Hvis du er en af dem, der har tænkt sig at hilse weekenden velkommen med en fredagsbajer, kan følgende tryllekunst krydre din bytur og måske endda gøre aftenen lidt billigere.
For når øllet skummer, og stemningen stiger, kan du med lidt videnskabelig snilde indgå fordelagtige væddemål og vinde penge fra mistroiske bargæster.
Alt, du har brug for, er en æske tændstikker og en lånt mønt: To tændstikker sættes i klemme i tændstiksæsken, mens en tredje tændstik stilles oven på mønten, så den samtidig støtter sig opad de to andre tændstikker - svovl mod svovl.
Udfordringen lyder på at løfte tændstikken fra mønten uden at røre ved den. Lykkes det, vinder du mønten.
Se i videoen herover, hvordan du udfører det klassiske bartrick, og se flere bartricks i vores tema Videnskaben bag bar-tricks.
Svovlet smelter sammen
»Hokus pokus,« fristes man til at udbryde, når den brændende tændstik på forunderlig vis rejser sig fra bordet og blotter 20'eren.
Men der er ikke tale om magi. Tryllekunsten bunder nemlig i videnskab, forklarer kemikeren Ib Johannsen.
Han er leder af Institut for Fysik og Kemi ved Syddansk Universitet og fortæller, at tricket virker, fordi tændstikkerne ligger svovl mod svovl.
»Når man tænder alle tre på én gang, smelter svovlen på tændstikhovederne hurtigt til en slagge. Den smeltende slagge på de tre hoveder løber sammen og gror sammen i en klump, og i den proces kommer hovederne til at hænge sammen,« siger Ib Johannsen.
Tændstikkerne bøjes
Når tændstikkerne er smeltet sammen, forklares det mærkværdige løft af tændstikken ved, at tændstikker bøjes, når de brændes af - især når de hælder 45 grader.
Kigger man godt efter på videoen, kan man da også se, at tændstikkerne bukker, og derfor løftes den tredje tændstik fra mønten og op i luften.
Ib Johannsen forklarer, hvorfor træet bøjer:
»Når der er ild til stede, bliver træet varmet op, og så bliver der drevet nogle brændbare gasser ud af træet. Gasserne fra træet brændes af i flammen, og den ekstra varme får endnu mere til at fordampe,« siger Ib Johannsen.
\ Tændstikken ændrer vægt
En almindelig tændstik som i videoen vejer cirka 140 mg (0,14 gram).
Men når den brændes helt af, afgiver den så meget masse, at den til sidst kun vejer omkring 30 mg.
Oversiden trækker sig mest sammen
Han peger på, at flammen især brænder oven over tændstikken, og derfor varmer den mest på oversiden af træet.
»Når sådan noget træ brænder, trækker det sig sammen og bliver tyndere og kortere på grund af den masse, der afgives fra træet,« siger Ib Johannsen. »Træet trækker sig mest sammen, der hvor det har afgivet mest masse. Det har det, der hvor det har været varmest, hvilket er på oversiden,« forklarer kemikeren.
Når oversiden trækker sig mere sammen end undersiden, bøjer tændstikkerne så at sige omkring den varme flamme.
Det er altså denne gradvise krumning, der drejer den tredje tændstik og løfter den opad.
Og det er også takket være denne kemiske proces, at 20eren ligger frit på bordet, så du har vundet væddemålet og velfortjent kan putte mønten i din lomme.
\ Masser af bar-tricks
Videnskab.dk har genudgivet en tema om sjove bar-tricks, der samtidig giver indsigt i, hvordan verden er skruet sammen.
Denne første artikel i serien blev oprindelig bragt 12. januar 2010.
Minder om svejsning eller lodning
Tricket med at få svovlet til at gro sammen minder om den måde, en smed arbejder på.
»Når man svejser ting eller lodder jern sammen, så er det jo netop at skabe en smelte, som får de to dele til at hænge sammen,« fortæller Ib Johannsen.
Han nævner, at man i gamle dage brugte en termitblanding, der bestod af noget á la svovl og jernpulver, til at smelte jernbaneskinner sammen.
Den bøjende tændstik minder også kemikeren om bimetal, selvom processen ikke er den samme.
Når bimetal varmes (de røde bølger), udvider det blå metal sig mere end det røde, hvilket får bimetallet til at krumme sammen. Når det bliver koldt igen, rettes metallet ud. Bimetal udnyttes som kontakt i blandt andet i gammeldags elektriske radiatorer og varmepuder. (Illustration: Baran Ivo)
Et metal udvider sig mere end det andet
Bimetal består af to forskellige metaller, hvor det ene metal udvider sig mere end det andet, når det varmes op.
»Hvis man tager en strimmel af det ene metal og sætter den tæt sammen med en strimmel af det andet metal, udvider det ene sig mere end det andet og får det andet til at bøje sig. Den side, der udvider sig mest, vil blive længere, så den side, der udvider sig mindst, vil krumme indad,« forklarer Ib Johannsen.
Sådan et stykke bimetal bruges som kontakt i gammeldags elektriske radiatorer.
Ved en given temperatur bøjes bimetallet, så kontakten slår fra. Når det bliver koldt igen, rettes bimetallet ud påny, og så bliver kontakten i radiatoren genskabt.
