kraftigt om sig selv

Men hvornår er det så en tornado?
Skypumper og tornadoer ligger som vejrfænomener selvfølgelig ikke langt fra hinanden. Men vi kan først tale om en 'rigtig' tornado, når bygeskyen giver skypumpen et ekstra skud energi, efterhånden som den bliver suget længere op.
Ikke nok med at bygeskyen kan skabe opdriftsområder, der trækker roterende luft højere op, så kan hele opdriftsområdet i skyen nemlig også begynde at rotere om sig selv.
Når det sker, kalder man opdriftsområdet for en 'mesocyklon', og det sker kun i bygeskyer, der er så kraftige, at de får en ny betegnelse: En 'supercelle'.
Du kan også se processen på Illustration 2 herunder. På billede 3 i illustrationen trækker et opdriftsområde med varm og fugtig luft - markeret med den røde pil - lufthvirvlen op i den store mesocyklon i bygeskyen.
Derved tilfører mesocyklonen den lodrette lufthvirvel ekstra energi, og resultatet er en decideret tornado.

»Forskellen på skypumper og tornadoer er sådan i al enkelthed, at bygeskyen bliver 'mesocyklonisk'. Det vil sige, at opdriftsområdet faktisk roterer, og det gør det, når skyen får supercelle-karakter,« forklarer John Cappelen.
Superceller er meget kraftige bygeskyer, hvor opdrifts- og neddriftsområderne i skyen er meget skarpt adskilte, og sådan en sky kan leve længe og udvikle sig meget kraftigt. Det ser vi normalt ikke i Danmark, forklarer John Cappelen:
»Superceller er noget, man har haft i mange år i andre dele af verden, for eksempel i USA på prærien, for der er betingelserne for dannelse af bygeskyer meget mere gunstige end i Danmark.«
\ Sådan klassificeres tornadoer
I 1971 fremlagde den japansk-amerikanske meteorolog Ted Fujita en ny skala for klassificeringen af tornadoers styrke.
Skalaen, der kaldes 'F-skalaen' eller 'Fujita-skalaen' tager hovedsagelig udgangspunkt i, hvor destruktive tornadoer kan være for bygninger og træer.
Siden 2007 har man i USA brugt en 'Forbedret Fujita-skala' (EF-skalaen), der dog følger de samme grundprincipper som den oprindelige skala.
Ekstremt svære at forudsige
Selvom videnskaben har forholdsvis godt styr på, hvordan skypumper og tornadoer dannes, er de ekstremt svære at forudsige.
Det hænger blandt andet sammen med, at det er svært for meteorologerne at forudsige, om og hvor et område overhovedet vokser op og danner bygeskyer, og hvordan de udvikler sig.
»Tag en gryde og put vand i og varm den op – for eksempel hvis du skal lave spaghetti – og så prøv at forudsige hvor den første boble kommer henne. Det giver ligesom et billede på, hvad vejrmodellerne skal forudsige,« siger John Cappelen.
Skypumper og tornadoer er nogle gange kun synlige i få minutter, og derfor er vi i Danmark heldige, hvis de overhovedet bliver fanget på kamera.
Hvis der virkelig var tale om en tornado over Lolland, ligger den under alle omstændigheder i den lave ende af skalaen, vurderer John Cappelen.
Det betyder dog stadig, at den i princippet kan have haft en bredde på 5-50 meter og vinde af orkanstyrke.
I så fald skal tornadoen klassificeres som type F-0 til F-1 på en traditionel tornado-skala. Du kan læse mere om skalaen i boksen under artiklen.

Giver global opvarmning os flere tornadoer?
Med mindst én potentiel ny tornado over Danmark kan det nu være tredje år i træk, at vi har set tornadoer herhjemme.
28. september 2020 blev Albertslund, der er en forstad til København, ramt af en tornado, og 8. juli året før blev biler kastet rundt på en parkeringsplads i Aabenraa i Sønderjylland.
Og selvom dens slags vejrfænomener stadig er sjældne, er de måske noget, vi oftere kommer til at se i fremtiden.
De små danske tornadoer kan nemlig være indikation på, at vejrsystemerne i Danmark også begynder at få supercelle-karakter med mesocyklon, ligesom vi især kender det fra USA, vurderer John Cappelen.
Men hvorfor sker det lige nu?
»Et gæt kunne være, at vi har en global opvarmning, og vi har en opvarmning i Danmark. Der er mere energi til stede i atmosfæren, og derved er betingelserne for at få dannet et supercelle-lignende system mere til stede, end det har været før,« fortæller John Cappelen.
Selvom vi ikke har dansk statistik, der kan underbygge hypotesen langt tilbage i tid, følger hypotesen direkte af det, vi allerede ved om den globale opvarmning – senest repræsenteret i den store og meget omtalte IPCC-rapport.
»Det er en logisk følge af, at vi får højere temperaturer i atmosfæren, at der kommer mere energi, og at vi dermed også kan få mere ekstremt vejr. Altså flere skybrud – flere lyn og torden og så videre,« siger John Cappelen.
































