Skal universiteter formidle forskning om alternativ behandling?

Syddansk Universitet har i denne uge offentliggjort en hjemmeside, der gennemgår forskningen i alternativ behandling, som en del kræftpatienter opsøger ved siden af den behandling, de får i sundhedssystemet.

Siden lanceringen har universitetet modtaget kritik:

»Vi har både modtaget kritik fra alternative behandlere, der mener, at vi formidler forskningen for kritisk, og fra læger, der mener, at universitetet burde forholde sig mere kritisk til forskningen i alternativ behandling,« fortæller Helle Johannessen, der er professor på Institut for Sundhedstjenesteforskning, Syddansk Universitet, og som står bag den nye hjemmeside.

Kosttilskud og massage

25 procent af kræftpatienterne i Danmark opsøger alternativ behandling, mens de modtager en behandling (eksempelvis kemoterapi) i sundhedssystemet.

Den alternative behandling kan være alt fra kosttilskud til massage. Patienterne opsøger for eksempel alternativ behandling mod søvnproblemer eller smerter.

En undersøgelse har vist, at kræftpatienterne gerne vil tale med lægen om den alternative behandling, de selv supplerer med.

Formålet med den nye hjemmeside er, at den kan bruges som et redskab til at tale om alternativ behandling i sundhedssystemet.

Læger kan godt formidle viden om alternativ behandling

Men kan et universitet, der blandt andet uddanner læger, også være formidler af forskning i alternativ behandling?

Det har Videnskab.dk bedt Kristian Hvidtfelt Nielsen vurdere. Han er lektor i kommunikation om videnskab ved Aarhus Universitet og ikke involveret i projektet. Og hans svar er ja:

»Uanset om nogle læger måske ville ønske, at den alternative behandling ikke blev brugt, så bruger folk det. Og så er det også en god ide at oplyse om, hvad vi ved, og hvad vi ikke ved om effekt og bivirkninger,« siger han.

»Det er en svær opgave, og det er prisværdigt, at universitetet tager den på sig.«

Svær at afkode for patienter

Men forskningsgennemgangen på hjemmesiden er svær at afkode for patienter, vurderer Kristian Hvidtfelt Nielsen:

»Det er svært for patienten at danne sig et overblik uden en fagperson. Det er en stor formidlingsmæssig opgave at formidle den her forskning, så den giver det mest retvisende billede for lægmand,« siger han.

Konkret har læger kritiseret afsnittet om homøopati. Afsnittet fik blandt andet læge Thomas Senderovitz, der også er direktør i Lægemiddelstyrelsen, til på sin personlige Twitter-profil at kritisere Syddansk Universitet.

Han uddyber over for Videnskab.dk:

»Jeg synes, det kommer til at virke, som om Syddansk Universitet anbefaler homøopati, og som om universitetet står på mål for, at homøopati skulle have en effekt på noget som helst. Jeg synes, forskerne skulle have forholdt sig mere kritisk til undersøgelser af homøopati og have holdt dem ud i strakt arm.«

Dekan på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Syddansk Universitet, læge Ole Skøtt, er ikke enig. Universitet må gerne formidle forskningen i alternativ behandling – og også forskning i homøopati:

»Vi står på mål for, at vores forskere må offentliggøre deres forskningsresultater og skrive om dem på hjemmesiden. Hvis man arbejder efter anerkendte retningslinjer, så er der ikke noget vejen med at offentliggøre sine fund, også selvom emnefeltet ligger i en gråzone i sundhedsvidenskabelig forstand,« siger Ole Skøtt.

Alternativ behandling skal ud i lyset

Ole Skøtt håber, at hjemmesiden kan bidrage til, at man som kræftpatient kan tale med sin læge om supplerende alternativ behandling:

»Så man er sikret, at den alternative behandling ikke kan hindre den gængse behandling på en eller anden måde. Det er også helt legitimt at undersøge som forsker, hvorfor folk gerne vil bruge penge på alternativ behandling. Hvad får de ud af det?«

Helle Johannessen, der har forsket i alternativ behandling i over 25 år, forklarer:

»Det er muligvis mere situationen og samtalen med behandleren, end det er selve behandlingen, der virker. Altså for eksempel en samtale på 45 minutter om hele helbredet, og hvad man selv kan gøre. Det kan godt være relationen til behandleren, der giver en positiv virkning på patientens psyke. Men det er ikke samme, som at der ikke er en effekt,« siger hun.

Skal være mere præcis

Kristian Hvidtfeldt Nielsen har flere forslag til at gøre forskningsgennemgangen nemmere at forstå for patienter:

• Definere de enkelte behandlinger på hjemmesiden klarere. Så det eksempelvis blev beskrevet, at homøopati ikke udelukkende er et præparat, men også ofte involverer samtale, og at samtalerne kan medføre en placeboeffekt.
• At beskrive hvor stort et antal af studier, der viser hvilke resultater. Eksempelvis står der i opsummeringen, at nogle homøopatiske præparater kan lindre betændelsestilstande i munden: »Men kun lidt under halvdelen af studierne viser eksempelvis en effekt på mundtørhed ved hjælp af en creme. Måske skal man beskrive antallet af studier, og hvad de viser, for at give et billede af, at der for eksempel er lige så meget forskning, der taler imod denne effekt, som der er studier, der taler for,« siger han.

Vil blive justeret

Forskergruppen har siden rettet i indgangsteksten på hjemmesiden, så det nu fremgår, at den er tænkt som redskab til dialog mellem patient og læge – og ikke et opslagsværk til patienterne.

Helle Johannesen vil også overveje, om den præsentation skal stå på hvert af opslagene om alternativ behandling.

»I det aktuelle projekt var bevillingen givet til en gennemgang af den eksisterende forskningsbaserede viden om, hvorvidt de alternative behandlinger har effekt og til at finde modeller for, hvordan den viden kan indgå i dialogen mellem patienter og behandlere. Hjemmesiden er efterfølgende blevet afprøvet på de tre hospitaler, og ved fokusgrupperne var meldingen fra både patienter, læger og sygeplejersker, at hjemmesiden var et godt redskab,« forklarer hun om processen.

»Men vi lytter til kritikken af det formidlingsmæssige«, siger Helle Johannesen.

Hun kan ikke love specifikke ændringer, som at forskerne kommer til at optælle studier eller beskrive placeboeffekt, men der vil ske en justering af hjemmesiden i samarbejde med en kommunikationsmedarbejder, hvor hun vil inddrage de konkrete forslag omkring formidlingen.