Klodens tilstand afsløres ved at betragte Jorden fra rummet
Rumfarten er en vigtig brik, når vi skal håndtere klimakrisen. EU's Copernicus-program gør sit via satellitter, der holder øje med alt fra den arktiske havis til skovbrande i realtid.

Rumfarten er en vigtig brik, når vi skal håndtere klimakrisen. EU's Copernicus-program gør sit via satellitter, der holder øje med alt fra den arktiske havis til skovbrande i realtid.
Rumfarten er en vigtig brik, når vi skal håndtere klimakrisen. EU's Copernicus-program gør sit via satellitter, der holder øje med alt fra den arktiske havis til skovbrande i realtid.
Klimakrisen bliver hele tiden mere mærkbar, og det bliver derfor stadigt mere vigtigt at forstå, hvordan klimaet påvirker os.
Vi hører om oversvømmelser og ekstrem tørke, men det samlede overblik over klimakrisens mange virkninger får vi bedst ved at betragte Jorden lidt udefra. Derfor er satellitter en meget vigtig del af klimaovervågningen.
Vi vil i denne artikel koncentrere os om det europæiske Copernicus-program, som leverer mange af de data, der er grundlaget for den danske klimapolitik. Men først lidt om de mange observationer og målinger, som er nødvendige.
Det er en kompliceret opgave at studere Jordens klima. Således reagerer forskellige dele af Jorden som atmosfæren, havene og den faste jord forskelligt på klimaændringerne.
Hvert område giver sit eget bidrag til klimaet, og for at kunne beregne dette bidrag skal der naturligvis foretages nogle målinger.
Det er vigtigt at vide, hvad man skal måle, og der er indført et begreb som kaldes 'Essential Climate Variable' (ECV). Som navnet antyder, er det en liste over de faktorer, som man mener er særligt vigtige for klimaet, og som derfor kræver målinger.
Listen over nødvendige ECV-målinger er nu oppe på 55. Som eksempler kan nævnes:
Godt 60 procent af målingerne kan foretages af satellitter, mens resten skal foretages hernede på Jorden.

Alle disse ECV-målinger danner grundlaget for de store matematiske modeller, man bruger til at forudse klimaets udvikling. Modellerne er baseret på de fysiske love, men fordi hele klimasystemet er så komplekst, bliver modellerne også meget komplicerede.
Den klimamodel, man når frem til, afhænger både af, hvilke ECV-målinger der indgår i modellen, og hvilke algoritmer man anvender til at analysere målingerne.
Her kan der være forskelle mellem de forskellige modeller. Således kan modeller godt afvige fra hinanden i beregninger af, præcist hvor meget en stigning i mængden af CO2 påvirker den globale temperatur.
Disse forskelle er forklaringen på, at eksperterne ikke altid er helt enige om klimaets udvikling de kommende år.
Men modellerne bliver hele tiden bedre, og der er enighed om, at klimakrisen i høj grad er menneskeskabt gennem vores udledning af drivhusgasser.
Forskellene ligger mere i detaljerne, som hvor hurtigt og hvor meget temperaturen vil stige de kommende årtier.
Helle og Henrik Stub er begge cand.scient’er fra Københavns Universitet i astronomi, fysik og matematik.
I mere end 50 år har parret beskæftiget sig med at formidle astronomi og rumfart gennem radio, fjernsyn, bøger og foredrag og kurser.
De skriver om aktuelle astronomiske begivenheder for Videnskab.dk, hvor de går under kælenavnet ‘Stubberne’.
Copernicus er Europas forsøg på at give beslutningstagerne de nødvendige redskaber til at formulere og gennemføre en klimapolitik.
Det er et EU-program, der indsamler data, som har betydning for klimaet, ikke bare fra Europa, men fra hele verden.
Her i Danmark anvender Klimadatastyrelsen data fra Copernicus. Klimadatastyrelsen er en styrelse under Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet, som forsyner den offentlige og private sektor med data, som gør det muligt for at træffe beslutninger om klima og klimaændringer.
Du kan læse om Danmarks anvendelse af data fra Copernicus i en rapport, som du kan hente her.
Som bare nogle enkelte eksempler på data kan nævnes:
Copernicus indsamler data om klimaet på to måder, nemlig ved at anvende satellitter og ved at foretage målinger på stedet, de såkaldte 'in situ-målinger'. Det kan ske ved at anbringe målestationer forskellige steder, både på landjorden, i havet eller i luften.
Formålet med Copernicus er at koordinere indsamlingen af data fra forskellige kilder og formidle disse data på en brugervenlig måde.
Anvendelse af satellitter betyder, at Det Europæiske Rumagentur, ESA, spiller en vigtig rolle for Copernicus.
Siden 2014 har ESA opsendt de såkaldte Sentinel-satellitter, der nu overvåger Jorden 24/7. Der findes nu fem forskellige typer af Sentinel-satellitter med hver deres opgaver, og ESA håber i 2030 at have 30 af disse satellitter i bane om Jorden.

Opgaven med at indsamle klimadata fra satellitter er dog for store til, at Sentinel-programmet kan løse opgaven alene. Man supplerer derfor også med målinger foretaget af andre satellitter som vejr-satellitter.
Indsamlingen af data er naturligvis grundlaget, men det er også vigtigt at disse data formidles på en måde, så brugere hurtigt og let kan anvende dem.
Dette problem har man søgt at løse ved at skabe seks særtjenester med hvert sit tema. Temaerne for disse særtjenester er:

Vi vil nu se på de seks særtjenester hver for sig, men omtaler af pladshensyn kun nogle af de data som indsamles. Hvis du ønsker at læse mere, har Copernicus udgivet et udmærket hæfte i PDF-format, som du kan hente her.
Overvågning af atmosfæren giver oplysninger om blandt andet drivhusgasser som CO2 og metan, ozon og aerosoler. Man holder konstant øje med luftkvaliteten over Europa, så man hele tiden kan vurdere kvaliteten af den luft, vi indånder.
Her leveres data om havstrømme, vinde og havis, som har betydning for at planlægge skibsruter, offshore-aktiviteter, samt eftersøgnings- og redningsoperationer.
Der leveres også data, som har betydning for fiskeriet og en bæredygtig fiskeriforvaltning. Hvad der har en aktuel interesse for Danmark er overvågningen af vandstanden i havene, som jo har betydning for erosion af kysterne.
For eksempel bidrager de indsamlede data til søfartssikkerheden ved blandt andet at forbedre skibsrutetjenester.
Planlægning af byer, skovdrift, landbrug og meget andet kræver gode data om, hvad der allerede findes, og hvor der er behov for indsats.
Mange af disse data leveres bedst fra rummet, der giver et fint overblik over, hvor meget en by allerede fylder, hvor meget skov der er, og hvordan skovene har det, jordbundens fugtighed og meget andet.
Fra rummet kan man også holde øje med landbruget. Hvad kun få tænker over er at landbrugsstyrelsen i Danmark bruger satellitbilleder til at foretage kontrol af de danske marker, både hvad angår afgrøder og landbrugsaktivitet, som er en forudsætning for at modtage støtte.
Formålet er at levere data til planlæggere og politiske beslutningstagere, medierne og offentligheden om klimaændringernes betydning. Copernicus selv giver tre eksempler:
Her vil vi især fremhæve to områder, nemlig overvågning af henholdsvis farvande og grænser. Vi ved, at satellitter spiller en rolle, især ved at overvåge havet, men der er helt sikkert også mange andre informationskilder.
Den officielle version af havovervågningen er, at den skal levere data til navigationssikkerhed, fiskerikontrol, bekæmpelse af havforurening samt retshåndhævelse til søs.
Det ville dog være mærkeligt, om man ikke eksempelvis også holder øje med de mange små skibe eller gummibåde, som menneskesmuglere sender op gennem Middelhavet.
Copernicus holder også godt øje med grænserne. Det kan ske lokalt, men der er så mange grænser i Europa, at satellitter helt sikkert også spiller en rolle her.
Endelig overvåger Copernicus også områder uden for Europa, hvor man kan forvente, at der kan opstå kriser eller situationer, som vil få helt direkte betydning for os.
Det er formuleret således:
»I den forbindelse kan EU yde bistand til tredjelande i en eksisterende eller begyndende krisesituation og være med til at imødegå globale og tværregionale hændelser med destabiliserende virkning.«
Den sidste store opgave for Copernicus er beredskabet mod naturlige og menneskabte katastrofer.
Mange års erfaring har vist, at satellitdata hér er meget vigtige, selvom de ikke kan stå alene. Især er helt opdaterede kort over et katastrofeområde meget vigtigt.
Disse satellitkort leverer Copernicus, ligesom man på mange områder søger at kunne levere et tidligt varsel om kommende kriser.
Som eksempler nævnes:
Med de mange opgaver er det ikke mærkeligt, at Copernicus er vokset til at blive både et stort og et vigtigt projekt, der både leverer data til den politiske debat om klimapolitik og til dem, som til dagligt skal leve med konsekvenserne af klimaændringerne.
Det fører os så til den sidste opgave, nemlig en omfattende uddannelse i at anvende data fra Copernicus.
Der er således skabt noget, der hedder Copernicus Academy, som især henvender sig til universiteter, forskningscentre, skoler og forskellige organisationer.
De data, Copernicus leverer, er nødvendige, men ikke tilstrækkelige: Hvad, der betyder noget, er, hvordan disse data omsættes til handling.
Men det er et politisk spørgsmål, som vi vil overlade til andre. Her bliver udfordringen enorm, fordi klimakrisen er et globalt problem, som ikke kan løses af hverken Danmark eller Europa alene.