Engang var Jorden beriget med utrolige - men meget virkelige - dyr som dronten, uroksen og mammutten.
I dag er de alle uddøde. Men inden det gik så galt, kunne de sidste skridt mod dyrenes totale død sandsynligvis spores i deres DNA.
Nemlig som et tab af såkaldt genetisk diversitet, der begrænser evnen til at tilpasse sig trusler som sygdomme og klimaændringer.
Nu viser ny forskning i tidsskriftet Nature, at generne i to tredjedele af i alt 628 undersøgte nulevende arter på samme vis har kurs mod afgrunden.
Studiet er et såkaldt meta-studie, der har støvsuget viden fra over 882 studier på området, som forskerne har trukket deres resultater ud af. Forskerne ser primært nærmere på dyr, men planter, svampe og alger er også en del af den store undersøgelse.
Studiets danske medforfatter Christina Hvilsom er lettet og glad for, at studiet efter fem års arbejde endelig er ude. Men glæden kommer med en bitter bismag:
»Vi havde en formodning om, at det stod slemt til. Men problemet er større, end vi havde forventet,« siger forskeren i genetik ved København Zoo til Videnskab.dk.
»Det er lidt sort i sort. Men det er også vigtigt, at vi får vendt fortællingen og set på, hvilke værktøjer der rent faktisk virker, når vi skal sikre de truede arter, og det har vi netop også fået noget viden om i studiet her,« siger Zoo-forskeren.
Hvordan vi løser problemet, og hvad du selv kan bidrage med, kan du læse om sidst i artiklen.
\ Om litteraturgennemgange, systematiske reviews, metastudier
Reviews, metaanalyser, litteraturgennemgange eller systematiske forskningsgennemgange - kært barn har mange navne, men alle sammen betegner de en forskningsmetode, som opnår den mest solide evidens.
I denne type studier gennemgår forskerne nemlig den tidligere forskning i et specifikt forskningsspørgsmål, og på den baggrund samler og opsummerer de den tilgængelige evidens.
Største krise siden dinosaurernes tid
Biodiversitetskrisen har man kunnet læse om i årevis efterhånden. At vi mennesker har skyld i krisen, er også veletableret blandt forskere.
Men vores viden om krisen, der også bliver kaldt den sjette masseuddøen, har især været belyst i global skala på to niveauer: På artsniveau, hvor man har kunnet spore en tilbagegang, og i de pressede økosystemer.
Det nye studie bidrager altså med indsigt om et nyt niveau: Det genetiske, som vi indtil nu har manglet et godt overblik over. Det pointerer to uvildige forskere, David Nogues Bravo og Carsten Rahbek, fra Københavns Universitet i en kommentar i Nature.
Professor i Biodiversitet Carsten Rahbek, der blandt andet er leder af Center for Makroøkologi, Evolution og Klima, uddyber i en mail til Videnskab.dk:
»Vi lever i en tid med biodiversitetskrise, som vi ikke har set siden dinosaurerne forsvandt for 66 millioner år siden. Det er dårlige nyheder,« skriver professoren, der allerede for 15 år siden pointerede, at biodiversitetskrisen er mere fundamental end klimaforandringerne.
Tilbage i 2014 stod han og David Nogues bag et studie, der for første gang på en global skala fandt, at vi også taber genetisk diversitet på grund af menneskelige påvirkninger.
Det er det, som dette nye studie, med et meget større datasæt, slår fast med syvtommersøm, forklarer Carsten Rahbek.
Et usynligt problem
Christina Hvilsom forklarer, at det genetiske problem har været underbelyst, fordi det på mange måder er en usynlig brik i biodiversitetens puslespil:
Når en dyrebestand går tilbage, såsom at der er færre løver på savannen, er det nemt at tælle. Og når koralrevene blegner, og mangrovetræerne i et økosystem forsvinder, er det også tydeligt for det blotte øje.
Det glemte genetiske problem er mere tricky af især to årsager ifølge Christina Hvilsom:
For det første er vores gener i mange tilfælde forfinet gennem millioner af år. Det er grunden til, at moskusoksen i Arktis kan leve under ekstrem kulde og af næsten ingenting.
»Hele evolutionen ligger kodet i vores DNA. Gavnlige mutationer kan tage tusinder til millioner af år at opbygge. Derfor kan det være katastrofalt, hvis genetiske mutationer går tabt,« forklarer Christina Hvilsom.
For det andet kan vi forblændes af den gode nyhed i, at en dyrebestand vokser. Men hvis gruppens genetiske cocktail forbliver ensartet, er deres evner til at stå imod sygdomme og klimaændringer ringere.
Det manglende fokus på genetisk diversitet har også gjort, at problemet er blevet stedmoderligt behandlet politisk, siger Zoo-forskeren. Senest i Den grønne trepartsaftale, der ofte er blevet udråbt som monumental og historisk for den danske natur.
»Men der er overhovedet ikke fokus på de genetiske tab i aftalen. Det er sørgeligt. På nationalt plan ser det generelt sort og håbløst ud,« siger Christina Hvilsom.
Hvad kan vi selv gøre?
Det var godt nok mange dårlige nyheder, tænker du måske. Men som lovet kommer det nye studie også med en række bud på, hvordan vi bedst får løst problemet.
Konkret har forskerne - ud fra en række succeshistorier - givet fem bud på, hvordan vi på samfundsplan kan tage fat. Dem kan du læse om i faktaboksen herunder:
\ Fem løsninger på problemet
Gennem læsningen af de knap 900 studier har forskerne bag Nature-studiet fundet flere mulige værktøjer, der kan løse problemet med tab af genetisk diversitet:
Løsning 1: Supplering
En indsats, der indebærer, at der tilføres nye individer til en bestand fra andre steder. Det kunne være, at vi tilføjede havørne fra Indien til Danmark. Supplering kan hjælpe med at reducere indavl, som er almindeligt i små, isolerede populationer.
For eksempel blev hunfugle blandt gråryggede sangfluesnappere i New Zealand flyttet mellem isolerede øer. Afkom af forældre fra forskellige øer havde stærkere immunsystemer, højere overlevelsesrater og forbedret reproduktiv sundhed sammenlignet med deres indavlede modparter.
Løsning 2: Populationskontrol
Metoden indebærer, at man fjerner nogle individer fra en population for at forbedre resultaterne for de resterende individer.
Et succesrigt eksempel er kildeørred (Salvelinus fontinalis) i USA, hvor forvaltere brugte populationskontrol for at sikre succes i et opdrætsprogram. De forhindrede også, at en enkelt familie dominerede, så flere genetiske linjer blev bevaret.
Løsning 3: Økologisk restaurering
Det inkluderer handlinger som genplantning af skov og rehabilitering af vådområder.
Økologisk restaurering var afgørende for overlevelsen af præriehønen (Tympanuchus cupido) i USA. Tab af levesteder havde været den primære årsag til dens tilbagegang, og bestanden forblev lav.
Løsning 4: Kontrol af invasive arter og skadedyr
Dette inkluderer fjernelse af invasive og skadelige arter, der konkurrerer med eller jager en truet art. For eksempel blev populationer af polarræv (Vulpes lagopus) i Sverige genoprettet på denne måde.
Løsning 5: Introduktioner og re-introduktioner
Introduktioner etablerer populationer på nye steder, mens re-introduktioner genopretter populationer, hvor de tidligere eksisterede.
I det vestlige Australien blev et stort antal punggrævlinger (Isoodon auratus) med succes flyttet fra en robust ø-population til tre nye steder.
Christina Hvilsom mener dog også, at vi allesammen kan være med til at spille en rolle for at løse problemet i vores daglige liv. Gennemgående handler det om, at vi tænker bæredygtigt. Mere konkret har hun følgende råd:
- Når du nyder naturen, så undgå at flytte planter, frø eller jord til nye områder for at reducere spredningen af skadedyr og sygdomme.
- Hvis du har en have, så plant hjemmehørende arter
- Dyrk gamle danske sorter, sjældne frugttræer, eller opdræt gamle hønseracer for at opretholde genetisk diversitet i vores fødevaresystem.
- Deltag i restaureringsindsatser, lokale eller botaniske haver, eller arbejd med bevaringsgrupper for at forbedre levesteder eller styrke antallet af truede arter.
