»Så tager I kolben ... Og fylder den halvt op med vand ... Sæt så proppen i, og vent …«
Måske har du prøvet, at kemitimerne ind imellem føles lidt for lange?
Men sådan behøver det slet ikke være. I denne video får du inspiration til nogle vildt seje forsøg, som kan spice timerne op.
Vigtigt at eksperimentere inden for naturfag
Blandt andet kan man ved hjælp af en stor affaldsspand, flydende kvælstof og en masse bordtennisbolde lave en vild eksplosion, når det flydende kvælstof bliver omdannet til gas. Se mere om eksperimentet i denne artikel fra dailymail.co.uk
Vi garanterer dog ikke, at din lærer er helt enig – i så fald kan du prøve at henvise til denne artikel: Her er fremtidens naturfagslokale
Her står blandt andet, at forskning viser, det er vigtigt at give børn og unge mulighed for at eksperimentere inden for naturfag, hvis man skal sikre, at de ikke mister interessen og engagementet for faget. Nu er det bare op til dig at overbevise din lærer om det samme!





























