Mangel på vild natur er hovedårsagen til, at flere og flere arter er kritisk truet, lyder vurderingen fra en af de forskere, der står bag Rødlisten.

»Hvis vi gerne vil forbedre situationen og sikre mangfoldigheden af arter, skal vi skabe flere sammenhængende naturarealer, hvor naturen får lov til at herske og gå sin egen gang,« siger Jesper Erenskjold Moeslund, der er projektleder på den såkaldte Rødliste og forsker på Aarhus Universitets Institut for Bioscience. 

Kræsne arter ryger først

Arternes levesteder og fødegrundlag forsvinder, for eksempel når land opdyrkes, når vådområder drænes, når gødning ændrer beplantningen, og når skove ikke får lov til at passe sig selv.  

Nogle arter er særligt udsatte, fordi de er afhængige af helt specifikke typer af natur og landskab.

»Kræsne arter, der har særlige krav til levesteder, ryger først,« siger Jesper Erenskjold. 

»Nogle sommerfuglearter er for eksempel specialiserede i at lægge æg på en bestemt planteart. Hvis plantearten ikke længere er tilstede, kan sommerfuglen ikke reproducere sig og så risikerer den at uddø,« fortsætter han. 

Møgbiller mangler lort

Sommerfuglen Enghvidvinge er et eksempel på en art, der er forsvundet helt fra Danmark. Sidst man observerede et ynglende eksemplar var i 2003 på Bornholm, og på den opdaterede Rødliste er Enghvidvinge derfor registreret som en uddød art. 

Enghvidvingen og andre sommerfuglearter lider under, at vilde blomster bliver fortrængt af menneskelig aktivitet.

»Når skovlysninger bliver plantet til med nye træer, er der ingen lys, så blomster kan gro. Så forsvinder levegrundlaget for nogle af de her kræsne sommerfugle, som er afhængige af mad og værtsplanter,« siger Jesper Erenskjold Moeslund. 

Møgbiller, som lever i lort, er et andet eksempel på arter, der ikke længere findes i den danske natur, fordi deres levested er forsvundet. 

»Der er tre arter af møgbiller, som på den sidste liste blev vurderet kritisk truet, men som på den nye liste er vurderet uddøde. Det skyldes formentlig, at der ikke er lort nok i landskabet,« siger Jesper Erenskjold Moeslund.

»I gamle dage havde man køer, der gik alle vegne og sked. I dag går køerne ikke længere udenfor, og de steder hvor køerne går ude, giver man dem ofte ormemidler, som man mener kan være giftig for billerne,« fortsætter han.

Usikkert, hvilke konsekvenser det får

Møgbiller lyder ret ulækre. Er det egentlig ikke meget fint, at de er forsvundet? 

»Det er ikke verdens undergang, at møgbiller uddør. I det hele taget er ingen af de arter, som er uddøde i den danske natur, vigtige for vores overlevelse. Men alle arter er er en del af verdens fantastiske mangfoldighed« siger Jesper Erenskjold Moeslund. 

Forskerne har ikke særlig stor viden om, hvordan det påvirker naturens økosystemer, at enkelte arter uddør, siger Jesper Erenskjold Moeslund:

»Det er ikke særligt velbelyst. Vi ved, at nogle blomster er afhængige af at blive bestøvet af andre arter, men vi har ikke særlig stor indsigt i, hvad de præcise konsekvenser er, når arter uddør,« siger Jesper Erenskjold Lund