Sygdomsfremkaldende bakterier har fået let spil.
Deres modstandsdygtighed over for antibiotika er steget dramatisk de seneste årtier, og multiresistente bakterier udgør nu et alvorligt sundhedsproblem i både Danmark og resten af verden.
Behandlingen af lungebetændelse, meningitis og mave-tarm infektioner er dermed i fare for fremover at svigte.
De aggressive MRSA-bakterier (methicillin-resistente stafylokokker) er for eksempel ikke længere et særsyn på hospitaler, hvor de giver ophav til betændelse i operationssår og en lang række livstruende infektioner i hjerte og blodkar.
De mest modstandsdygtige stafylokokbakterier kan kun med besvær slås ned af meget kraftfulde antibiotika, desværre med alvorlige bivirkninger til følge.
Samtidig bliver også hårdføre resistente udgaver af den sygdomsfremkaldende tarmbakterie, E.coli, mere og mere almindelige.
De reagerer stort set ikke længere på nogen kendte antibiotika, og betegnes nu som 'pan-resistente'.
Industrien sætter antibiotika bag i køen
Udviklingen i resistens går i dag hurtigere end udviklingen af nye effektive lægemidler hvorfor behandlingsmulighederne stadig forringes. Den senest opdagede antibiotikagruppe (fluorquinolonerne) kom frem sidst i 1980´erne, og trods det åbenlyse behov for løbende at følge op på bakteriernes utrættelige forandringer og skabe nye lægemidler, er udviklingen af antibiotika praktisk talt gået i stå.
Lægemiddelindustrien prioriterer i stedet økonomisk mere fordelagtige lægemidler til behandling af kroniske sygdomme, da udvikling af antibiotika simpelthen vurderes at være for dyr i forhold til den mulige indtjening. Bakterierne er derfor kommet foran i kapløbet.
Denne udvikling vil det nye tværfaglige forskningscenter, DANCARD (Danish Center for Antibiotic Research and Development) udfordre på flere fronter. Centeret vil have fokus på udvikling af nye antibiotika og på at øge effekten af eksisterende antibiotika.
Københavns Universitet vil i det nye center blive repræsenteret af forskningsgrupper på LIFE - Det Biovidenskablige Fakultet og Det Farmaceutiske Fakultet.
Molekylerne skal identificeres og designes
Forskerne på det Farmaceutiske Fakultet vil blandt andet arbejde på at optimere antibiotiske peptider kendt fra frøer, slanger, edderkopper og hvepse.
»Vi vil prøve at identificere hvilke dele af deres kemiske strukturer, der gør dem aktive, og undersøge om særligt lovende stoffer vil kunne fremstilles i stor skala i laboratoriet og dermed udnyttes som mulige antibiotika,« udtaler Henrik Franzyk fra Institut for Medicinalkemi.
En ting er at identificere de rette molekyler, men noget andet er at få dem designet så de er brugbare som medicin:
»Et vigtigt mål på instituttet er at udvikle molekyler, der både er virkningsfulde, men samtidig har så simpel en kemisk struktur, så få bivirkninger og er så stabile som muligt,« fortsætter Henrik Franzyk.
»Dertil vil vi også udvikle teknologier der kan øge effekten af antibiotika, for eksempel ved at indkapsle lægemiddelstoffet i nanopartikler - for eksempel liposomer - som kan interagere bedre med det inficerede væv og dermed bakterierne,« tilføjer Hanne Mørck Nielsen fra Institut for Farmaci og Analytisk Kemi.
Vil bruge studier af resistente bakterier
Denne forskning understøttes af et tæt samarbejde med LIFE - Det Biovidenskabelige Fakultet:
»Her er vores målsætning ved hjælp af kemiske modifikationer og modelmembranstudier at videreudvikle molekylerne til egnede antibiotikakandidater,« siger lektor Paul Robert Hansen.
Endvidere vil man på LIFE gribe til alternative strategier i bakteriebekæmpelsen.
»Vi har i mange år studeret resistente bakterier og deres måder at sprede sig på. Nu er det på tide at vi bruger den viden til at skabe nye løsninger på resistensproblemerne,« siger lektor Luca Guardabassi og fortsætter:
\ Fakta
NY ANTIBIOTIKAFORSKNING
Den nyeste forskning viser, at antibiotikaresistens er et stigende problem på flere områder.
Hollandske og britiske forskere har for nylig i en stor undersøgelse af indsamlede jordprøver fra 1940 til 2008 vist, at mikroorganismer i landbrugsjord er blevet mere og mere resistente over for antibiotika i løbet af de sidste 60 år. Det er den første undersøgelse, som viser resistensudviklingen i naturen over længere tid.
Samtidig viser en ny stor rapport fra den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet EFSA, at antibiotikaresistente bakterier er meget almindelige i husdyr og fødevarer i EU. Især den hyppige resistens over for antibiotikatypen fluorquinoloner er problematisk. Verdenssundhedsorganisationen WHO har tidligere udpeget netop fluorquinoloner som et af de vigtigste antibiotika i behandlingen af flere alvorlige infektioner hos mennesker.
MBT
»Vi vil forsøge at angribe bakterierne ved at udnytte naturligt forekommende mikroorganismer. Det gælder blandt andet bakteriofager, der kan trænge ind i bakterier og ødelægge dem, og probiotika til at forebygge den særlig resistente tarmbakterie Clostridium difficile, der især smitter på hospitaler og forårsager voldsomme diarre-infektioner,« siger han.
Flere projekter undervejs
Hvis bakteriofager og probiotika kan udnyttes til behandling og forebyggelse mod resistente bakterier, kan de blive et kærkomment alternativ til antibiotika.
»Det kan være med til at bremse forbruget af antibiotika og dermed sikre, at effekten af de eksisterende antibiotika kan opretholdes i længere tid,« forklarer Luca Guardabassi.
Forskere fra de andre institutioner vil forsøge at tackle resistensproblemerne på en anden måde. Nogle projekter vil undersøge hvordan koncentrationen af eksisterende antibiotika i blodet kan øges, og hvordan det lettere kan transporteres fra blodet og ind i bakterierne.
Andre projekter vil se på, hvordan de mekanismer, bakterierne bruger til at udvikle modstandsdygtighed overfor antibiotika, kan hæmmes eller fjernes. Endvidere vil andre projekter se på måder til at optimere anvendelsen af antibiotika til den enkelte patient.
Lavet i samarbejde med LIFE - Det Biovidenskabelige Fakultet
