For 50 år siden lancerede amerikanske forskere en satellit, der dramatisk ændrede, hvordan vi ser verden.
Satellitten, som tog billeder af Jordens overflade i mindste detalje, viste, hvordan skovbrande tilintetgjorde landskaber, hvordan landbrug ryddede skoveområder – og mange andre måder, hvorpå mennesker ændrede klodens udseende.
Landsat-seriens første satellit blev opsendt 23. juli 1972. Otte satellitter blev efterfølgende opsendt, så forandringerne kunne spores over tid, men med stadig bedre instrumenter.
Landsat 8 og Landsat 9 kredser i dag om kloden, og NASA og U.S. Geological Survey planlægger en ny Landsat-mission.
Sporer skovrydning og landskaber under forandring
Billederne og datamængden fra disse satellitterne bliver brugt til at spore skovrydning og landskaber under forandring rundt omkring i verden, lokalisere opvarmede områder på grund af bebyggelse og forstå effekten af nye floddæmninger, blandt mange andre projekter.
Ofte hjælper resultaterne samfund med at reagere på risici, som måske ikke er indlysende set fra Jorden.
Her er tre eksempler på Landsats arbejde, som du kan læse mere om i artikler på videnskabsmediet The Conversation.
Forandringer i Amazonas
Da arbejdet på verdens fjerdestørste vandkraftværk Belo Monte-dæmningen ved Xingu-floden i Amazonas blev påbegyndt i 2015, bemærkede oprindelige samfund, der bor langs en af Xingu-flodens bugtninger, forandringer i flodens strømning.
Vandet, de var afhængige af til mad og transport, var ved at forsvinde.
Længere oppe ad floden skulle en ny kanal til sidst lede helt op til 80 procent af vandet mod den gigantiske dæmning og omgå deres bugtning.
Det forreste satellitbillede viser Xingu-flodens Big Bend-bugtning 26. maj 2000, før Belo Monte Dæmning-projektet begyndte. Flyt skyderen til venstre for at se den samme region 20. juli 2017.
Konsortiet, der driver dæmningen, hævdede, at der ikke var videnskabelig evidens for, at ændringen i vandstrømmen skadede fisk.
Men der er klar evidens på Belo Monte Dam-projektets konsekvenser – set ovenfra, skriver Pritam Das, Faisal Hossain, Hörður Helgason og Shahzaib Khan ved University of Washington. Ved hjælp af satellitdata fra Landsat-programmet viste forskerholdet, hvordan dæmningen dramatisk ændrede flodens hydrologi.
»Som forskere, der arbejder med fjernmåling, tror vi, at satellitobservationer kan styrke befolkninger rundt om i verden, som står over for trusler mod deres ressourcer,« skriver Pritam Das og hans kolleger.
Det er varmt i byen – og endnu varmere i visse kvarterer
Landsat’s instrumenter kan også måle overfladetemperaturerne, hvilket gør det muligt for forskerne at kortlægge varmerisikoen gade for gade i byer, i takt med at de globale temperaturer stiger.
»Byer er generelt varmere end omkringliggende landdistrikter, men selv inden for byerne bliver visse boligkvarterer mere farligt varme end andre blot få kilometer væk,« skriver Daniel P. Johnson, der bruger satellitter til at studere den urbane såkaldte varmeø-effekt ved Indiana University.
»Kvarterer med mere vejbelægning og flere bygninger samt færre træer risikerer at være 5,5 grader celcius eller mere varmere end grønnere kvarterer,« skriver Daniel P. Johnson.
Han fandt, at indbyggerne i de varmeste kvarterer har en tendens til at have en lavere indkomst, med hovedsaglig sorte eller latinamerikanske indbyggere, som også var blevet udsat for ‘redlining’ (en diskriminerende praksis, der engang blev brugt til at give afslag på lån til racemæssige og etniske minoritetssamfund).
»I disse ‘mikro-urbane varmeøer’ kan samfund opleve hedebølgeforhold, længe før myndighederne udsender varsel om en nødsituation,« skriver Daniel P. Johnson.
Viden om, hvilke kvarterer der står over for de største risici, giver byerne mulighed for at organisere kølecentre og andre programmer, der hjælper indbyggerne med at håndtere varmen.
Spøgelsesskove
Satellitter, der scanner de samme områder år efter år, kan være afgørende for afsløring af forandringer i svært tilgængelige regioner.
De kan overvåge sne- og isdække og langs den amerikanske atlanterhavskyst døende vådområdeskove.
Disse uhyggelige landskaber med døde, ofte blegede hvide træstammer har fået tilnavnet ‘spøgelsesskove’.
Emily Ury, økolog ved University of Waterloo i Ontario, brugte Landsat-data til at se forandringer i vådområder.
Hun zoomede derefter ind med billeder i høj opløsning fra Google Earth – som inkluderer Landsat-billeder – for at bekræfte, at det var spøgelsesskove.
»Resultaterne var chokerende. Vi fandt, at mere end 10 procent af det skovklædte vådområde i Alligator River National Wildlife Refuge [i North Carolina] gik tabt i løbet af de seneste 35 år. Det er føderalt beskyttet land uden anden menneskelig aktivitet, der kunne dræbe skoven,« skriver Emily Ury.
Flere historier
Efterhånden som kloden opvarmes, og havniveauet stiger, når mere saltvand frem til disse områder, hvilket øger mængden af salt i jorden i kystnære skove fra Maine til Florida.
»Et hastigt stigende havniveau ser ud til at overgå disse skoves evne til at tilpasse sig vådere og mere salte forhold,« skriver Emily Ury.
Der er flere historier at finde i Landsat’s billeder, eksempelvis et overblik over krigens effekt på Ukraines hvedehøst, og hvordan algeopblomstringer har spredt sig i Floridas Lake Okeechobee.
Utallige projekter bruger Landsat-data til at spore globale forandringer og muligvis finde løsninger på problemer, lige fra skovrydning i Amazonas til brande, der har sat Alaska på kurs mod endnu en historisk brandsæson.
Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Stephanie Lammers-Clark.
\ Læs mere
