Fuglefløjt og fuglesang har længe fascineret forskere.
Vi ved fra forskning, at fugle bruger lyde til at finde en ny mage eller advare hinanden. Men meget vides ikke om, hvilke forhold der egentlig påvirker de mange lyde.
Derfor har forskere fra University of Wisconsin-Madison undersøgt mere end 140.000 lydoptagelser fra hele verden for at komme svaret nærmere, skriver universitetet i en pressemeddelelse.
I det første metastudie, hvor man har sammenlignet globale lydoptagelser fra xeno-canto, der er en kæmpe database med dyrelyde, er forskerne kommet frem til følgende:
- Fuglearters habitat påvirker frekvensen af den lyd, de kan lave.
- Fuglearter, der lever på samme breddegrader, vil lave lignende lyde.
- Næbbets form og kropsmassen har en betydning for fuglelydene.
- Mindre fuglearter har en større spændvidde af frekvenser, som de kan bruge til at forsvare sig selv.
Det vil for eksempel sige, at mindre fugle siger lyde med en højere lydfrekvens, mens større fugle oftere laver lyde med en lavere frekvens.
Den nye forskning bidrager også til at forstå lydlandskaber og kan derfor være springbrættet til at undersøge økosystemers sundhed, mener H.S. Sathya Chandra Sagar, der er hovedforfatter til studiet.
»I troperne og over hele verden bliver større fugle oftere jaget for kød. Større fugle er mere tilbøjelige til at kalde med en lav frekvens, og hvis vi ikke finder lyde i den lavere frekvens, så kunne vi konkludere, at der måske foregår mere jagt i det landskab,« siger den ph.d.-studerende i pressemeddelelsen.
Resultaterne er udgivet i Proceedings of The Royal Society B.
