Klimadebat forhindrer os i at handle

”Vi skal sørge for, at der er noget tilbage til vores børnebørn”

”Du overdriver – det er jo en ren dommedagsprofeti!”

”Jamen vi kan jo se det og mærke det. Klimaet er anderledes, indlandsisen smelter, og isbjørnene driver rundt på isflager!”

”Arj, hold nu op, du overdriver altså. Vi skal bare have nogle elbiler, så skal det nok gå fint.”

Lyder ovenstående bekendt? Det burde det, for det er et uddrag af nogle af de argumenter og sproglige billeder, der oftest bliver hevet frem, når klimaet er til diskussion.

»Når vi taler om klima på den måde, hvor det bliver til kontrovers frem for konsensus, resulterer det i en handlingslammelse; vi tror, at vi ikke kan ændre noget uden først at ændre på alt, og det kan vi ikke overskue,« siger Lars Kjerulf Petersen, seniorforsker ved Danmarks Miljøundersøgelser, der har forsket i retorik og sprogbrug omkring klima og miljø.

Retorik skyld i amerikansk skepsis

Det bedste eksempel på retorikkens indflydelse på klimadebatten er at finde i USA.

»Retoriske figurer bruges til at styre folkestemningen, og det har man især set i USA i 90’erne og 00’erne,« fortæller Lars Kjerulf Petersen.

»Her blev spørgsmålet om klima og om at reducere afhængigheden af kul og olie taget op, og som modsvar hyrede kul- og olieindustrien reklamefirmaer, der gennem en målrettet indsats hævede skepsissen over for klimaudfordringen i USA, så det gav udslag i meningsmålinger efter seks måneder.«

Den amerikanske skepsis, der også i dag er fremherskende, var altså et resultat af en målrettet retorisk indsats, der dog byggede på nogle grundlæggende forestillinger i den amerikanske offentlighed.

Vi skal blive enige i klimadebatten

I Danmark er skepsissen over for klima ikke så udbredt som i USA, og blandt politikere har de fleste anerkendt, at klimaudfordringen er reel nok. Alligevel går klimadiskussionen i høj grad stadigvæk på, OM der er et problem, frem for, hvad der skal gøres ved det.

Blandt andet hos Dansk Folkeparti høster man stemmer på at være skeptiske. Og det er problematisk, mener Lars Kjerulf Petersen.

Kommer der ikke en konsensus omkring klimaudfordringen, vil det ramme samfundet senere hen. For uenigheden forhindrer debatten om praktiske tiltag, der kan afhjælpe de stigende problemer.

Samtidig bidrager den fortsatte uenighed til den følelse af handlingslammelse, som mange borgere oplever på grund af klimadiskussionens retorik. Men følelsen af handlingslammelse kommer lige så meget fra klimaudfordringens omfang og rækkevidde.

»Vi kan ikke overskue ændringer i den størrelsesorden, vi tror, der skal til, og det er på grund af retorikken og de billeder, der bliver anvendt. Og samtidig føles det meningsløst at være de første, der går i gang med at lave mindre ændringer, for hvis alle de andre ikke er med, gør det jo ikke en forskel,« forklarer Lars Kjerulf Petersen.

Behov for saglig debat og rollemodeller

Den fortsatte diskussion om problemets tilstedeværelse og den medfølgende mudderkastning skal ifølge Lars Kjerulf Petersen afløses af en diskussion om, ’hvordan vi kommer videre’.

»Det saglige indhold skal i fokus. Det er vigtigt at slå fast, at der er et problem, som skal anerkendes. Men i et sprog, der tror på, at udfordringen kan overkommes,« fortæller Lars Kjerulf Petersen.

Samtidig efterlyser han, at klimadebatten flytter ind i nogle andre arenaer. Hidtil har den kun befundet sig på nyhedernes flade, men Lars Kjerulf Petersen vil have den ind i fiktionen og i de rådgivningsudsendelser på TV, der er blevet så populære de senere år.

»Vi har brug for nogle rollemodeller, der ikke er afdankede hippier eller frelste, men almindelige kvinder og mænd, der beviser, at klimaudfordringen kan løftes,« siger han.

Vis os at vi kan

Programmet ’Luksusfælden’ er et eksempel på den form for ’rådgivningsprogram’, Lars Kjerulf Petersen gerne så mere af – naturligvis med fokus rettet mod at skabe en husholdning, der er klima – og energirigtig. For programmer som Luksusfælden kan noget vigtigt; de giver seerne en vigtig mulighed for identifikation.

Vi har brug for nogle rollemodeller, der ikke er afdankede hippier eller frelste, men almindelige kvinder og mænd, der beviser, at klimaudfordringen kan løftes

Lars Kjerulf Petersen

»Ved at ramme folk i deres hverdagsliv opstår der identifikation, og det er midlet mod den handlingslammelse, mange føler nu. Man skal kunne se, at det kan lade sig gøre,« forklarer han.

Opskriften på løsningen

Helt konkret har Lars Kjerulf Petersen denne opskrift på at give tro på, at klimaudfordringen kan løses:

1. Der er et stort problem (illustreret med de kendte retoriske figurer)
   
2. Se det her smarte stykke teknologi
   
3. Hvis vi tager det ind i vores liv, er det både godt for klimaet OG for din sundhed, din økonomi og fællesskabet

Endnu en udfordring for klimadebatten er nemlig, at vores opfattelse af nytteværdien af klima ikke kan stå alene. Det er ikke nok for os at gøre noget for klimaet – det skal kunne hæftes op på andre parametre, fortæller Lars Kjerulf Petersen.

»Det gode eksempel er historien om Samsø, der jo er blevet en energi-eksporterende ø. Men det, at de gør noget godt for klimaet står ikke alene – fællesskabet omkring projektet betyder lige så meget,« forklarer han.

Ikke i orden at opgive

På papiret lyder det egentlig slet ikke så svært at ændre på vores holdning til klimadebatten. Men i praksis har det indtil videre vist sig svært.

Mange år efter den første bølge af klimabekymringer diskuterer vi stadig, om der faktisk er et problem, og borgerne spiser stadig mere kød og tager på flere rejser.

Lars Kjerulf Petersen er alligevel ikke klar til at erklære klimadiskussionen for tabt på gulvet.

»Nogle gange kan man godt tænke, at det er en for sent at gøre noget. Men det duer ikke at opfatte det sådan, for konsekvenserne af de globale klimaforandringer kan blive endnu værre, hvis vi bare lader stå til.«

»Vi bliver nødt til at løfte opgaven; blive enige om derefter skabe en saglig, løsningsorienteret diskussion,« slutter han.