Parasitter omfatter en stor del af den biologiske mangfoldighed af arter i ethvert økosystem. På trods af det indgår de sjældent i videnskabens komplekse modeller af fødenet – visualiseringer af naturens komplekse netværk over ”hvem-æder-hvad-og-hvem?”.
Den brist råder en international gruppe forskere med deltagelse fra Aarhus Universitet nu bod på.
Gennem en årrække har de indsamlet og dissekeret tusindvis af snegle, fisk og fugle for at undersøge, præcis hvilke parasitter de indeholder. Det har gjort forskerne i stand til at skrive parasitterne ind i ligningen og derved viser de, at parasitterne grundlæggende ændrer fødenettenes struktur og kompleksitet.
Resultaterne er netop blevet publiceret i tidsskriftet PLOS Biology.
Uønskede gæster lever i dyrene
På en tangplante er en havsnegl i gang med at samle næring, da en fisk opdager den og hurtigt sluger sneglen. Hvad, fisken ikke ved, er, at med sneglen følger også en blind passager - en parasit som blot venter på at komme ned i fiskens mave.
Her spiser parasitten lidt af fisken hver dag og ser tiden an – den kan blive der i et til to år – indtil fisken bliver spist af en fugl. Når det sker, hægter parasitten sig fast i fuglens tarmsystem, hvor den begynder at lægge æg.
Æggene ryger ud med fuglens ekskrementer ned i vandet, hvor de udklækkes, og små parasitlarver spredes med strømmen for at opsøge en egnet snegl at ”bo” i.
Parasitviden bliver bevist
\ Fakta
Parasitter er organismer, som lever af at snylte på andre organismer - det kan være dyr eller mennesker, som bliver ofre. Parasitten forsøger oftest ikke at slå værten ihjel, for så mister den selv sin kilde til føde. Det gælder dog ikke alle parasitter - tag for eksempel malaria, som slår mange mennesker ihjel hvert år. Parasitter er særligt specielle, fordi de kan vælge mange forskellige ruter opad i fødekæden. Oftest har de mere end to værtsdyr, før de afslutter deres livscyklus. Lige nu er du formentlig også inficeret med parasitter. Det kunne være små follikelmider, der lever af at spise dine hårrødder og øjenbryn.
Biologer og økologer har alle tider vidst, at parasitterne huserede i de tusindvis arter blandt Jordens mangfoldige økosystemer, hvor de her lever af at stjæle energi fra deres ufrivillige værter. Alligevel er parasitterne blevet anset som ligegyldige i den store sammenhæng, når økologer skulle opstille deres modeller over fødenettene.
»Traditionelt har man ikke set på parasitter som andet end en speciel case, man ikke behøvede at tage højde for. Men faktum er, at enhver levende art er inficeret med parasitter, som æder dem indefra og ud. Så de er selvfølgelig en del af fødenettet,« siger lektor Kim Nørgaard Mouritsen, Biologisk Institut ved Aarhus Universitet.
Sammen med et hold internationale forskere har han siden 2001 arbejdet mod strømmen for at bevise, at parasitter rent faktisk har en indflydelse på naturens gang.
Parasitter følger fødekæderne
De små uønskede gæster er nemlig mere komplicerede end som så. De har meget avancerede livscykler og angriber flere forskellige arter i økosystemerne, forklarer Kim Nørgaard Mouritsen. Derfor spænder de også meget bredt over fødekæden og kan have en større indvirkning på økosystemerne.
»Parasitterne går ind og gør noget andet end man normalt ser blandt organismer. De trækker næring ud af deres værter, ja, de spiser dem jo dybest set,« siger Kim Nørgaard Mouritsen.
»Men det interessante ved de her parasitter, det er, at de spiser på mangle forskellige trofiske niveauer. For eksempel snegle, fisk og fugle. Og de mange led, som der kommer ud af de her sammenhænge, det er nogle forbindelser, som man ellers ikke ville finde blandt normale dyr,« siger han.
Parasitter skaber nye forbindelser
Alle forbindelserne mellem arterne repræsenterer et flow af energi i økosystemet. En fisk der spises af en fugl er en overførsel af energi – men hvis der så sidder en parasit i fisken, så stjæler den af energien og dermed ændres det endelige regnestykke.
Inkluderes parasitterne i fødenettet, så får man en langt større – men mere præcis – model.
»Parasitter har en enestående rolle og påvirker arterne i systemet i et vist omfang. Men den afgørende faktor er, at hvis man medregner dem i fødenettet, så bidrager de til en større kompleksitet,« siger Kim Nørgaard Mouritsen og forklarer, at det svarer til at økosystemet pludselig havde dobbelt så mange arter.
Parasitter øger økosystemets stabilitet
Med den nye viden om parasitterne kan vores viden om økosystemerne også forbedres, forklarer Kim Nørgaard Mouritsen.
»Med parasitterne får vi et helt andet komplekst system, med en masse forbindelser, som man tidligere ikke har været opmærksom på. Det giver en masse ny information om hvordan økosystemerne hænger sammen,« siger han.
»Når man forsøger at forstå og forudsige forskellige økosystemers stabilitet over for fænomener som klimaforandringer eller humane faktorer, så er der en tendens til, at simple fødesystemer er mere sårbare over for ændringer,« siger Kim Nørgaard Mouritsen.
Her kommer parasitterne så ind i billedet, for med deres tilkomst i modellen, øges antallet af arter i systemet, og tanken er, at parasitterne dermed får en stabiliserende rolle i systemet, som man ikke vidste, de havde.
