Mysterie fra istiden måske løst: Hvordan blev Skandinavien dækket af is?
arktisk iskappe

En ny klimamodel kan måske forklare, hvorfor det ellers relativt milde Danmark blev dækket af iskapper som denne under den seneste istid. (Foto: Annie Spratt / Unsplash)

En ny klimamodel kan måske forklare, hvorfor det ellers relativt milde Danmark blev dækket af iskapper som denne under den seneste istid. (Foto: Annie Spratt / Unsplash)

30 juni 2022

I folkeskolen blev vi alle sammen undervist i den seneste istid; den, der for 100.000 år siden dækkede store dele af det, vi i dag kalder Danmark, med en iskappe.

Det var dog sandsynligvis over lærernes lønningstrin at forsøge at forklare 3. klasser, hvordan det kunne ske i Danmark.

For faktisk har forskerne ikke vidst, hvordan iskapperne kunne rulle ind over det relativt milde Nordeuropa. Men nu bringer en ny klimamodel fra University of Arizona os måske ét skridt tættere på svaret.

Det skriver universitetet i en pressemeddelelse.

Forskerne har længe været enige om, at det var den periodiske ustabilitet i Jordens kredsløb om Solen, der gennem nedkøling førte til gletsjere og iskappers indtog på den nordlige halvkugle for godt 100.000 år siden.

Men forskerne undrede sig - burde Skandinavien og Nordeuropa ikke være gået fri, blandt andet grundet den varme golfstrøm?

De amerikanske forskere bag det nyt studie tog udgangspunkt i den ekstremt indviklede CESM-model - en vidtrækkende computersimulation af Jorden, der blandt meget andet indberegner kulstofkredsløbet og atmosfæren.

Her sørgede de for så præcist som muligt at genskabe forholdene, som de så ud i starten af den seneste mellemistid.

Canadiske Arktiske Øhav canadian Archipelago

Det canadiske arktiske øhav markeret med rødt. (Grafik: Connormah - CC BY-SA 3.0)

Den nye tilgang åbnede for nye spørgsmål.

Simulationen afslørede, at så længe passagerne i det canadiske arktiske øhav forblev åbne, var den nordlige halvkugle afkølet nok til, at iskapperne kunne bygge sig op i det nordlige Canada og i Siberien - men ikke i Skandinavien.

Forskerne forsøgte igen, denne gang med et hidtil uudforsket scenarie, hvor havis blokerede vandvejene ind og ud af det arktiske øhav. Denne gang blev det relativt ferske vand fra Arktis og det nordlige Stillehav skubbet øst for Grønland. 

Denne omvej førte til, at Nordatlantens dybe havstrømme blev svagere, at havisen udvidede sig, og at Skandinavien blev koldere.

Men computermodellen står ikke alene, fortæller Diane Thompson, en af forfatterne bag det nye studie.

»Disse fund bliver understøttet af marine sediment-prøver fra Nordatlanten, der viser, at der var gletsjere i det nordlige Canada, flere tusinde år før de opstod på den europæiske side,« udtaler hun i pressemeddelelsen.

Studiet er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Nature Geoscience.

 

Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.