Havørnen og gråsælen er vendt tilbage, men tre arter af møgbiller er helt forsvundet fra Danmark, og kirkeuglen er kritisk truet.
Enkelte sjældne arter er i fremgang, men overordnet set er biodiversiteten på tilbagegang, viser en ny opdatering af Den Danske Rødliste, som er en videnskabelig vurdering af mere end 13.000 arter af dyr, planter og svampe i den danske natur. 4.439 arter, svarende til 41,6 procent af alle de vurderede arter, er rødlistede, hvilket vil sige, at de er truet i større eller mindre grad.
386 arter er helt forsvundet fra Danmark, og 15 procent af arterne på listen på tilbagegang. Det vil sige, at der bliver færre og færre individer i bestandene. Kun blandt 2,5 procent af de rødlistede arter vokser bestanden, viser den nye liste.
\ Den Danske Rødliste
Siden 1990 er arter af dyr, planter og svampe blevet opgjort videnskabeligt i den såkaldte Rødliste. Den nye opdaterede liste omfatter 13.300 arter og information om, hvor truede de er. 25 forskere og eksperter har bidraget til arbejdet.
Deres dataindsamling og vurdering af artsbestandene følger internationale standarder udarbejdet af organisationen International Union for Nature Conservation (IUCN).
Videnskab.dk har i samarbejde med Bettina Nygaard, der er seniorforsker på Aarhus Universitets Institut for Bioscience og en af forskerne bag Rødlisten, fundet eksempler på dyrearter, der ifølge den opdaterede Rødliste er i fremgang, på tilbagegang eller helt er uddøde i den danske natur.
LÆS OGSÅ: Forskere: Husk biodiversiteten når I vil redde klimaet
Arter på optur
Først får du en række lyspunkter. Følgende rødlistede arter er blandt de 2,5 procent, der er i fremgang i den danske natur:
Arter på nedtur
Planter og svampe er også på Rødlisten
I denne artikel har du fået et lille, tilfældigt udpluk af arter fra Den Danske Rødliste.
Arterne på listen inkluderer karplanter, svampe, mosser, laver, fugle, pattedyr, fisk, padder, krybdyr, sommerfugle, bier, guldsmede, græshopper, døgnfluer, vårfluer, slørvinger, adskillige grupper af biller, græshopper, svirrefluer og edderkopper.
376 arter på listen er kritisk truede, 663 er truede, 802 er sårbare og 568 er næsten truede. Læs mere i boksen under artiklen.
LÆS OGSÅ: Rekord: Danske forskere opdager 142 nye arter
LÆS OGSÅ: Biodiversitet: En million arter er truede - men vil det skade mennesket?
\ Mangel på levesteder truer arter
Mangel på vild natur er hovedårsagen til, at flere og flere arter er kritisk truet, lyder vurderingen fra en af de forskere, der står bag Rødlisten.
»Hvis vi gerne vil forbedre situationen og sikre mangfoldigheden af arter, skal vi skabe flere sammenhængende naturarealer, hvor naturen får lov til at herske og gå sin egen gang,« siger Jesper Erenskjold Moeslund, der er projektleder på den såkaldte Rødliste og forsker på Aarhus Universitets Institut for Bioscience.
Kræsne arter ryger først
Arternes levesteder og fødegrundlag forsvinder, for eksempel når land opdyrkes, når vådområder drænes, når gødning ændrer beplantningen, og når skove ikke får lov til at passe sig selv.
Nogle arter er særligt udsatte, fordi de er afhængige af helt specifikke typer af natur og landskab.
»Kræsne arter, der har særlige krav til levesteder, ryger først,« siger Jesper Erenskjold.
»Nogle sommerfuglearter er for eksempel specialiserede i at lægge æg på en bestemt planteart. Hvis plantearten ikke længere er tilstede, kan sommerfuglen ikke reproducere sig og så risikerer den at uddø,« fortsætter han.
Møgbiller mangler lort
Sommerfuglen Enghvidvinge er et eksempel på en art, der er forsvundet helt fra Danmark. Sidst man observerede et ynglende eksemplar var i 2003 på Bornholm, og på den opdaterede Rødliste er Enghvidvinge derfor registreret som en uddød art.
Enghvidvingen og andre sommerfuglearter lider under, at vilde blomster bliver fortrængt af menneskelig aktivitet.
»Når skovlysninger bliver plantet til med nye træer, er der ingen lys, så blomster kan gro. Så forsvinder levegrundlaget for nogle af de her kræsne sommerfugle, som er afhængige af mad og værtsplanter,« siger Jesper Erenskjold Moeslund.
Møgbiller, som lever i lort, er et andet eksempel på arter, der ikke længere findes i den danske natur, fordi deres levested er forsvundet.
»Der er tre arter af møgbiller, som på den sidste liste blev vurderet kritisk truet, men som på den nye liste er vurderet uddøde. Det skyldes formentlig, at der ikke er lort nok i landskabet,« siger Jesper Erenskjold Moeslund.
»I gamle dage havde man køer, der gik alle vegne og sked. I dag går køerne ikke længere udenfor, og de steder hvor køerne går ude, giver man dem ofte ormemidler, som man mener kan være giftig for billerne,« fortsætter han.
Usikkert, hvilke konsekvenser det får
Møgbiller lyder ret ulækre. Er det egentlig ikke meget fint, at de er forsvundet?
»Det er ikke verdens undergang, at møgbiller uddør. I det hele taget er ingen af de arter, som er uddøde i den danske natur, vigtige for vores overlevelse. Men alle arter er er en del af verdens fantastiske mangfoldighed« siger Jesper Erenskjold Moeslund.
Forskerne har ikke særlig stor viden om, hvordan det påvirker naturens økosystemer, at enkelte arter uddør, siger Jesper Erenskjold Moeslund:
»Det er ikke særligt velbelyst. Vi ved, at nogle blomster er afhængige af at blive bestøvet af andre arter, men vi har ikke særlig stor indsigt i, hvad de præcise konsekvenser er, når arter uddør,« siger Jesper Erenskjold Lund
