Gråhvalen har slået rekord. Den er nu det pattedyr, som foretager den længste rejse, når den migrerer, siger forskere, der står bag en ny rapport.
En gråhval af hunkøn svømmede nemlig fra Rusland til Mexico og tilbage igen på bare 172 dage. Turen strak sig over hele 22.511 kilometer og er blevet registreret ved hjælp af en satellitsender på hvalen, skriver mediet LiveScience.
Hidtil har rekorden tilhørt pukkelhvalen, som har vist sig at migrere tur/retur på ruter på ca. 16.400 km, men nu har den russiske ”Vavara” altså stjålet titlen som rekordmager.
»Hun krydsede Beringshavet, Alaskas bugter og svømmede langs det nordamerikanske kontinent for at komme ned til Baja, hvor mange af det nordlige Stillehavs dyr parrer sig,« siger hovedforfatter til studiet Bruce Mate, som er leder af Marine Mammal Institute ved Oregon State University, USA til LiveScience.
Det er en overraskende rute. Engang troede man, at den truede gråhval i Rusland var uddød, og man har hidtil vidst meget lidt om gråhvalens migrationsruter. Forskerne mente, at gråhvalen kunne tænkes at migrere fra Rusland til det Sydkinesiske Hav.
Men overvågningen af Vavara viser altså, at gråhvalen svømmede en tur til Mexico og tilbage igen sammen med de andre gråhvaler fra Alaska.
Studiet er en øjenåbner for forskerne
Studiet er på flere områder en øjenåbner for havpattedyrforsker Bruce Mate. For det første fordi gråhvalen ikke brugte den samme rute ud og hjem. Det tyder ifølge forskeren på, at hun kendte vejen frem og tilbage så godt, at hun ikke behøvede at orientere sig ved hjælp af kystlinien.
»Min respekt for gråhvalernes evne til at navigere er blevet meget større,« siger Bruce Mate til LiveScience.
Derudover ser det, ifølge forskeren, ikke ud til, at hvalen Vavara stoppede op for at spise i løbet af hendes 5,5 måneder lange rejse.
»De her dyr spiser så godt ved Rusland, at de kan udholde en rejse, som er ekstrem,« siger Bruce Mate til LiveScience.
Har hvalen spist på sin lange rejse?
En dansk forsker synes resultatet er imponerende, men mener dog, at det må være en overdrivelse, at hvalen ikke har spist i 5,5 måneder.
Jonas Teilmann er seniorforsker med speciale i havpattedyr hos Institut for Bioscience, Aarhus Universitet fortæller, at historien om at hvalen Varvara ikke skulle have spist i 5,5 måned ikke giver helt mening ud fra det, man kan læse om forskningsresultatet i det populærvidenskabelige tidsskrift.
»Hvaler holder ikke pause eller stopper op. De svømmer hele tiden,« siger forskeren indledningsvist.
Satellitter kan ikke overvåge hvalen konstant
Derudover mener han ikke, at forskerne med en satellitsender bogstaveligt talt har kunnet overvåge gråhvalen hele tiden. Gråhvalerne ligger nemlig langt fra altid i vandoverfladen. De dykker ned til bunden for at spise, og der kan en satellit ikke registrere dem, da satelitter kun kan kommunikere med en sender på hvalen når senderen er oppe i luften.
»Det særlige ved gråhvaler er, at de hovedsaglig spiser nede ved bunden, hvor de filtrerer bundmaterialet for små dyr og orme. Det er kun, hvis de er ude over dybt vand, at de ikke går til bunden for at spise,« siger Jonas Teilmann.
Han forklarer, at gråhvaler på deres færd ofte lægger vejen forbi Alaskas kyster. Det samme har hvalen Varvara gjort. Hvalen har altså haft mulighed for at spise, hvilket den ifølge forskeren sikkert også har gjort.
»Gråhvaler kan blive 15 m og veje op til 40 tons, så de kan tære på deres fedtressourcer i nogle uger eller en måned, uden at dø. Men at den ikke har spist i 5,5 måned lyder meget usandsynligt,« siger forskeren.
