40 graders varme på norske fødestuer. Aflyste operationer og ekstra travlhed på en række hospitaler. Meldinger om opkogte rensdyr, der søgte mod byområder for at finde skygge.
I juli oplevede vores nordiske naboer i Norge, Sverige og Finland en længere periode med historisk hede.
- Finland registrerede 22 dage i rap med temperaturer over 30 grader, den længstvarende hedebølge i landet siden 1961, hvor de første systematiske temperaturmålinger blev indført.
- I den midtnorske landsdel Trøndelag blev der over 13 dage på stribe målt mere end 30 graders varme, en ny national rekord.
- Også i det nordlige Sverige målte flere vejrstationer plus 30 grader knap to uger i streg.
Den usædvanligt varme sommer i Norge, Sverige og Finland er nu genstand for en dugfrisk videnskabelig lynanalyse.
Her undersøger forskere fra det internationale netværk World Weather Attribution klimaforandringernes betydning for det opsigtsvækkende vejr, og konklusionen er klar:
Menneskeskabte klimaændringer gjorde den nordiske hedebølge mindst ti gange mere sandsynlig, end den ellers ville have været.
\ Varmt vejr rammer Danmark og Europa
Det lumre vejr er for alvor vendt tilbage til Danmark med temperaturer omkring 27 grader.
Længere sydpå er varmen markant mere massiv. Her hærger sommerens anden hedebølge med temperaturer på over 40 grader fra Portugal og Spanien i vest til Balkan i øst.
Storbritannien oplever nu den fjerde hedebølge i 2025 med temperaturer over 30 grader mindst tre dage i træk.
Solid forskning
Det nye studie er en foreløbig udgivelse, der ikke er fagfællebedømt, men undersøgelsens metode er solid og efterprøvet.
Det understreger Jens Hesselbjerg Christensen, professor i klimafysik ved Niels Bohr Institutet på Københavns Universitet, der har læst studiet igennem for Videnskab.dk. Han er ikke selv involveret i den nye undersøgelse.
»World Weather Attribution udgiver studier om vejrfænomener og deres mulige kobling til klimaforandringer, nærmest mens de sker. Det gør de for at være så aktuelle som muligt og sætte fokus på udviklingen her og nu.«
»Af samme årsag skal man holde sig for øje, at resultaterne måske justeres en anelse, når studiet på et tidspunkt udgives i et tidsskrift. Det vil dog næppe rokke afgørende ved konklusionerne,« vurderer professoren.
\ World Weather Attribution (WWA)
‘World Weather Attribution’ (WWA) er en international sammenslutning af forskere og andre interessenter, der undersøger, hvorledes ekstreme vejrfænomener kan forklares gennem klimaforandringerne.
De bruger anerkendte metoder (såkaldte ‘attributions-studier’) fra klimaforskningen til at afgøre, hvorledes ekstreme vejrfænomener kan forklares gennem klimaforandringerne, mens de sker - eller ikke al for lang tid, efter de er sket.
Sammenslutningen blev stiftet i 2014 og har siden undersøgt alt fra stormvejr, tørke, hedebølger, ekstremt regnvejr og -kulde.
»Ekstremt usandsynlig« uden global temperaturstigning
I den nye studie har forskerne kort fortalt benyttet observationsdata og statistisk analyse til at undersøge, om stigende temperaturer som følge af menneskeskabte klimaændringer gjorde den brandvarme nordiske juli mere sandsynlig.
»Konkret har de kigget på de 14 varmeste dage, der er registreret år efter år i de tre lande i en periode, der strækker sig mellem 65 og mere end 100 år tilbage i tiden,« forklarer Jens Hesselbjerg Christensen.
Disse data er sat ind i en statistisk analysemodel, der har regnet på sandsynligheden for dette års hedebølge henholdsvis med og uden den globale temperaturstigning på 1,3 grader, vi har set siden den førindustrielle tid.
»Her når de frem til, at den varme juli i Norge, Sverige og Finland ville have været ekstremt usandsynlig, hvis gennemsnitstemperaturen var 1,3 grader koldere end i dag,« siger professoren.
»Når temperaturstigningen på de 1,3 grader medregnes, stiger sandsynligheden imidlertid tifoldigt, så vi statistisk set kan forvente ekstrem varme på det her niveau cirka hvert 50. år.«
\ Hvordan afgør forskere, om klimaforandringer øger sandsynligheden for ekstremt vejr?
Overordnet set handler det om statistik.
Derfor vil du aldrig nogensinde se en forsker lave koblingen mellem ekstremt vejret og klimaforandringer med 100 procents sikkerhed. Til gengæld kan de give et estimat på sandsynligheden for, at det er sket grundet klimaændringerne.
Den sandsynlighed udregnes ud fra vejrdata - det vil sige tal og observationer om temperaturer, vindstyrke, nedbør og så videre.
På baggrund af denne data handler det om at regne sig frem til sandsynligheden for, at en ekstrem vejrhændelse - som en hedebølge - kan kobles til klimaforandringerne.
Hvis man ikke har data fra en hændelse, kan man ikke undersøge den. Hvis man for eksempel ikke har præcise tal fra temperaturer i Skandinavien, kan man ikke undersøge en eventuel hedebølge i landet.
Hvis man til gengæld har nok observationsdata fra en vejrhændelse, til at man kan undersøge den, er der to veje at gå:
- Man kan se direkte observationsdata og sammenligne dem med andet data fra samme sted, inden de menneskeskabte klimaforandringer indtraf - det vil typisk være en kontrolperiode før 1910. Det kræver dog virkeligt god data fra præcis samme tid og sted.
- Man kan konstruere klimamodeller, der giver et billede af hændelsen med effekterne fra før og efter de menneskeskabte klimaforandringer indtraf.
De to metoder, direkte observationer og klimamodeller, har hver især sine styrker og svagheder, men man får altid det bedste resultat, hvis man kan kombinerer de to metoder.
Kilde: Sådan afgør forskerne, om klimaforandringer er skyld i ekstreme vejrfænomener, Videnskab.dk
Mere varme i vente
Men ikke nok med det.
Forskerne fra World Weather Attribution har også foretaget en fremskrivning af risikoen for lignende hedebølger i Norden ved en temperaturstigning på 2,6 grader over det førindustrielle niveau mod slutningen af dette århundrede.
2,6 grader er ifølge FN’s miljøprogram den omtrentlige temperaturstigning, vi kan forvente, hvis verdens lande vel at mærke lever op til samtlige nationale klimaløfter.
Med fremskrivningen når forskerne frem til, at ekstremt varme perioder som dem, vi netop har set i Norge, Sverige og Finland, bliver yderligere mindst fem gange mere sandsynlige og 1,4 grader varmere i år 2100 sammenlignet med i dag. Medmindre vi skruer drastisk ned for brugen af fossile brændsler verden rundt.
Ifølge Jens Hesselbjerg Christensen er det nye studie en vigtig understregning af, at ekstrem varme ikke kun er noget, vi skal bekymre os om, hvis vi rejser sydpå om sommeren.
»Vi skal helt klart indstille os på, at hedebølger bliver kraftigere og hyppigere i fremtiden, også i Danmark,« siger professoren.
