Mennesket udleder op til 100 gange mere CO2 end vulkaner

I 2018 toppede den menneskeskabte udledning af CO₂ med 37 gigaton.

Men er det egentlig meget? Og hvordan måler man, om noget er meget og eller lidt, når det handler om udledning af CO₂?

Det kan man for eksempel gøre ved at sammenligne med den naturlige udledning. Størstedelen kommer fra vulkanudbrud, som sender skyer af svovl og CO₂ fra Jordens glødende indre ud i atmosfæren.

Og det er netop, hvad en gruppe anerkendte forskere fra forskningssammenslutningen Deep Carbon Observatory har gjort. Deres observationer er udgivet i det videnskabelige tidsskrift Elements Magazine.

Ved hjælp af omfattende geologiske undersøgelser af blandt andet kulstofisotoper i forskellige sedimenter fra hele verden, har de kunnet estimere mængden af CO₂ i atmosfæren de sidste 500 millioner år.

Den har ligget relativt stabilt, kun afbrudt af voldsomme naturkatastrofer med meteornedslag og gigantiske vulkanudbrud, som første til global opvarmning, forsuring i havene og masseuddøen på Jorden.

Forskerne har desuden estimeret, at vulkaner de sidste 10 år i gennemsnit har spyet cirka 0,4 gigaton CO₂ ud om året. Altså cirka 1/100 af det vi mennesker udledte sidste år fra transport, produktion, skovafbrænding, opvarmning, nedkøling og landbrug.

»Klimaskeptikere fremhæver ofte vulkaner som top-CO₂ udleder, men det er simpelthen ikke tilfældet,« siger professor i vulkanisme og petrologi på Cambridge University Marie Edmonds til nyhedsbureauet AFP.

Petrologi er et fagområde under geologi, hvor man specialiserer sig i studiet af bjerge og bjergarter.

Hvor meget ved du om, hvordan vi redder verden? Test det i denne quiz.

Du kan også være med til at debattere løsninger på verdens store udfordringer i Videnskab.dk’s RED VERDEN gruppe på Facebook.

1.845.000.000.000.000.000 ton CO2

I en række studier og mere end 1.500 videnskabelige publikationer har forskerne fra Deep Carbon Observatory estimeret den samlede mængde CO₂ under og over Jordens overflade.

1,85 milliarder gigaton. Cirka så meget CO₂ findes på vores jordklode. Størstedelen findes inden i Jorden, for eksempel bundet i den olie, vi pumper op af jorden og bruger som brændstof.

Blot 43.500 gigaton ud af de 1,85 milliarder gigaton befinder sig over Jorden i havene, på jordoverfladen – for eksempel i tørvejorde – og i atmosfæren.

»Det nye i denne her forskning er, at de kommer med et estimat på forholdet mellem CO₂ lagret i jorden, og det der er udenfor, for eksempel i atmosfæren, og et indblik i CO₂-flowet gennem tiden,« siger seniorforsker hos GEUS, De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland, ph.d. Sofie Lindström til Videnskab.dk.

Hun forklarer, at det er muligt at måle hvor meget CO₂, der været på jorden ved at måle mængden af forskellige kulstofisotoper i forskellige sedimenter, fossiler og jordarter rundt omkring på jorden. På den måde kan man estimere hvor meget CO₂, der har været i atmosfæren på forskellige tidspunkter.

»Men det er langt fra præcise tal, de får ud af det. De vurderer for eksempel mængden af CO₂ i magma ud fra indholdet i den lava, vulkaner sprøjter ud, men på vej op gennem jorden ændrer sammensætningen sig meget,« bemærker Sofie Lindström.

Det er forskergruppen fra Deep Carbon Observatory også opmærksomme på.

Forskubber balance

Tallene er altså langt fra sikre, men der er dog ingen tvivl hos forskerne om, at vi lige nu er i gang med meget hurtigt at forskubbe balancen mellem CO₂ lagret i jorden og jordoverfladen og CO₂ i atmosfæren.

Det sker for eksempel, når vi pumper olie op af undergrunden og laver den om til benzin, som afbrændes i vores bilmotorer. Så frigives den lagrede CO₂, som blev holdt fanget i olien og sendes op i atmosfæren.

Det samme sker, når vi dræner og afbrænder tørvejorde, som også har lagret store mængder CO₂ i jordens overflade.

En stor del af den udledte CO₂ absorberes igen af planter, træer og fytoplankton i havene, som bruger CO₂ til at lave fotosyntese. Men i og med, at vi fælder en større og større andel af verdens skove, genoptages mindre CO₂.

»Vi frigiver den kulstof-reserve i jorden, som ikke tidligere har været i forbindelse med atmosfæren. Hvis det sker over en lang periode, kan Jorden og livet sagtens genfinde en ny balance. Problemet er lige nu, at det går for stærkt til, at livet kan nå at tilpasse sig,« siger Sofie Lindström.

På GEUS forsker man blandt andet i, hvordan den udledte CO₂ kan indfanges og pumpes tilbage i jorden, fortæller Sofie Lindströms kollega Karen Anthonsen.

»På GEUS tror vi, at der er gode perspektiver i at lagre CO₂ i undergrunden. Det er en af de mest effektive metoder til at bremse CO₂ udledningen til atmosfæren,«siger hun.

Det gør man også mange andre steder. For eksempel i Island: Island tænder for maskine, der laver CO2 om til sten.