Forskere har skabt verdens første abeembryoner, der indeholder celler fra et menneske, i et forsøg på at undersøge, hvordan de to celletyper udvikler sig ved siden af hinanden.
Forskerne injicerede humane stamceller i embryonerne (fostre i den tidlige udviklingsperiode, red.), der stammer fra en langhalet makakabe, og som fik lov til at vokse i 20 dage, før de blev tilintetgjort.
Vi kalder organismer, hvis celler stammer fra to eller flere individer eller arter, for kimærer efter det ildsprudende fabeldyr med tre hoveder i den græske mytologi, som fortil lignende en løve, i midten en ged og bagtil en slange.
Håbet er, at de kimære embryoner fra mennesker og dyr, som i bund og grund er dyrekroppe med humane organer eller andre egenskaber, muligvis vil hjælpe os med behandlingen af menneskesygdomme samt levere organer, som kan bruges til transplantation i mennesker.
Fyrer op under etisk debat
Hvordan vi ender med at behandle de delvist menneskelige kimærer, afhænger af den etiske status, vi tildeler dem. En opgave, som kun er blevet endnu mere presserende efter disse seneste embryonale eksperimenter.
\ Om Forskerzonen
Denne artikel er en del af Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler deres forskning, viden og holdninger til et bredt publikum – med hjælp fra redaktionen.
Forskerzonen bliver udgivet takket være støtte fra Lundbeckfonden. Forskerzonens redaktion prioriterer indholdet og styrer de redaktionelle processer, uafhængigt af Lundbeckfonden. Læs mere om Forskerzonens mål, visioner og retningslinjer her.
Kimærer er nødvendige i fremtiden
Hvorfor overhovedet skabe kimærer? Det er der flere årsager til.
Humane-abe-kimærer kan eksempel hjælpe os med at studere dele af hjernen, så vi kan få en bedre forstpelse af Alzheimers sygdom.
En andet mål er at at dyrke menneskelige organer, som kan bruges til transplantation, ved at 'slette' det pågældende organ fra dyrets genetiske instruktioner og erstatte det med humane stamceller for at udfylde udviklingshullet.
Tidligere udforskede de samme forskere denne teori med grise, som blev anset for de ideelle kandidater, fordi deres organer har omtrent samme størrelse som vores.
Forsøget mislykkedes dog, fordi et utilstrækkeligt antal menneskeceller var i stand til at formere sig og skabe en en funktionel kimær.
Primatforskning er et springbræt
Aber er evolutionært tættere på os, så der er større chance for, at celler interagerer effektivt med hinanden.
Det erklærede mål med eksperimenterne med mennesker og aber er at forstå og perfektionere udviklingen af kimærer i primater, før teknologien bliver overført til grise.
Da vi opdrætter og spiser svin i stort omfang, menes der at være færre etiske bekymringer forbundet med at høste organer fra grise, og derfor er primatforskning et springbræt, ikke et mål i sig selv.
Fremtidige kimærer kan blive mere eller mindre menneskelige
Uanset om der er tale om delvis-gris eller delvis-primat, vil levende kimærer med menneskelige celler bestemt være mulige i fremtiden.
Hvordan dyrene kommer til at se ud og fungere, afhænger til dels af antallet af ikke-menneskelige og menneskelige celler.
Tidligere eksperimenter har for eksempel produceret en 'fåreged', som er et blandingsdyr skabt under laboratorieforhold ved at blande celler fra befrugtede fåre- og gedeæg. Dyret havde både hudområder med uld som hos får og pels som hos geder.
Denne forskning lider bestemt under 'yuk-faktoren', hvilket betyder, at den fremprovokerer etisk afsky.
Risikerer stor offentlig fordømmelse
Hvis grise og aber med menneskelige træk engang bliver udviklet, kan det resultere i stor offentlig fordømmelse med et markant tilbageslag for offentlighedens accept af forskningen til følge.
Det skal dog afvejes mod den alvorlige mangel på organer til transplantation; i øjeblikket venter eksempelvis mere 100.000 mennesker på et organ alene i USA.
Vi har tendens til at komme os over yuk-faktoren, når der er liv på spil. Produktionen af AstraZeneca-vaccinen bruger for eksempel cellelinjer, der stammer fra føtale celler.
Men bag kimær-yuk-faktoren gemmer der sig et betændt etisk problem: spørgsmålet om den etiske status for aber eller grise med en hjerne, som er tættere på menneskets.
Etisk status er en kæmpe udfordring
Etisk status handler om at behandle livsformer efter deres interesser og kapacitet.
For eksempel antager vi almindeligvis, at mennesker har en højere etisk status end aber, der har højere etisk status end grise, der har højere etisk status end orme.
Etisk status er knyttet til mental kapacitet som bevidsthed, selvbevidsthed, etiske kapacitet og rationalitet.
I fremtiden kan visse menneske-ikkemenneskelige kimærer udvikle en mental kapacitet, der ligger et sted mellem almindelige dyrs og menneskets.
Det er en kæmpe udfordring for os, der arbejder med at afgøre levende væsners etiske status og de rettigheder og forpligtelser, der følger denne status.
Den etiske status er allerede et af de mest anfægtede områder inden for praktisk etik.
To måder at håndtere den etiske problemstilling
Nyligt arbejde med speciesisme (eller artschauvinisme) fremsætter et overbevisende argument for, at vi fejlagtigt har tildelt dyrene en lavere etisk status.
På trods af dette vil menneske-ikkemenneske kimærer sandsynligvis blive betragtet som 'lavere' end mennesket, men hvor meget er vanskeligt at afgøre.
Vi kan tackle det etiske spørgsmål om de delvist menneskelige kimærers etiske status på to måder:
- Forskerne kan genetisk redigere menneskelige stamceller, så de ikke bliver til hjerneceller, men det er måske ikke muligt eller endda ønskeligt, hvis vi skal bygge modeller, som skal hjælpe i forbindelse med menneskelig hjernesygdom.
- Forskerne kan lade disse kimærer blive født, så vi kan afgøre deres etiske status ved at studere dem. Det vil rejse andre etiske spørgsmål, da det kræver, at den nyfødte skabning bliver udsat for nye adfærdsmæssige tests af kognition, kommunikation og anden mental kapacitet.
Vi skal forholde os til en hybrid fremtid
Længere ude i fremtiden kan kimær-opdagelser resultere i menneskelige kapaciteter, der findes andre steder i dyreriget, som eksempelvis flagermusens sonar.
Hvis vi accepterer etisk status baseret på en skabnings kapaciteter, vil disse 'forbedrede' mennesker en dag måske blive betragtet som værende os overlegne.
Eftersom vi allerede kæmper med problemer omkring lighed mellem mennesker, er vi dårligt forberedte på de etiske udfordringer, som fremtidige fremskridt inden for kimæreforskningen byder på.
Spørgsmålet om etisk status er et filosofisk og etisk spørgsmål. Forskningen kan måske hjælpe os med at påvise det - for eksempel med information om et ikkemenneskeligt dyrs kapaciteter- men det kan ikke fortælle os, hvad det er.
Den nye forskning viser, at der er et presserende behov for, at vi forholder os til spørgsmålet.
Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Stephanie Lammers-Clark.
