NASA i klemme mellem to milliardærer
Det amerikanske rumagentur valgte Elon Musks løsning til, og det har fået Jeff Bezos til at sende et bemærkelsesværdigt klagebrev.
bezos musk rumkapløb månen mars nasa

Egentlig havde NASA planer om at hyre to firmaer til at stå for at lave månelanderne til Artemis-projektet, men budgetproblemer fik amerikanerne til at nøjes med én. Det har fået en af verdens rigeste mænd op af stolen.(Illustration: Shutterstock/Videnskab.dk)

Egentlig havde NASA planer om at hyre to firmaer til at stå for at lave månelanderne til Artemis-projektet, men budgetproblemer fik amerikanerne til at nøjes med én. Det har fået en af verdens rigeste mænd op af stolen.(Illustration: Shutterstock/Videnskab.dk)

NASA vil som bekendt meget gerne til Månen og landsætte to astronauter, helst i løbet af året 2024.

Det er jo noget af en opgave, og for at nå det, udbød NASA kontrakten på en måne-lander.

Der kom tre svar, og to af dem fra firmaer, som er ejet af hver deres milliardær. Nemlig Elon Musk med SpaceX og Jeff Bezos med Blue Origin.

De to er i stærk konkurrence med hinanden – og som ventet blev der ballade, da NASA i april traf sin beslutning om, hvem der skulle have den næsten 3 milliarder dollar store NASA-kontrakt.

Resultatet er blevet, at NASA er nu kommet i klemme mellem to milliardærer, hver med deres meget store ego. Om det så bringer NASA nærmere Månen, må tiden vise – men forude venter nu et opgør mellem Musk og Bezos.

En kontroversiel beslutning

Oprindeligt skulle NASA have valgt to af de tre tilbud for at være sikker på at komme afsted til tiden. Den politik har tidligere vist sig at være en særdeles god ide. Således har NASA jo valgt både SpaceX med Dragon-rumskibet og Boeing med Starliner til at sende astronauter op til ISS.

Det så først ud til at blive et meget tæt kapløb, men så snublede Boeing på målstregen, og de kommer måske ikke engang til at opsende mennesker med Starliner før slutningen af dette år, og det er mere end et år efter, at SpaceX begyndte at sende astronauter op til ISS i sommeren 2020.

Efter en mislykket prøveflyvning i december 2019 har Boeing nemlig i stedet for at flyve ud i rummet, siddet på Jorden og arbejdet på massive problemer med software.

Den situation vil NASA meget nødigt komme i, når talen er om vende tilbage til Månen. Så de besluttede, at der skulle vælges to månelandere for at sikre, at i det mindste den ene kunne blive færdig til tiden.

Men ét er, hvad NASA ønsker. Noget helt andet er, hvor mange penge Kongressen bevilger. Måneprojektet Artemis har nok fået penge, men slet ikke nær nok til at opfylde NASAs ønsker. Så man endte til sidst med at vælge kun et og ikke to af de tre tilbud, nemlig det fra SpaceX.

Dette valg var en stor overraskelse, og vi har beskrevet det i detaljer i artiklen Starship: NASA vil lande på Månen med gigantisk Mars-raket.

Overraskelsen hænger sammen med, at NASA ikke havde valgt en beskeden månelander, der bare kunne klare den stillede opgave, nemlig at landsætte to astronauter på Månen og sende dem tilbage til et Orion-rumskib, som venter i bane om Månen. I stedet valgte NASA Elon Musk’s gigantiske 50 meter høje marsraket kaldet Starship til opgaven med at landsætte to astronauter på Månen.

Det er mildt sagt mere, end der er behov for, og raketten er så stor, at astronauterne ligefrem skal tage en elevator for at komme ned til måneoverfladen.

blue origins månelander

Det er denne månelander, som Jeff Bezos håber på alligevel kan få astronauter til Månen med sit klagebrev. (Illustration: Blue Origin)

Om artiklens forfattere

Helle og Henrik Stub er begge cand.scient'er fra Københavns Universitet i astronomi, fysik og matematik.

I snart 50 år har parret beskæftiget sig med at formidle astronomi og rumfart gennem radio, fjernsyn, bøger og foredrag og kurser.

De står bag bogen 'Det levende Univers' og skriver om aktuelle astronomiske begivenheder for Videnskab.dk, hvor de går under kælenavnet 'Stubberne'.

Bezos' klagebrev

Bare seks dage efter, at Bezos selv havde været ude i rummet om bord på sin New Shepard-raket, sendte han et brev til NASAs leder Bill Nelson med en klage over afgørelsen.

Brevet kan i sin helhed læses her og er altså den formelle klage over afgørelsen – og med et tilbud, som han håber kan få NASA til at tænke sig om en ekstra gang. For en ordens skyld vil vi nævne, at HLS står for Human Landing System, altså det bemandede månelander-system.

Bezos klager over, at NASA, trods løfte om det modsatte, kun har valgt ét tilbud.

Han gør helt korrekt opmærksom på, at med kun en mulighed for en månelander, kan NASA ikke stille så meget op, hvis projektet forsinkes, eller der kommer uventede prisstigninger.

Han skriver:  »Uden konkurrence vil NASA hurtigt finde sig selv med begrænsede muligheder, hvis man forsøger at forhandle deadlines, som er overskredet, ændringer i konstruktionen og budgetoverskridelser.«

Med erfaringerne fra Starliner og Dragon er det en ganske relevant kritik.

Han fremhæver også, at tilbuddet fra SpaceX er enormt stort og kompliceret, til forskel fra hans egen meget mindre og mere enkle månelander, som desuden kan opsendes af mange forskellige typer raketter.

Bezos nævner fire muligheder for at opsende landeren, nemlig med NASAs egen SLS raket med Falcon Heavy, New Glenn som Blue Origin er ved at bygge, og endelig den nye Vulcan-raket, som snart skal på sin første flyvning.

I modsætning hertil kan SpaceX landeren kun opsendes med Starship, som endnu ikke har fløjet i rummet – men i stedet er eksploderet under flere korte prøveflyvninger i atmosfæren.

To milliarder i rente- og afdragsfrit lån

Han klager også over, hvad han mener er en urimelig forskelsbehandling til fordel for SpaceX. Det skal vi ikke kunne afgøre, men så kommer trumfkortet: Bezos og dermed Blue Origin tilbyder at skyde op til to milliarder dollar i projektet i noget, som bedst kan kaldes et rente- og afdragsfrit lån.

Han skriver helt direkte »Dette tilbud er ikke en udsættelse af betalingen, men er et direkte og permanent afkald på disse ekstra betalinger.«

Det er dog tvivlsomt, om tilbuddet ændrer ret meget.

NASA mangler nemlig i den grad penge til Artemis-måneprojektet, og de har næsten helt sikkert ikke råd til at have to projekter kørende til en månelander - også selv om Bezos vil betale noget af regningen. Men der er ingen tvivl om, at det ville være en god ide at have to hold på opgaven.

tre fartøjer ved siden af hinanden

Her kan du se de tre fartøjer ved siden af hinanden. Bemærk, hvor stort SpaceX fartøjet er i forhold til de to andre. (Illustration: John MacNeill)

Der er en meget god grund til, at Bezos klager.

Hvis man er med til at bygge en månelander, står man meget bedre til de næste store kontrakter hos NASA, som månebase eller endnu bedre en flyvning til Mars.

Bezos ønsker simpelthen ikke, at SpaceX med sin kontrakt skal få et så stort forspring, at det bliver meget vanskeligt at konkurrere. Han skriver:

»I stedet for at investere i to konkurrerende månelandere, som oprindeligt beregnet, valgte agenturet at give SpaceX en flerårig multi-milliard-dollar-start.«

Det tredje hold som bød på månelanderen er Dynetics, som også vil klage, men det vil nok gå mere stille for sig, da det ikke ledes af en enkelt milliardær, som er god til at få presseomtale.

NASA er nu forpligtiget til at se på klagerne, og det vil nok ske til august. Men i alle tilfælde er det ikke noget, der fremskynder Artemis. I virkelighedens verden vil NASA næppe nå Månen i 2024.

Det bliver nok snarere 2026-2028. Og så bliver de måske modtaget af kineserne…

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.