Næste gang du går en tur i skoven, kan du med bare et par klik hjælpe forskere med at finde ud af, hvordan klimaforandringer piller ved tidsfornemmelsen hos anemoner og andre forårsarter. Hør mere i dette afsnit af Plantejagten.
Anemoner har en snedig overlevelsesstrategi. De dækker skovbunden i et blomstertæppe i det tidlige forår, inden træerne springer ud og indhyller underskoven i tæt skygge.
På den måde kan de nå at lave fotosyntese, mens der stadig er lys at få. Så snart anemonerne er færdige med at blomstre, er årets mission fuldført, og blomsterne visner, mens energireserverne gemmes væk under jorden, indtil foråret igen vender tilbage.
Anemonernes forårsromantiske aura har sikret dem en fast plads i vores sangskat, i folkekære klassikere som Kaj Munks ’Den blå anemone’ og Sebastians ’Anemonesangen’ fra Ronja Røverdatter.
I dette afsnit af Plantejagten tager vi til Kaj Munks fødeegn på Lolland og leder efter anemoner. Ud til Maribosøerne ligger Søholt Storskov, et naturområde ejet og forvaltet af Aage V. Jensens Naturfond. Skoven huser en masse spændende dyr og planter, herunder både hvid, blå og gul anemone.
I vores forårsiver går skattejagten efter alle tre.
De forskellige anemoner har tilfælles, at de trives i gammel skov. Det skyldes deres langsommelige erobringsstrategier: Enten spreder de sig langsomt gennem rodskud eller lokker myrer til at bære deres frø til nye, men nære omgivelser.
Den hvide anemone findes overalt i Danmark, mens gul og blå begge er mere kræsne med jorden, hvor de gror. Gul anemone kan godt lide næringsholdig jord, mens den blå vokser, hvor der er meget kalk.
Alle anemonerne er forårsglade planter, der skal skynde sig at vokse, inden de store træer får blade. Denne strategi stiller store krav til anemonernes indre ur. De skal vide, præcis hvornår det er varmt nok til at leve, men stadig tidligt nok på året til at undgå de store træers skygger.
Planter har en glimrende tidsforståelse, på trods af at de hverken har ur eller kalender ved hånden. I stedet registrerer de små ændringer i temperatur og lys og timer deres vækst til det helt rette tidspunkt.
For planter som anemonen, der er afhængige af at kunne aflæse forårets ankomst helt præcist, er det en udfordring, at klimaet i disse år ændrer sig, og foråret kommer tidligere, end det plejer. De skal kunne tilpasse sig denne forandring for ikke at havne i skygge på et kritisk tidspunkt.
Studiet af naturens rytme kaldes ’fænologi’. Klimaforandringer har åbnet en masse nye spørgsmål i fænologiens verden, hvor forskere forsøger at forstå, hvordan enkelte arter håndterer skredet i årstidernes skiften.
Der er allerede studier, der peger på, at nogle arter allerede er i gang med at kalibrere deres indre ur til en ny virkelighed, men for at forstå det fulde billede er der brug for meget mere data.
Fænologer bruger data, der eksempelvis viser, hvornår anemonen blomstrer hvert år. De store herbariesamlinger af tørrede planter på papirark er en værdifuld ressource. Her kan forskerne nemlig følge med i den historiske udvikling af blomstringstidspunkter flere hundrede år tilbage i tiden.
Med smartphonen har en helt ny type data meldt sin ankomst. Hvem som helst er nu kun et par klik fra at indrapportere et artsfund til artsportaler som ’Arter’ med hjemmesiden arter.dk. Det giver mulighed for at lave ’citizen science’, idet forskere får adgang til titusindvis af observationer, som det ville være helt umuligt at indsamle på egen hånd.
Plantejagten er en podcastserie, som i løbet af 2024 når op på i alt 31 afsnit. Den handler om alle de spændende historier, som vores vilde planter gemmer på.
På Instagram kan du se billeder af de planter, der indgår i hvert enkelt afsnit.
Værterne er Emma Aller og Niels Christian Sanden, der begge er postdocer på Institut for Plante- og Miljøvidenskab på Københavns Universitet.
Plantejagten er blevet til som et samarbejde mellem Københavns Universitet og Videnskab.dk. Projektet er støttet af Novo Nordisk Fonden.
De seks naturhistoriske museer har lanceret kampagnen ’Find foråret’, hvor de opfordrer alle i Danmark til at holde øje med tyve forårstegn, herunder den hvide anemone. På baggrund af denne data håber forskerne på at kunne kortlægge, hvordan forårets ankomst ændrer rytmen i den danske natur.
Natalie Iwanycki Ahlstrand er lektor på Statens Naturhistoriske Museum på Københavns Universitet og en del af styregruppen bag projektet. Hun håber, at mange vil finde deres telefon frem og indrapportere fund til ’Arter’, når de bevæger sig rundt i foråret.
Selvom ’Find foråret’ fokuserer på tyve udvalgte forårsbebudere, understreger Natalie, at alle observationer, hele året rundt, er værdifulde for andre nuværende og kommende forskningsprojekter.
Så tag din telefon op af lommen, næste gang du går en tur i naturen, find din indre hobbybiolog frem, og hjælp til med vigtig forskning.
Se, hvilke forårstegn du kan hjælpe med at finde på ’Find foråret’, og se, hvordan du indrapporterer fund på ’Arter’, hvor du også kan downloade den tilhørende app. Du behøver ikke være trænet botaniker, for appen kan selv fortælle, hvilken plante du har fået øje på.
Lyt med på vores jagt efter de fine anemoner i afspilleren øverst i artiklen, eller hvor du finder dine podcast.
