Forskere skaber hybrid mellem får og menneske

Det er lykkedes forskere at skabe et foster, som er en blanding mellem et får og en menneske.

Den amerikanske forskergruppe har puttet menneskelige stamceller ind i et fårs embryon – det tidligste stadie af et foster – og de har vist, at det usædvanlige embryon kan overleve og udvikle sig i mindst 28 dage.

På sigt er ideen, at forskerne ønsker at bruge teknikken til at dyrke menneskelige organer i dyr for at afhjælpe manglen på organer til syge mennesker.

»Der er en frygtelig mangel på organer til transplantation. Så ideen bag det hele er, at i stedet for at få organer fra mennesker, kan man dyrke det organ, man har brug for, i et dyr,« forklarer professor Poul Hyttel, som er stamcelleforsker ved Institut for Veterinær- og Husdyrsvidenskab ved Københavns Universitet.

Han er positivt stemt over for udforskningen af mulighederne, men han understreger, at blandingen af mennesker og dyr også rummer store etiske perspektiver.

»Det rejser spørgsmålet om, hvor grænsen går mellem at være menneske og at være dyr,« siger han.

En opfølgning på menneskegrisen

Blandt forskere bliver blandinger mellem forskellige arter kaldt for kimærer – et udtryk, som er lånt fra den græske mytologi.

De amerikanske forskere, som står bag menneske-får-kimæren, vakte sidste år også store overskrifter verden over, da de lavede en lignende kimær mellem en gris og et menneske.

1 ud af 100.000 celler i grisefostret var menneskeceller, og forskerne lod ’menneskegrisen’ overleve i 28 dage.

På en stor videnskabelig konference, som løber af stablen i Texas, USA, i denne uge, annoncerede de samme forskere ifølge flere udenlandske medier, at deres nye menneske-får-kimær indeholder endnu flere menneskeceller.

»Omkring 1 ud af 10.000 celler i disse fåre-embryoner er menneskelige,« siger en af forskerne bag menneskefåret, lektor Pablo Ross fra University of California, Davis til avisen The Guardian.

Lange udsigter

Ross tilføjer, at teknikken skal videreudvikles, blandt andet så mængden af menneskeceller kommer op på omkring én procent, før det vil være muligt at dyrke menneskeorganer, som kan bruges i praksis.

Dermed vil der ifølge flere forskere gå lang tid, før vi eventuelt vil se læger, som transplanterer organer fra kimærer til mennesker.

»Der er stadig lang vej endnu. Jeg tror i hvert fald, vi snakker 10 år. Det er meget svært at se ud over en 10-årig horisont inden for mit felt, for vi oplever somme tider, at der kommer helt nye værktøjer, som betyder, at hele forskningsfeltet tager et ordentligt spring fremad,« siger Poul Hyttel og henviser til det nye genetiske værktøj kaldet CRISPR, som inden for de senere år har revolutioneret genteknologien fuldstændigt.

Dyrkes med modtagerens egne celler

En generel udfordring inden for al organtransplantation er, at kroppen på det menneske, som modtager organet, ikke altid vil tage imod det nye organ.

Ideen er, at man i fremtiden måske kan imødekomme kroppens skepsis over fremmede organer ved at bruge patientens egne stamceller til at dyrke de nye organer.

»Man håber på, at hvis man bruger stamceller fra den enkelte patient, som har brug for et nyt organ, så vil det nye organ være kompatibelt med patienten, selvom organet er dyrket i et dyr,« forklarer Poul Hyttel, som ikke selv har noget at gøre med kimærer, men arbejder med genteknologi.

De amerikanske forskeres plan er, at de i fremtidige eksperimenter vil modificere dyrets egne gener, så dyret ikke selv kan skabe lige netop det organ, som man har brug for – eksempelvis et hjerte, en nyre eller en bugspytkirtel.

»De sigter imod at ændre i det lille fosteranlæg for dyret, så dyret ikke selv kan anlægge et organ – for eksempel bugspytkirtlen. Når de så putter menneskelige stamceller ind i fostret, kan de menneskelige stamceller hoppe ind og udfylde hullet, som dyrets egne celler ikke kan udfylde – nemlig bugspytkirtlen,« forklarer Poul Hyttel om princippet i amerikanernes metode.

»På den måde kan man få skabt et fårefoster, som indeholder en menneskelig bugspytkirtel. Hvis man lod fostret udvikle sig og blive født, ville man så senere kunne tage bugspytkirtlen ud og give den til et menneske,« uddyber han.

Princippet er bevist

Poul Hyttel påpeger, at japanske forskere allerede har vist i et andet forsøg, at det er muligt at blokere for udviklingen af et specifikt organ i et foster.

»Man har vist, at man kan skabe en bugspytkirtel fra en rotte i en mus. Forskerne fratog et musefoster evnen til at udvikle en bugspytkirtel, og i stedet overtog stamcellerne fra en rotte. Så grundlæggende set har man vist, at princippet fungerer, men der er stadig et godt stykke vej, før vi kan gøre det med mennesker,« siger Poul Hyttel.

En af udfordringerne på vejen vil blandt andet være at undgå, at menneskeorganet bliver alt for påvirket af sin dyrevært.

»Selvom det vil være menneskeceller, som danner bugspytkirtlen i fårefostret, så vil det stadig være sådan, at fåret godt kan give ophav til for eksempel blodkar inde i bugspytkirtlen. Så organet bliver sandsynligvis ikke 100 procent et menneskeorgan, og sådan et organ vil med al sandsynlighed blive afstødt lynhurtigt. Det er en af de udfordringer, som skal løses, før man kan tage organer ud af dyr og bruge dem i mennesker,« siger Poul Hyttel.

Hvor langt vil vi gå?

Lektor Anja Marie Bornø Jensen, som forsker i organdonation, påpeger, at manglen på organer får forskerne til at tænke i vildere og vildere løsninger på problemet.

»På verdensplan er manglen på organer et stort problem, og det betyder, at vi både videnskabeligt og etisk set bliver kastet ud i alle mulige vilde overvejelser,« fortæller Anja Marie Bornø Jensen, som forsker i de samfundsmæssige perspektiver ved organdonation på Institut for Folkesundhedsvidenskab ved Københavns Universitet.

»Det rejser spørgsmålet om, hvor langt vi vil gå for at hjælpe syge, som mangler organer, men også etiske spørgsmålet om, hvad det vil sige at være et menneske, når vi begynder at blande arterne på denne måde,« siger hun.

Verden over arbejder forskere med flere metoder på at kunne erstatte menneskers organer og kropsdele – herunder blandt andet:

• Teknologiske løsninger, hvor mekanik erstatter organer. Der findes allerede masser af mekanik, som kan hjælpe kroppen med at fungere - eksempelvis mekaniske pumper, som kan pumpe blod rundt i kroppen i stedet for hjertet, eller dialyseapparater, som kan rense blodet, hvis nyrerne svigter.
• Xenotransplantation er transplantation af organer eller celler på tværs af arter. Frem for at dyrke menneskelige organer i et andet dyr er ideen i stedet at modificere dyrets eget organ, så det bliver muligt at indsætte det i et menneske.

Vil patienten acceptere organer fra dyr?

Når det gælder xenotransplantation arbejder forskere fra Aarhus Universitet eksempelvis på at udvikle teknikker, som i fremtiden skal gøre det muligt at transplantere griseorganer ind i et menneske.

Der er imidlertid stadig lang vej, før vi kan få menneskekroppen til at acceptere et fremmed organ fra en helt anden art. Den udfordring vil formentlig være mindre, hvis det lykkes at dyrke menneskeorganer i dyr, påpeger forskerne bag kimær-teknikken.

Men selvom vores krop måske i fremtiden vil kunne acceptere organer, som kommer fra dyr, så er det et interessant spørgsmål om vores sind vil tage ligeså godt imod det nye organ, påpeger Anja Marie Bornø Jensen.

»Jeg tænker på, hvad de mennesker, som rent faktisk skal have et organ fra et dyr, vil sige til det. Vi ved, at der stadig findes mennesker, som synes, at det at overføre organer fra et menneske til andet menneske er mærkeligt. Derfor er det et interessant perspektiv, hvordan den almindelige patient med behov for en ny lunge eller et nyt hjerte vil tænke om at få et organ fra et dyr,« siger Anja Marie Bornø Jensen og tilføjer:

»I den konkrete situation, hvor det handler om liv og død for det enkelte menneske, er man måske villig til at gå langt for at redde livet. Men der vil være en masse nye spørgsmål, som melder sig på banen.«

Bliver dyrene menneskelige?

Hun påpeger, at de nye teknikker også rejser flere dyreetiske diskussioner om, »hvordan vi behandler dyrene, når de begynder at blive mere menneskelige.«

Poul Hyttel er enig, og han påpeger, at selvom de amerikanske forskere kun har til hensigt at skabe et enkelt menneskeorgan i dyret, vil andre dele af dyret måske også kunne få mere menneskelig karakter.

»Menneskecellerne skal nok fordele sig til andre steder i fåret end lige netop det organ, man vil dyrke. På den måde kan man få en blanding mellem en får og en menneske, og det skal man tænke over de etiske perspektiver i,« siger Poul Hyttel og henviser eksempelvis til erfaringerne fra forsøg på mus, som er udført af forskeren Steven A. Goldman fra Københavns Universitet.

»Han lavede nogle meget elegante forsøg, hvor han puttede menneskelige nervestøtteceller ind i hjernen på mus. Det viste sig, at nervestøttecellerne var vældig effektive til at brede sig, og det gav en bedre hjernefunktion i musene. De blev simpelthen smartere,« fortæller Poul Hyttel.

Amerikanere anerkender etiske udfordringer

De amerikanske forskere siger til The Guardian, at de er opmærksomme på de etiske udfordringer i deres eksperimenter, herunder at de kan ende med at skabe kimærer med en menneskelig intelligens.

»Jeg har de samme bekymringer,« siger Ross til the Guardian og tilføjer, at forskerne i øjeblikket undersøger, hvor de menneskelige celler ender henne i fårefostret.

»Lad os sige, at vores resultater indikerer, at menneskecellerne går op til hjernen på dyret, så vil vi måske aldrig føre det ud i livet.«

Hvis du vil læse flere detaljer om de amerikanske forskeres metode til at skabe kimærer kan du læse artiklen I jagten på evigt liv hat forskere skabt et monster: Menneskegrisen. Du kan også give fortælle din mening ved at deltage i afstemningen nedenfor om, hvorvidt du selv ville modtage et organ, som var dyrket i et dyr - hvis du altså havde brug for det.