Miljøet lider under vores madvalg – er bælgfrugter en del af løsningen?

Vi har alle hørt advarslen: Hvis udviklingen fortsætter, vil der være 9,7 milliarder mennesker på kloden, når vi når frem til 2050.

Det kommer til at være noget af en udfordring at producere nok mad, uden at forværre klimaforandringerne og lægge yderligere pres på vand-, jord- og energireserver.

Førhen har forskerne fokuseret mere på produktionen og mindre på forbrugerefterspørgslen og den måde, hvorpå maden bliver brugt til måltiderne.

I takt med at udviklingslandene også vil have en 'vestlig' kost, er efterspørgslen på kød og animalske produkter steget voldsomt.

Og det er ikke gode nyheder for vores planet.

LÆS OGSÅ: Hvordan skaffer man mad til ni milliarder?

Kød er miljøbelastende

Kød er en luksusvare, som har kæmpestore miljømæssige konsekvenser. Kød er miljøbelastende, fordi husdyr fortærer mange gange den mængde energi, de leverer i form af kød.

I USA overlever sølle 5 procent af den oprindelige proteinmængde forvandlingen fra foderkorn til kød på tallerkenen.

Selv i mælk, der ellers har den bedste konverteringseffektivitet, overlever kun 40 procent af det oprindelige protein.

Husdyrhold kræver enorme mængder vand, kæmpe græsningsarealer og en enorm foderproduktion.

Husdyr fylder cirka 70 procent af al landbrugsjorden og står for 27 procent af menneskets vandforbrug – det såkaldte 'water footprint'.

LÆS OGSÅ: Sådan påvirker din mad klimaet

Vi bør finde andre proteinkilder

Meget af jorden er efterhånden så nedbrudt som følge af overgræsning og erosion, at landmændene er begyndt at opdyrke nye naturarealer; eksempelvis er 70 procent af den ryddede del af Amazonas nu græsningsarealer.

Husdyrsektoren er globalt set en af de største medvirkende faktorer til drivhusgasser og er ansvarlig for 65 procent af den menneskeskabte emission af nitrogenoxider, der har et globalt opvarmningspotentiale, som er 296 gange større end CO₂.

Ikke desto mindre lider millioner af mennesker i udviklinglandene af proteinfejlernæring. Derfor bør indbyggerne i de rige nationer også tage ansvar for at reducere deres kødindtag og finde andre proteinkilder.

LÆS OGSÅ: Vegetarkost er godt for helbredet - og bedst for klimaet

Bælgfruger er et sundt alternativ

Og her kommer bælgfrugterne – bønner, ærter og linser – ind i billedet.

Bælgfrugter er som regel billigere end kød. De er en rigtig god proteinkilde og indeholder desuden mikronæringsstoffer som jern, zink, magnesium og folinsyre.

Ligesom mad med lavt GI (glykæmisk Index) frigiver de energi langsomt og afværger, at blodsukkeret stiger pludseligt.

De er naturligt glutenfrie, og egner sig derfor rigtigt godt til det stigende antal mennesker, der lider ad cøliaki (også kaldet glutenintolerance eller glutenallergi, red.)

Og ikke nok med at bælgfrugterne er fyldt med gode ting og sager; de indeholder kun lidt af alt det uønskede fedt, kolesterol og salt, der bidrager til hjerte- og blodkredsløbsproblemer.

Faktisk ser det ud til, at bælgfrugterne aktivt beskytter mod disse lidelser.

Adskillige studier har vist, at en kost rig på bælgfrugter kan sænke kolesterolniveauet, og at diabetikeres fastende blodsukker sænkes markant, hvis man tilsætter 50 gram linser til deres kost.

LÆS OGSÅ: Bør vi spise mindre kød for klimaets skyld?

Stort indtag af linser giver lavere risiko for kræft

Befolkningsgrupperne med det største indtag af linser har også den laveste forekomst af bryst-, prostata-, endetarms- og tyktarmskræft.

Det kan tildels skyldes bælgfrugternes høje fiberindhold.

Forskerne mener nemlig, at fibrene måske kan forebygge kræft; og særlig tarmkræft.

Fiberindholdet kan også forklare, hvorfor bælgfrugterne er så mættende. Ved at indarbejde linser i måltiderne opnår man en større mæthed og derved en mindre kalorieindtagelse.

LÆS OGSÅ: Hvad er godt ved at spise svinekød?

Bælgplanter forbedrer jordens frugtbarhed

Bønner, linser og ærter gavner ikke kun menneskekroppen, men også miljøet.

Fordi bælgplanterne arbejder med bakterier (se faktaboks, red.), der omdanner atmosfærisk nitrogen til nyttig ammoniak eller nitrat, er de med til at forbedre jordens frugtbarhed og reducere behovet for energiintensiv gødning.

For hvert gram protein i bælgfrugterne er det globale water footprint kun 34 procent af svinekødets og 17 procent af oksekødets.

Bælgfrugternes carbon footprint (mængden af udledt CO₂, red.) er halvt så stort som vinterhvede og 48 gange lavere end den samme mængde britisk oksekød.

LÆS OGSÅ: Sådan dyrker forskerne kunstigt kød

Dårligt høstudbytte

På trods af alle argumenterne er bælgfrugternes potentiale stort set gået ubemærket hen. I øjeblikket kommer den største efterspørgsel fra Indien og Pakistan.

Et dårligt høstudbytte betyder, at de to lande importerer mere end 20 procent af den globale bælgfrugtproduktion.

Selv store eksportører som Australien og Canada er særligt ineffektive og opnår dårlig nok halvdelen af Kroatiens.

Den store forskel skyldes, at disse lande typisk gror bælgfrugterne som dyrefoder eller som led i vekseldriften.

En let måde at sætte skub i bælgfrugthøstudbyttet ville derfor være en optimering af høsten i både udviklingslandene og de rige nationer.

LÆS OGSÅ: Bliver vegetarer dårlige af at spise kød?

Står over for en traditionsbarriere

Bælgfrugterne står også over for lidt af en traditionsbarriere i vesten, der skyldes behovet for at opbløde dem natten over og den til tider ikke særligt tiltrækkende smag og potentielle flatulens.

For at overvinde hindringerne har producenterne udviklet produkter, der leverer alle bælgfrugternes fordele, men i ny ‘indpakning’ som pasta, kiks, ingredienser til dej, meltyper og æg- og kød-erstatningsprodukter.

Ikke desto mindre er det på høje tide, at vi alle begynder at overveje, hvor meget kød vi egentlig har behov for. En plantebaseret kost er en vindende strategi, der gavner pengepung, helbred og miljø.

Var der nogen, der sagde falafel?

LÆS OGSÅ: Vegetarkost er godt for helbredet - og bedst for klimaet

Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation, og er oversat af Stephanie Lammers-Clark.