Rå fisk i Sydøstasien fyldt med parasitter

Den danske kongelige familie er i disse dage på officielt besøg i Vietnam. Det vil næppe vække begejstring, hvis et royalt medlem undervejs blev smittet af mave-tarm parasitter under indtagelse af en lokal udsøgt delikatesse: Rå fisk og sushi.

For risikoen er til stede - og større, end man tidligere troede.

Parasitterne, de såkaldte ikter, udgør et alvorligt fødevaresikkerheds- og sundhedsproblem i mange asiatiske lande, herunder Vietnam. Verdenssundhedsorganisationen (WHO) skønner, at 1 millioner mennesker alene i Vietnam årligt smittes af ikte-parasitter fra fisk. Infektionerne kan udvikle sig til leverkræft og andre alvorlige sygdomme.

I de fleste asiatiske lande har indsatsen for at forebygge og begrænse spredningen af parasitterne hidtil været sporadiske. Og forskning i forståelsen af parasitternes sundhedsmæssige betydning, smittekilder og kontrolforanstaltninger har været mangelfuld. Men det bliver der nu rådet bod på.

Forskere fra LIFE - Det Biovidenskabelige Fakultet er i samarbejde med Danida nu i færd med at opbygge et stærkt og lokalt forankret fødevare- og sundhedsnetværk i Vietnam, der kan varetage kontrol af smittevejene for parasitterne.

Små dambrug udgør den største risiko

»I samarbejde med landets landbrugs- og fiskeriministerium og Danidas fiskerisektorprogram har vi fået kortlagt udbredelsen af parasitterne og de vigtigste risikofaktorer for, at fiskene bliver smittet,« siger professor Anders Dalsgaard fra LIFE. Han er projektansvarlig for forsknings- og kapacitetsopbygningsprojektet, FIBOZOPA (Fishborne Zoonotic Parasites in Vietnam).

Millioner af vietnamesere lever af fisk. Landet eksporterer for mere end 15 milliarder kr. årligt. Dertil kommer en stigende efterspørgsel på hjemmemarkedet, som i stor udstrækning dækkes af mange private fiskeopdrættere med mindre ekstensive dambrug. Og det er især her parasitterne trives:

»Fisk fra små dambrug er klart den primære kilde til parasitterne,« siger Anders Dalsgaard.

Produktionen af spisefiskene følger en klassisk tretrinsraket:

Æg-klækning og produktion af yngel i store vandtanke med god vandkvalitet. Sættefisk - små fisk, der gøres klar til opdræt i lavvandede jorddamme. De store spisefisk, der vokser op i jorddammene. Forskerne har vist, at produktionen af de små sættefisk er det absolutte 'hotspot' for smitte med parasitter. »Ligeså snart fiskeynglen flyttes fra de lukkede klækkerier ud i jorddammene, kan vi se, at op mod halvdelen af dem går fra at være fuldstændig fri for parasitter til at være smækfyldte af dem,« siger Anders Dalsgaard.

Det har overrasket både forskere og myndigheder:

»Tidligere har ingen vidst, hvornår og i hvilket omfang fisk i dambrug bliver smittet. Parasitterne er især koncentreret omkring fiskenes finner og kan så spredes til fiskekødet ved tilberedning,« forklarer Anders Dalsgaard.

Større fokus på smittekilder

WHO har længe anskuet problemet i et snævert sundhedsperspektiv og udelukkende fokuseret på at kontrollere parasitterne ved at behandle mennesker. Men det er alt for ensidigt og kan ikke stå alene, siger Anders Dalsgaard.

»I et område, hvor meget få mennesker er smittet, har vi vist, hvordan inficerede hunde og katte kan holde parasitternes livscyklus i gang. Her nytter det selvsagt ikke noget at udrydde parasitterne ved at behandle mennesker. Der er derfor et skrigende behov for ikke kun at involvere sundhedsmyndighederne, men også at integrere aktiviteter, der fokuserer på effektiv og bæredygtig kontrol af smitteveje fra snegl over fisk til menneske,« siger han.

Forskerne har efterhånden opbygget et godt kendskab til, hvilke tiltag der kan benyttes lokalt for at bremse spredningen.

Det helt centrale element i dambrug er at forhindre fiskene i at blive smittet. Andelen af inficerede fisk er størst i dambrug med mange snegle og med forurening fra afføring fra både menneske og dyr. Og da fiskene kun kan få parasitterne overført fra de snegle, der lever i de akvatiske miljøer, er meldingen klar: Hold fiskeopdræt og vandingskanaler fri for snegle!

»Hvis bundsedimentet i dambrugene fjernes før brug, hvis snegle sies fra vandet, der pumpes ind i dammene, samt hvis planter fjernes, så vil andelen af opdræftsfisk med parasitter falde drastisk,« forklarer Anders Dalsgaard og fortsætter:

»Sekundært, så gælder det om at holde en høj hygiejne og undgå forurening af dammene fra menneske- og husdyrekskrementer, der kan være smittet med parasitterne. Det kan bl.a. ske ved at forhindre afstrømning af overfladevand til dammene.«

Forskning integreres i træningsmanualer

Tidligere har ingen vidst, hvornår og i hvilket omfang fisk i dambrug bliver smittet.

Anders Dalsgaard

Landbrugs- og fiskeriministeriet i Vietnam følger med interesse projektet tæt.

Forskningsresultaterne bliver integreret i ministeriets retningslinjer og træningsmanualer, så fiskeopdrætterne ved, hvordan de kan kontrollere spredning af parasitterne. Heldigvis er fisk som eksporteres til Danmark og resten af verden, især pangasius-fisk, opdrættet i intensive dambrug og dermed yderst sjældent smittet med parasitter.

Selv om de fleste vietnamesere godt ved at indtagelse af rå fisk er forbundet med en sundhedsrisiko, så er spisen en meget udbredt tradition og nydelse, der er svær at påvirke. Ikke desto mindre har nationalt TV og aviser sendt indslag om forskningsprojektets anbefalinger, og på den baggrund informeret befolkningen om, hvordan hygiejnevaner og tilberedning af fisk kan forbedres, og hvordan akvakultur kan drives bedre.

Gennem de næste tre år vil FIBOZOPA-projektet rådgive om bæredygtige og effektive måder at forebygge og kontrollere parasitspredningen i forskellige typer af fiskedamme. Et særligt mål er at kunne producere parasit-fri sættefisk til de dambrug, som producerer spisefisk.

Projektets resultater vil i øget omfang blive formidlet til myndigheder og rådgivningstjenester, ligesom erfaringerne også kan anvendes i nabolandende til Vietnam.

Lavet i samarbejde med LIFE - Det Biovidenskabelige Fakultet, KU