Der skal mange flere eksperimenter og mere gruppearbejde på skoleskemaet i fremtidens naturfagsundervisning i folkeskolen.
Det vurderer en række danske forskere. Og for at prøve vurderingen af, har de indrettet de optimale naturfagslokaler i en kæmpe lade ved Universe på Als. I Foråret blev de toptunede faciliteter testet af omkring 300 elever fra 7., 8., og 9. klasse. Det var forstadiet til et stort forskningsprojekt om fremtidens undervisning i naturfag.
»Der er store ambitioner om at udvikle et koncept, der kan fungere som rettesnor for fremtidens naturfagsundervisning.«
»Det handler om at finde ud af, hvordan vi kan tænde børnenes engagement og motivation ved at præsentere dem for de rigtige materialer og den bedste lokaleindretning,« siger lektor ved Institut for Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet, Frans Ørsted Andersen, som er en af de forskere, UniverseFonden hyrede til at indrette det spændende eksperimentarium.
Naturfag keder danskerne
UniverseFonden har kaster penge projektet for at finde en løsning på det problem, at danske elevers interesse for naturfag daler i løbet af skoletiden.
»For mange at se er det et problem, at alt for mange børn, unge og voksne ikke er interesserede i naturvidenskab. I skolen mangler der lærere, som har linjefag i for eksempel ’fysik/kemi’.«
»Det betyder, at børnene ender med at få undervisning af folk, der i virkeligheden ikke brænder for faget. Og så mister eleverne interessen for naturvidenskab resten af livet. Det er i sidste ende skidt for de virksomheder, der mangler ansatte med en ægte interesse for naturvidenskab,« siger Frans Ørsted Andersen.
Kyl med maling-bomber
Den nye eksperiment-lade er altså blevet skabt på en meget alvorlig baggrund. Men det kommer eleverne ikke til at bemærke, når laden fra i dag officielt er åben for skoleklasser fra hele landet.
Luksus-naturfagslokalerne er nemlig spækket med det vildeste udstyr, som eleverne kan eksperimentere amok i. De kan for eksempel lære om tyngdekraften ved at eksperimentere med malingbomber, der bliver filmet af højhastighedskameraer.
»Vi har indrettet lokalerne, så de understøtter det, vi ved, kan gavne motivationen og engagementet i naturfagsundervisningen,« fortæller Frans Ørsted Andersen.
Han mener, at børn bliver tændt på naturfag, når undervisningen følger principper som:
-
’Hands on’. I naturfag er det vigtigt, at man kan sanse det, man arbejder med. Hvis man for eksempel ikke kan se, at nogle kemikalier lyser op, når man blander dem sammen, kan det være lige meget. Og hvis du ikke kan skære i en død rotte, er det svært for alvor at lære, hvordan den ser ud inden i.
-
’Åbne’ eksperimenter. Det er godt med mange eksperimenter. Men det skal ikke være den slags eksperimenter, hvor eleverne følger en forsøgsguide. Det er nemlig kedeligt at følge en opskrift, hvor læreren på forhånd kan fortælle, hvad resultatet skal være. I stedet skal eleverne have et slaraffenland af remedier, de kan løse en åben opgave med. For eksempel: Kan I finde en ny måde at lyse et lokale op på? Læreren kender ikke svaret på forhånd, og eleverne har frie hænder til at finde et svar ud fra en række informationer, de får udleveret. For eksempel kan de skabe lys ved at sende en gas igennem et særligt rør, så det lyser op.
- Mulighed for kommunikation og debat. I dag er børn vandt til at diskutere. Derfor er de nye lokaler indrettet, så der er gode muligheder for gruppearbejde. Samtidig er der lagt op til, at eleverne kan kommunikere og samarbejde om at løse opgaver via internettet og de sociale medier. På den måde bliver eleverne kastet ud i en innovativ arbejdsform, som giver dem en ejerskabsfølelse i forhold til projekterne.
Skoleklasser kan bruge lokalerne
Det er meningen, at det store naturfagslokale nu skal fungere som en form for skoletjeneste – ligesom dem, mange museer har.
Skoleklasser kan komme og bruge lokalerne som et led i undervisningen. På den måde kan eleverne få gode oplevelser med, hvor sjovt og engagerende naturfag kan være.
»Vi kan allerede nu se, at det fungerer. De unge mennesker har i foråret været meget koncentrerede og engagerede i undervisningen – og de har hygget sig. Deres lærere synes samtidig, at det åbner en masse muligheder,« fortæller Frans Ørsted Andersen.
Ideer fra laden vil sprede sig til skolen
Det nye undervisningskoncept lader til at blive så stor en succes, at flere af ideerne sandsynligvis vil sprede sig til folkeskolen.
»Jeg tror ikke, det er realistisk at bygge sådan nogle lader ved folkeskolerne rundt i landet. Det har været meget dyrt at lave. Men nogle af principperne kan man sandsynligvis løfte over i folkeskolen.«
»Det er noget af det, vi forskere gerne vil undersøge nærmere. Vi har indtil nu kun haft mulighed for at interviewe og følge 300-400 elever. Så selvom vi kan konstatere, at de er engagerede, kan vi endnu ikke sige, om de med sikkerhed også lærer mere, end man gør i den traditionelle undervisning,« siger Frans Ørsted Andersen.
Forskerne har derfor sendt en ansøgning til Forskningsministeriet med håb om en bevilling til mere forskning i projektets muligheder.
