Vinderne af Nobelprisen i Medicin 2017 er Jeffrey C. Hall, Michael Rosbash and Michael W. Young for deres opdagelser af de molekylære mekanismer, som driver døgnrytmen.

De tre amerikanske forskere, som har vundet Nobelprisen i Medicin 2017. (Illustration: Nobelprize.org)

I mange år har vi vidst, at levende organismer, herunder mennesker, har et indre, biologisk ur, der hjælper dem med at foregribe og tilpasse sig dagens regelmæssige rytme. Men hvordan fungerer dette ur? 

Jeffrey C. Hall, Michael Rosbash og Michael W. Young var de første til at kigge ind i vores biologiske ur og belyse dets indre arbejde. Deres opdagelser forklarer, hvordan planter, dyr og mennesker tilpasser deres biologiske rytme, så den er synkroniseret med Jordens omdrejninger. Det skriver Nobelprize.org på deres hjemmeside.

»Jeg synes, det er uhyre velfortjent,« lyder det fra professor Torben Heick Jensen, som arbejder ved Institut for Molekylærbiologi og Genetik - Genekspression og Genmedicin, Aarhus Universitet. I slutningen af 1990'erne arbejdede han selv for Rosbash i USA.

»De har betydet alt for det her felt. Det er dem, der har startet det, dem der har været pionerer på arbejdet. De har stået fadder til det her forskningsfelt, som man stort set ikke kendte til før da,« siger Torben Heick Jensen.

Young var Rosbash og Halls værste konkurrent

Selvom de tre forskere har fået prisen sammen, har de dog ikke udført deres arbejde sammen.

Faktisk blev Michael W. Young betragtet som Jeffrey C. Hall og Michael Rosbash' værste konkurrent, dengang Torben Heick Jensen arbejdede sammen med dem, fortæller han.

»Han var en, der blev nævnt til møder, hvor man snakkede om, hvad nyt han nu havde at berette, og det måtte man så indrette sin egen forskning efter. Men det kan der altså komme noget godt ud af, for det gav et intenst forskningsklima,« siger han og tilføjer:

»Man ser ofte i vores branche, at nogen laver nøjagtigt det samme, og at der er stor konkurrence om at få publiceret hurtigst. Derfor er det ikke altid trivielt at finde ud af, hvem der skal vinde Nobelprisen. Men her er de altså tre mennesker, der har opdaget det samtidig, kan man sige.«

Rosbash og Hall fandt det første døgnrytme-gen

Egentlig var Jeffrey Hall og Michael Rosbash (tv.) i skarp konkurrence med Michael W. Young (th.) om at komme først med deres banebrydende døgnrytmeopdagelser - i dag har de fået Nobelprisen sammen. (Fotos: Nobelprize.org)

Torben Heick Jensen, som kender bedst til Rosbash og Halls arbejde, fortæller, at de to i sin tid fandt sammen om nogle bananfluer, som Hall arbejdede på. Jeffrey Hall er af træning genetiker og var i forbindelse med sin postdoc gået igang med at lave adfærdsforskning på bananfluer, som var meget interessante, fordi de tilsyneladende havde en forkert døgnrytme sammenlignet med deres fluekollegaer.

Men han løb ind i et problem, da han forsøgte at undersøge fluernes gener nærmere. Han var hverken særlig god til at klone gener eller finde ud af, hvad de kodede for. Det var Michael Rosbash til gengæld. 

»Rosbash var molekylærbiolog, og han var derfor enormt god til at klone gener, som der ellers ikke var ret mange, der kunne i 80'erne, hvor det udspillede sig. Sammen fandt de ud af, hvad det var for ændringer i fluernes gener, som gjorde, at de havde svært ved at opretholde døgnrytmen,« fortæller Torben Heick Jensen.

Dermed isolerede de som de første et gen, som kontrollerer den daglige, biologiske døgnrytme. Samtidig var det første eksempel på, at nogen klonede et gen, som styrer adfærden i et dyr.

»Og det er næsten lige så stort, synes jeg,« siger Torben Heick Jensen.

»Dybt fascinerende og meget Nobel-værdigt«

Det første forskningsresultat, som blev publiceret i 1984, skulle vise sig at åbne op for et helt nyt forskningsfelt, som vi i dag kender som døgnrytmeforskning. Et forskningsfelt, som har rykket sig enormt meget over de senere år, og som har et kæmpe potentiale også inden for medicinalindustrien.

Det viste sig nemlig hurtigt, at de amerikanske forskere havde fundet frem til en helt grundlæggende mekanisme for ikke bare bananfluer, men også dyr, mennesker og planter. En anden dansk forsker, professor Poul Nissen, synes, at det er helt på sin plads, at Nobelprisen i Medicin i år går til netop dette forskningsfelt.

»Jeg synes, at døgnrytmeforskning er et utroligt spændende emne. Det er noget, vi alle kender til, og det er nogle fascinerende mekanismer, der ligger til grund,« lyder det fra professor Poul Nissen, som står i spidsen for grundforskningscentret DANDRITE (Danish Research Institute of Translational Neuroscience) på Aarhus Universitet.

»For mig som molekylærbiolog er det dybt fascinerende og meget Nobel-værdigt,« tilføjer han.

@NobelPrize går til tre amerikanske døgnrytmeforskere, der baner vejen. Bl. a. for @Rigshospitalet s Apopleksienheds forsøg med døgnrytmelys https://t.co/nqN0OS1GRP

— Rigshospitalet (@Rigshospitalet) 2. oktober 2017

Er du en natteravn? Generne sladrer

Det seneste forskningsresultat fra Michael W. Young omhandlede genet CRY1. Young fandt, at en variant af dette gen forsinker den indre døgnrytme, der dikterer, hvornår du er klar til at sove og vågne. Med andre ord: Hvis du beskriver dig selv som b-menneske eller natteravn, har du muligvis søvnforstyrrelser indkodet i dine gener.

Resultaterne blev publiceret i tidsskriftet Cell.

»Sammenlignet med andre mutationer, der er blevet knyttet til søvnforstyrrelser hos enkelte familier, er dette en temmelig effektfuld genetisk forandring,« sagde Michael W. Young, hovedforfatter på studiet og professor på Rockefeller University i New York, i pressemeddelelsen. Læs mere i artiklen ’Gener afslører, om du er en natteravn’.

Her kan du se en livestream fra Nobelprize.org med reaktioner på dette års pris: