Det har længe været et forskningsmæssigt mysterium, hvordan millioner af spermceller formår at bevæge sig som en samlet enhed gennem tyk væske.
Nu har et hold forskere fra University of York og Kyoto University fundet en matematisk formel, der hjælper til at forstå, hvordan sperm klarer den svære rejse mod et fertilseret æg.
\ Læs mere
Forskerne har således fundet ud af, at spermcellens hale skaber en rytme, der tvinger spermen frem som en motor og samtidig styrer cellens retning ved at trække hovedet bagud og sidelæns som med et rat.
»Bevægelsen fra spermcellernes hale er blevet målt og ført ind i en model i computeren, der kan hjælpe til med at forstå bevægelsesmønstret i cellerne, når de bevæger sig gennem væsken,« fortæller den ledende forsker bag studiet, Dr. Hermes Gadêlha fra University of York, i en pressemeddelelse fra universitetet.
Ved at analysere bevægelsen fra spermens hoved og hale kunne han og hans forskerteam se, at spermen flytter væsken på en koordineret, rytmisk måde, der kan nedskrives som en relativt simpel matematisk formel.
Det er en bedrift i sig selv, at man har undgået at skulle bruge avancerede computersimulationer og andre komplekse værktøjer for at forstå spermcellernes bevægelsesmønstre, men at man blot har kunnet gøre det med en simpel matematisk formel.
\ Læs mere
Den matematiske formel fortæller kun, hvordan en spermcelle bevæger sig, men det er et stort skridt mod en endelig forståelse af, hvordan de mange millioner spermceller bevæger sig samtidigt.
Målet med forskningen er nemlig at blive klogere på, hvordan store grupper af spermceller opfører sig og interagerer.
»En spermprøve indeholder omkring 55 millioner sædceller, så det er en kæmpe udfordring at måle, hvordan de bevæger sig simultant. Ved hjælp af en matematisk formel har vi kunnet simplificere dette og dermed gjort det nemmere at gå til problemet, så vi med tiden kan forudse, hvordan store grupper af spermceller svømmer og bevæger sig,« fortæller Dr. Hermes Gadêlha i pressemeddelelsen.
Men hvorfor kaster forskere sig overhovedet over spermcellers bevægelsesmønstre? Det findes der også en fornuftig forklaring på.
»Det kan hjælpe os med at forstå, hvorfor noget sperm virker og noget ikke gør,« fortæller Dr. Hermes Gadêlha i pressemeddelelsen.
Med andre ord, så mener forskerne bag, at deres studie kan hjælpe den mandlige fertilitetsbehandling på sigt.
\ Læs mere
\ Læs mere
fghs
































