Kort nyt

Kort nyt

Med 'Kort nyt' får du overblik over nyheder fra forskningens verden. De mest interessante begivenheder og fund - kort fortalt.

Videnskab.dk's redaktion udvælger og resumerer det mest spændende, andre troværdige medier og forskningsinstitutioner har bragt.

Husk dog vores guide til kritisk læsning af nyheder om forskning og især rådet om, at et enkelt, nyt forskningsresultat aldrig kan rumme den endegyldige sandhed.

Det er derfor en god idé at holde sig for øje, hvad anden forskning på området viser, og vi henviser altid til den oprindelige kilde, så du kan dykke yderligere ned i detaljer og forbehold.

Lyt: Duer kan advare hinanden med mærkelig vingelyd

Annonce:
Den australske due kan advarer sine kammerater med sine vingeslag. (Foto: Shutterstock)

»Piiip, piiiip, piiiip« eller »Pip, pip«. Det kan være svært at høre forskel på fugles melodier eller ligefrem at tyde, hvad de mon betyder. Det har beskæftiget biologer i årevis, hvornår der er tale om et parringskald eller et råb om hjælp.

Men nu har forskere fra Australian National University opdaget en hel ny måde, som fugle snakker sammen på. Lydene fra deres vingeslag kan nemlig signalere til andre fugle, at de skal se at komme væk i en fart, skriver gizmodo.com.

Det drejer sig helt specifikt om den australske due Ocyphaps lophotes, som er kendt for deres sjove hanekam og de meget finurlige lyde, deres vinger laver, når de letter.

Ifølge et nyt studie har denne vingelyd en helt afgørende betydning for fuglene.

Du kan se en australsk due lette i denne video.

De kan nemlig høre forskel på, om deres kammerat letter fra jorden, fordi han skal videre i livet, eller om han flygter for livet, skriver gizmodo.com.

Når fuglene flygtede fra en fjende, var deres vingeslag nemlig hurtigere, og det gav en anden lyd, end når de var afslappede og mere langsomme, påstår studiet.

Annonce:

Det var ifølge studiet en helt bestemt fjer, som var med at lave de musikalske lyde. Når forskerne fjernede denne fjer, lød vingeslagene anderledes. Og når de testede lydene på duens kammerater, så flygtede de ikke, selvom fuglen uden den musikalske vinge havde været udsat for fare, skriver gizmodo.com.

Studiet er netop publiceret i det videnskabelige tidsskrift Current Biology.

agr