Nyeste klimamodeller: Temperaturstigninger påvirker isen i Grønland og Antarktis forskelligt

Den sjette hovedrapport fra FN's klimapanel er baseret på en ny generation af klimamodeller.

I dag er modellerne bedre og endnu mere detaljerede. Det kan du læse mere om i denne artikel.

En international forskergruppe har undersøgt, hvad en række af de nye modeller siger om afsmeltningen af is i Antarktis og Grønland, sammenlignet med de forrige modeller.

Da studiet blev skudt i gang, var resultaterne fra fire af modellerne tilgængelige.

Studiet er publiceret i tidsskriftet Geophysical Research Letters.

Skal køres separat

»Den effektive klimasensitivitet i de nye modeller er højere,« siger Tore Hattermann, som er én af forskerne bag det nye studie, til forskning.no, Videnskab.dk’s norske søstersite.

»Det betyder, at med samme stigning af CO₂ i atmosfæren, så stiger temperaturen hurtigere. Det er et gennemgående træk i de opdaterede klimamodeller.«

\ Læs mere

To videnskabelige fremskridt har været afgørende for ny IPCC-rapport: Forstå dem her

Tore Hattermann er forsker ved Polarinstituttet og lektor ved UiT Norges arktiske universitet. Han arbejder især med klimamodellering og oceanografi i Det Sydlige Ishav, som er havet omkring Antarktis.

Forskerne har brugt resultaterne fra klimamodellerne til at skabe ismodeller.

»På nuværende tidspunkt indeholder klimamodellerne ikke dynamiske ismodeller. De kan ikke sige noget om, hvordan isdækket i Grønland og Antarktis vil ændre sig. For at finde ud af det måtte vi køre ismodeller separat,« siger Tore Hattermann.

Mere afsmeltning i Grønland

Mere opvarmning har forskellig effekt i Grønland og i Antarktis, viser studiet.

Når de nye modeller bruges som grundlag, mister Grønland mere is end ved tidligere beregninger.

»Det er egentlig ganske let at forstå,« siger Heiko Goelzer, der er medforfatter på den videnskabelige artikel, til forskning.no.

Han er forsker ved NORCE og Bjerknessenteret for klimaforskning i Bergen og arbejder især med at modellere indlandsis.

Højere klimafølsomhed og varmere luft kan direkte oversættes til, at der smelter mere is fra overfladen i Grønland, siger Heiko Goelzer.

»Smeltevandet løber ned i havet og øger havniveauet,« siger han.

Anderledes i Antarktis

I Antarktis er historien dog en anden. Selvom luften bliver varmere i Antarktis, så vil indlandsisen ikke begynde at smelte af den grund.

Det er fordi, temperaturerne i store dele af kontinentet er langt under nul grader.

»Det er kun, hvis der sker meget høje temperaturstigninger på fem grader eller mere, at det vil begynde at forårsage afsmeltning som følge af klimaeffekter fra atmosfæren, siger Heiko Goelzer.

Højere temperaturer i atmosfæren vil formentlig i stedet betyde, at det vil sne mere i Antarktis, forklarer Heiko Goelzer.

»Varmere luft holder på mere fugtighed. Den bliver transporteret ind i Antarktis og falder som sne. Det gør, at ismassen øges.«

Fordi vandet i sneen kommer fra havet, vil det fjerne vand fra havet og modvirke stigninger i havniveauet.

Smelter fra undersiden

Samtidig vil ismasserne ved kysten af Antarktis også blive påvirket af havtemperaturen.

»Opvarmningen i havet betyder, at isbræmmer smelter fra undersiden. Det fører til massetab,« siger Heiko Goelzer.

De to effekter opvejer hinanden. Hvilken proces vil dominere? Her ender modellerne med lidt forskellige resultater, siger Heiko Goelzer.

»Vi fandt, at i nogle af eksperimenterne hælder denne balance mod det positive, så Antarktis øger sin masse. I andre går det mod det negative, og kontinentet mister masse.«

En mere intens cyklus

Antarktis har siden 1990'erne oplevet et stigende tab af is.

»For tiden mister Antarktis masse. Hvis den trend fortsætter, så vil vi definitivt opleve et løbende bidrag til havniveaustigningen fra Antarktis. Men eftersom klimaet bliver varmere, kan det blive en kompenserende effekt,« siger Heiko Goelzer.

Tore Hattermann opsummerer med, at det ikke er så stor forskel mellem de nye og gamle modeller i forhold til, hvor stort massetab man kan forvente i Antarktis. Det er som følge af den kompenserende effekt.

»Både snefald og afsmeltning stiger. Der er altid en cyklus, hvor der falder sne, og noget smelter, og den cyklus bliver mere intens.«

\ Læs mere

Uden fortilfælde: Over 200 sundhedstidsskrifter kalder på øjeblikkelig klimahandling

Han synes alligevel ikke, at resultaterne er videre beroligende.

»Hvis cyklussen intensiveres, betyder det forandring. Det er en forandring, som sker på kort tidsskala, som vi så som udgangspunkt ikke har så meget kontrol over. Men når vi først begynder at pille ved et kompliceret system. Så sker der uforudsete ting. Jeg opfatter det på ingen måde som om, at vi kan slappe af.«

Lille forskel - også i klimapanelets rapport

I den nye klimarapport er det beregnet, at havniveaustigningen fra Antarktis vil blive 11 centimeter i 2100 ved et lavudslipscenarie.

For scenariet med meget høje klimagasudslip, beregner panelet, at stigningen vil blive på 12 centimeter. Tallene er de bedste skøn på mellem 3 til 34 centimeter.

»Der er nogenlunde lignende estimater for lav- og højemissionsscenarier, som også er rapporteret i vores studie,« siger Heiko Goelzer.

»Som diskuteret skyldes det kompenserende effekter af atmosfærisk og oceanisk opvarmning.«

Tore Hattermann påpeger, at der stadig er stor usikkerhed omkring tallene, og at det kan få det til at se ud som om, responsen på øget opvarmning vil være lille.

»Sandheden er nok, at vores modeller stadig ikke er gode nok til at fange responsen og derfor giver en relativt stabil middelværdi, men meget stor spredning og lav grad af sikkerhed.«

Desuden siger han, at vi skal se på det antarktiske system på længere tidsskalaer end frem til 2100 for at se virkningen af ​​de klimaforandringerne, der sker i dag.

Stigning i havniveau efter 2100

Der arbejdes stadig på at få en bedre forståelse af, hvad der vil ske i Arktis i fremtiden.

»Det sker fra forskellige angrebsvinkler. Ved Polarinstituttet arbejder vi meget med at foretage observationer for eksempel under isbræmmerne i Antarktis for at se, hvordan havtemperaturene udvikler sig over tid. Det er altid en udfordring med klima, at man har brug for lange tidsperioder for at fastslå ændringer. Det er nødvendigt at adskille vejret fra klimaet,« siger Tore Hattermann.

Heiko Goelzer og Tore Hattermann er enige om, at det også er vigtigt at se på, hvordan havstigningen kan være efter 2100. Havstigningen stopper ikke i 2100, siger Heiko Goelzer.

»Det er vigtigt også at se 200 til 300 år frem i tiden. I hvert fald for scenarier med høj opvarmning forventes det, at isdækket fortsat vil falde, sandsynligvis også i en accelereret måde. Der er tilbagekoblinger i systemet, der ikke er så stærke over en skala på hundrede år, men som senere kan blive meget afgørende.

I resuméet af den nye klimarapport skriver klimapanelet, at havniveauet på længere sigt ‘er forpligtet til at stige i århundreder til årtusinder som følge af fortsat dyb havopvarmning og isafsmeltning og vil forblive forhøjet i tusinder af år.«

I de næste 2000 år vil havniveauet stige med 2 til 3 meter, hvis opvarmningen er begrænset til 1,5 grader.

Det vil stige med to til seks meter, hvis opvarmningen er to grader, og 19 til 22 meter, hvis varmen når helt op til fem grader. Dette estimat er markeret med 'low confidence', det vil sige en lav grad af sikkerhed.

©Forskning.no. Oversat af Stephanie Lammers-Clark. Læs den oprindelige artikel her.

\ Læs mere

Nyt studie: Grønlandsk gletsjer er på kanten af et meget kritisk punkt

\ Læs mere

Sådan ser København ud, hvis temperaturen stiger med 2°C