Resterne efter Tjernobyl-atomkraftværket i det nordlige Ukraine har i mere end 30 år været omgivet af en 2.600 kvadratkilometer stor eksklusionszone, der holder folk ude.
26. april 1986 smeltede Tjernobyls reaktor nummer fire ned som et resultat af menneskelige fejl. En enorm mængde radioaktive partikler og gasser blev udledt i det omkringliggende landskab.
Mere end 400 gange så meget radioaktiv forurening blev udledt ved Tjernobyl som ved atombomben over Hiroshima i 1945.
Eksklusionszonen, der er opført for at inddæmme de radioaktive forurenende stoffer, beskytter også regionen mod menneskelige forstyrrelser.
Bortset fra en håndfuld industriområder er det meste af eksklusionszonen fuldstændig isoleret fra menneskelig aktivitet og fremstår nærmest som normal.
Plante- og dyrliv er vendt tilbage
I visse områder, hvor strålingsniveauerne er faldet over tid, er plante- og dyrliv vendt tilbage i betydeligt antal.
En del forskere har foreslået, at zonen er blevet et tilflugtssted for vilde dyr, mens andre er mere skeptiske over for denne påstand.
Udseendet kan bedrage, i det mindste i områder med høj radioaktivitet, hvor størrelsen på fugle-, pattedyr- og insektpopulationerne og diversiteten er væsentligt lavere end i de 'rene' dele af udelukkelseszonen.
I over 20 år har jeg arbejdet i Ukraine, såvel som i Belarus og Fukushima, Japan, med fokus på effekterne af stråling.
24. februar indtog russiske styrker Tjernobyl, og jeg er blevet spurgt mange gange i løbet af de seneste dage, hvorfor russiske styrker kom ind i det nordlige Ukraine via denne atomare ødemark, og hvad de miljømæssige konsekvenser af militær aktivitet i zonen kan være.
\ Om Forskerzonen
Denne artikel er en del af Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler deres forskning, viden og holdninger til et bredt publikum – med hjælp fra redaktionen.
Forskerzonen bliver udgivet takket være støtte fra vores partnere: Lundbeckfonden, Aalborg Universitet, Roskilde Universitet og Syddansk Universitet.
Forskerzonens redaktion prioriterer indholdet og styrer de redaktionelle processer, uafhængigt af partnerne. Læs mere om Forskerzonens mål, visioner og retningslinjer her.
Hvorfor invadere via Tjernobyl?
Set i bakspejlet er de strategiske fordele ved at basere militære operationer i Tjernobyls eksklusionszone åbenlyse.
Det er et stort, ubefolket område, direkte forbundet af en asfalteret motorvej til den ukrainske hovedstad, Kyiv, med få forhindringer eller menneskelige bosættelser undervejs.
Tjernobyl-zonen støder op til Belarus og er dermed immun over for angreb fra ukrainske styrker fra nord.
Reaktorpladsens industriområde er i realiteten en stor parkeringsplads, der er egnet til en invaderende hærs mange tusinde køretøjer.
Kraftværket huser også det primære elnetværk for hele regionen. Det er muligt at slukke lyset i Kyiv herfra, selvom selve kraftværket ikke har produceret elektricitet siden 2000, hvor den sidste af Tjernobyls fire reaktorer blev lukket ned.
Miljøkatastrofe af globale proportioner
En sådan kontrol over strømforsyningen har sandsynligvis strategisk betydning, selvom Kyivs elektricitetsbehov sandsynligvis også kan forsynes via andre knudepunkter på det ukrainske nationale elnet.
Grunden omkring kraftværket leverer formentlig også betydelig beskyttelse mod luftangreb, i betragtning at det er ret usandsynligt, at ukrainske eller andre styrker vil risikere kamphandlinger på et sted, der indeholder mere end 2,4 millioner kilo radioaktivt atombrændsel. Det er det højradioaktive materiale, der produceres af en atomreaktor, når den arbejder.
Hvis kraftværkets brændselsbassiner eller lagerfaciliteter bliver ramt direkte, kan markant mere radioaktivt materiale blive udledt end ved den oprindelige nedsmeltning og eksplosioner i 1986.
Det vil forårsage en en miljøkatastrofe af globale proportioner.
Miljømæssige risici i Tjernobyl
Tjernobyl-eksklusionszonen er blandt de mest radioaktivt forurenede områder på planeten.
Et kæmpe område omkring reaktorstedet har strålingsniveauer, der overstiger de typiske baggrundsniveauer tusindvis af gange.
I dele af den såkaldte Røde Skov i nærheden af kraftværket risikerer man en farlig strålingsdosis efter blot et par dages eksponering.
Strålingsovervågningsstationer på tværs af Tjernobyl-zonen registrerede den første åbenlyse miljøeffekt af invasionen.
Sensorer, der var sat i stilling af det ukrainske Chernobyl EcoCenter i tilfælde af ulykker eller skovbrande, viste dramatiske spring i strålingsniveauerne langs større veje og ved siden af reaktorfaciliteterne fra 24. februar 2022 efter klokken 21.00.
Det var netop på det tidspunkt, de russiske angribere nåede området fra nabolandet Belarus.
Fordi stigningen i strålingsniveauet var mest tydelig lige ved reaktorbygningerne, var der bekymring for, at indeslutningsstrukturerne var blevet beskadiget, selvom de russiske myndigheder har afvist denne mulighed.
Inhalerede utvivlsomt noget af støvet
Sensornetværket stoppede brat med at rapportere tidligt 25. februar og genstartede først 1. marts 2022, så forstyrrelsens fulde omfang i regionen fra troppebevægelserne er uklar.
Hvis det i virkeligheden var støv, der blev hvirvlet op af køretøjer, og ikke skader på indeslutningsfaciliteter, der forårsagede stigningen i strålingsmålingerne, og hvis man går ud fra, at stigningen kun varede i et par timer, er det ikke sandsynligt, at det vil give anledning til langsigtet bekymring, da støvet vil lægge sig igen, når tropperne bevæger sig videre.
Men de russiske soldater, såvel som de ukrainske kraftværksarbejdere, der blev holdt som gidsler, inhalerede utvivlsomt noget af støvet.
Forskere ved, at støv og grus i Tjernobyl-eksklusionszonen kan indeholde radionuklider, blandt andet cæsium-137, strontium-90, plutonium og uran-isotoper og americium-241.
Selv ved et meget lavt niveau er de alle giftige, kræftfremkaldende eller begge dele, hvis de bliver indåndet.
\ Læs mere
Mulige effekter længere væk
Men måske stammer den større miljømæssige trussel mod regionen fra den potentielle udledning til atmosfæren af radionuklider, som er lagret i jord og planter, i tilfælde af skovbrand.
Skovbrande er for nylig begyndt at forekomme hyppigere, og de er større og mere voldsomme, sandsynligvis som følge af klimaforandringerne.
Skovbrandene har udledt radioaktive materiale tilbage i luften og spredt dem vidt og bredt.
Radioaktivt nedfald fra skovbrande kan meget vel repræsentere den største trussel fra Tjernobyl-området mod menneskelige populationer i regionen såvel som dyrelivet i eksklusionszonen.
På nuværende tidspunkt er zonen hjemsted for enorme mængder døde træer og affald, der kan fungere som pindebrænde.
Der er ikke et 'sikkert' niveau
Selv uden kamphandlinger øger militær aktivitet - som tusindvis af tropper, der bevæger sig igennem, spiser, ryger og bygger lejrbål for at holde varmen - risikoen for skovbrande.
Det er svært at forudsige effekterne af radioaktivt nedfald på mennesker, men konsekvenserne for flora og fauna er veldokumenterede.
Kronisk eksponering for selv et relativt lave niveau af radionuklider er koblet til en lang række sundhedsmæssige konsekvenser i dyrelivet, blandt andet genetiske mutationer, tumorer, grå stær, sterilitet og neurologisk svækkelse, sammen med reduktion i populationsstørrelsen og biodiversiteten i områder med høj forurening.
Der er ikke et 'sikkert' niveau, når det kommer til ioniserende stråling.
Livsfaren står i direkte forhold til eksponeringsniveauet. Skulle den igangværende konflikt eskalere og beskadige faciliteterne, der begrænser strålingseksponeringen i Tjernobyl eller ved de 15 atomreaktorer 4 andre steder i Ukraine, vil det resultere i katastrofale skader på miljøet.
Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Stephanie Lammers-Clark.
