Forskere får Nobelprisen for at gøre molekyler synlige

Nobelkomiteen har i år valgt at hædre udvikling af kryo-elektronmikroskopi. Det er en teknik, som gør os i stand til at studere biologiske molekyler. Ifølge nobelkomiteen har det »flyttet biokemien ind i en ny æra«. Det skriver de i en pressemeddelse.

De tre vindere er Jaques Dubochet, Joachim Frank og Richard Henderson.

»Det er super velfortjent. Det er en meget revolutionerende teknik,« siger Poul Nissen, professor på Institut for Molekylærbiologi og Genetik ved Aarhus Universitet.

»Det giver en helt ny mulighed for at kigge på biologiske molekyler på måder, vi ikke har været i stand til tidligere,« fortsætter han.

Poul Nissen har selv arbejdet sammen med to af årets nobelprisvindere, Jocahim Frank og Richard Henderson.

Ifølge Poul Nissen, forudså Richard Henderson meget tidligt, at elektronmikroskopi ville blive revolutionerende, og at vi en gang ville forstå, at det ville være den ultimative måde at se på molekylers struktur.

Hvad er kryo-elektronmikroskopi?

Elektronmikroskopi er en teknik til at lave 3D-billeder af molekyler. I stedet for at bruge lys, bruger forskerne elektronstråler og kan derved se på molekyler og atomer, som er for små til at de kan ses med almindeligt lys.

Men biologisk materiale fungerer ikke godt i et elektronmikroskop. Dels fordi der er vakuum, så væske fordamper, dels fordi molekylerne risikerer at blive brændt op af elektronstrålen.

Jaques Dubochet opfandt en metode til at fryse vand så hurtigt, at det kunne blive fast rundt om biomolekyler, så de kunne holde deres form i vakuum. Dermed kunne det bruges i elektronmikroskoper. Kryo betyder kold eller frysende, deraf kryo-elektronmikroskopi.

Med kryo-elektronmikroskopien kan forskerne se på forskellige størrelser, og teknikken danner derfor bro mellem nano-molekyler og mikroskopiske cellestrukturer. Det har ifølge Poul Nissen været afgørende for at forstå liv i sammenhængen mellem molekyle- og celleniveau.

Kryo-elektronmikroskopi bruges primært indenfor molekylærbiologi. Men lektor Kim Dalby, som leder kryo-elektronmikroskopet på Kemisk Institut ved Københavns Universitet, bruger det selv i geologisk forskning, hvor hun undersøger væsker i geologisk materiale såsom sten og jord. Også mad kan undersøges på molekylært niveau med kryo-elektronmikroskopi, fortæller Kim Dalby.

Du kan se billeder taget med elektronmikroskopi i denne artikel.

Et værktøj

Kim Dalby er overrasket over vinderne, men meget tilfreds.

»Det er faktisk rigtig dejligt at Nobelprisen går til en teknik,« siger hun, og fortsætter:

»Vi er ofte meget fokuserede på at se på en specifik ting eller et problem. Det her er et værktøj i vores værktøjskasse. Jeg havde nok regnet med noget, der var blevet opdaget ved hjælp af dette værktøj, men ikke værktøjet selv.«

Værdige modtagere

Ifølge Poul Nissen kan man altid diskutere, hvem der egentlig skal have prisen, da der er mange, der har bidraget til udviklingen. Men han er godt tilfreds med vinderne:

»Det markerer en fin vej. Det er nogle værdige modtagere. Man kunne diskutere mange andre, der kunne modtage prisen, men det er yderst velfortjent,« siger han.

Rivende udvikling

Teknikken har været kendt siden starten af 1990'erneIfølge. Poul Nissen fra Aahus Universitet er det ikke underligt, at elektronmikroskopien hædres nu. Der er nemlig sket en stor udvikling indenfor de sidste 5-6 år. Og det er stort i forskerkredse.

»Det buldrer derudaf. Der er en feberstorm i dag. Folk søger om at arbejde med det, der er mange opslag af stillinger, og der bliver købt mikroskoper over hele verden,« siger Poul Nissen.

Han forudser, at det vil få stor betydning for forskningen fremover:

»Vi vil se masser af Nobelpriser i fremtiden for opdagelser der er gjort ved brug af kryo-elektronmikroskopi,« siger han.

Herunder kan du se, hvordan det så ud, da Nobelprisen i kemi 2017 blev offentliggjort.