Kig op i marts: Du kan se både sjældne og farverige stjerner
Marts lægger stærkt ud, når hele tre planeter møder Månen på morgenhimmelen. Bagefter tager et farverigt aftenshow over.
Plejaderne syvstjernen Maia kepler teleskop halo photometry fotometri

Syvstjernen, også kaldet Plejaderne, er nogle af de klareste stjerner på himlen. (Foto: Shutterstock)

Serien Kig op!

'Kig op!' giver dig hver måned en oversigt over de vigtigste begivenheder på himlen og i rummet.

I denne måned ser vi først på de astronomiske højdepunkter.

Senere i artiklen fortæller vi om, hvad der rører sig i rumfarten.

Marts måned åbner med et prægtigt skue på morgenhimlen: 

1. marts står Solen op omkring klokken 7, og kort før solopgang kan man opleve at se den aftagende måne sammen med ikke mindre end tre planeter, nemlig Venus, Saturn og Jupiter.

Omkring 6.30 står alle tre planeter ret lavt på den sydlige himmel, der jo allerede er ved at lysne. Så det er nødvendigt at have et frit udsyn til horisonten for at opleve de tre planeter.

Højere oppe på himlen ses den klare stjerne Altair i stjernebilledet Ørnen. Det er en af de sjældne stjerner, som både er klar og samtidig ikke ret langt borte – bare 16 lysår.

Altair er en del af sommertrekanten, som kan ses på sydhimlen midt om natten i sommertiden, men allerede nu står den på himlen tidligt om morgenen.

Stellarium sydhimlen astronomi

Udsigten til planeterne på sydhimlen tidligt om morgenen 1. marts, godt en halv time før solopgang. Billedet er lavet med programmet Stellarium, der gør det muligt at planlægge sine observationer. Se faktaboksen 'Gratis program til stjernekiggere'. (Foto: Henrik og Helle Stub / Stellarium)

Gratis program for stjernekiggere

Planetarieprogrammet Stellarium er et ikke særligt stort eller voldsomt kompliceret program, men hvis man er interesseret i at kunne følge med på himlen, er det værd at bruge lidt tid på at lære programmet at kende.

Med Stellarium er det muligt at planlægge sine egne observationer i god tid. Billedet højere oppe i artiklen er et skærmbillede fra programmet, som i øvrigt også anbefales af planetariet i København.

Når man downloader programmet, følger en omfattende instruktionsbog med. Den findes som en PDF-fil i den mappe, hvor programmet er blevet lagret på computeren.

Trekanten dannes af de tre stjerner:

  • Altair i Ørnen
  • Vega i Lyren 
  • Deneb i Svanen

Med en afstand på over 2.500 lysår er Deneb en af de fjerneste stjerner, man kan se med det blotte øje.

I det hele taget er morgenhimlen værd at se på i marts. Saturn og Jupiter er lette at se før solopgang, mens Venus bliver stadig mere vanskelig, fordi den står meget senere op end Jupiter og Saturn og altså tættere på solopgangen.

Står man rigtig tidligt op 27. marts er det muligt, efter klokken 3 at se Månen og Jupiter stå ganske tæt på hinanden. To dage senere kan man så se Månen og Saturn i samme situation fra klokken cirka 4.30 om morgenen. Bemærk, hvor meget Månen har flyttet sig på bare to dage.

Blå stjernehob og rød kæmpestjerne

Måneden slutter med et ægte aftenshow. Fra slutningen af marts (cirka 25. marts) til begyndelsen af april (cirka 5. april) kan man et par timer efter solnedgang på aftenhimlen følge, hvorledes Mars bevæger sig forbi Plejaderne eller syvstjernen, som stjernehoben også kaldes.

Den er med en afstand på godt 440 lysår en af de nærmeste stjernehobe. Det er en hob af unge, meget varme og lysstærke stjerner, kaldet spektraltype B (hvis du vil læse mere om forskellige typer af stjerner, kan du gøre det i artiklen 'Den store illusion: Derfor kan vi ikke se de stjerner, der er tæt på os').

inddeling af stjerner

En typisk inddeling af stjerner. (Illustration: Datawrapper/Videnskab.dk)

Stjernehoben danner, med sine blåhvide stjerner, en fin kontrast til den røde Mars.

Man regner med, at hoben ikke er mere end 100 millioner år gammel, og den blev altså dannet, da der gik dinosaurer rundt på Jorden. I teleskop kan man se, at der omkring nogle af stjernerne er tåger. Den sandsynlige forklaring er, at hoben for tiden passerer gennem en sky af interstellar gas.

Tæt på Plejaderne kan man se ’Tyrens røde øje’ - den klare stjerne Aldebaran. Det er en rød kæmpestjerne (spektraltype K), som er 65 lysår borte. Aldebaran lyser på grund af sin enorme størrelse omkring 500 gange stærkere end Solen.

Om to millioner år får Aldebaran besøg fra Jorden, da rumsonden Pioner 10 har en kurs ud af Solsystemet, som vil føre den forbi Aldebaran, dog i en afstand på flere lysår.

Svag start for rumfarten i 2019

Det kan nok ikke skjules meget længere, at rumfarten i 2019 har haft en svag start med usædvanligt få opsendelser. Ved slutningen af februar er der kun foretaget 11 opsendelser mod 21 opsendelser i 2018.

Vi har sjældent set så mange udsættelser, og de fleste har ikke noget at gøre med nedlukningen af NASA i januar. Det er nok en ren tilfældighed.

Den israelske månesonde Beresheet er kommet godt af sted 21. februar. Den blev opsendt af SpaceX med en Falcon 9 raket sammen med en indonesisk kommunikationssatellit og en lille satellit fra det amerikanske luftvåben. Beresheet kredser nu om Jorden i en aflang bane, som over de kommende seks uger gradvist vil blive hævet, så den i april når ud til Månens bane.

Efter at have kredset om Månen en uge, vil den blive bragt til landing 11. april. Det er en privatfinansieret sonde, som især skal tage billeder (også en selfie), men den medfører dog også en laserreflektor til præcis måling af Månens bane med laserstråler her fra Jorden.

En anden vigtig begivenhed er, at den japanske rumsonde Hyabusa 2, også 21. februar, har fået opsamlet materiale fra asteroiden Ryugo. Det skete ved at skyde et fem gram tungt projektil af metallet Tantalum ned mod Ryugos overflade og så indsamle de partikler, som blev slynget op. Prøverne skal senere bringes tilbage til Jorden.

LÆS OGSÅ: Det nye år i rummet: Vi er mest spændte på det første billede af et sort hul

En ny tendens breder sig

Sidste år var der i alt 114 opsendelser, men der blev opsendt ikke mindre end 461 satellitter, hvoraf 271 eller næsten 60 procent vejede mindre end 100 kg. Satellitterne er på grund af den moderne teknik simpelthen ved at blive mindre – hvad der før krævede tonstunge satellitter kan i dag ofte klares med en satellit på under 100 kg.

Om artiklens forfattere

Helle og Henrik Stub er begge cand.scient'er fra Københavns Universitet i astronomi, fysik og matematik.

I snart 50 år har parret beskæftiget sig med at formidle astronomi og rumfart gennem radio, fjernsyn, bøger og foredrag og kurser.

De står bag bøgerne 'Det levende Univers' samt 'Rejsen ud i rummet - de første 50 år' og skriver om aktuelle astronomiske begivenheder for Videnskab.dk, hvor de går under kælenavnet 'Stubberne'.

Men den udvikling har også betydet, at det nu er ganske almindeligt at opsende et meget stort antal satellitter med bare én raket. Her har Indien rekorden med 104 satellitter på en raket opsendt i 2017.

I 2019 breder tendensen sig:

  • SpaceX har opsendt 10 satellitter af typen Iridium med en Falcon 9 raket 
  • Japan har opsendt 7 satellitter med en raket
  • Det samme har Kina med 4 satellitter 

Det er naturligvis en billig løsning – i hvert fald så længe man kan finde et stort antal kunder, der alle skal have deres satellitter ind i næsten samme bane. Men der er også ved at komme løsninger for dem, der ønsker specielle opsendelsestidspunkter og/eller baner.

Verden over er der ved at blive bygget et stort antal meget små raketter, som, for ’næsten ingen penge’  (det vil sige nogle få millioner dollar), kan opsende en enkelt eller bare et par små satellitter. En helt ny opgørelse viser, at der nu verden over er ikke mindre end 39 projekter i gang med at bygge ’mikro-raketter’. Denne udvikling kan hurtigt ændre hele rumfartens struktur.

Langt den vigtigste opsendelse, vi (stadig) venter på, er prøveopsendelsen af Dragon 2 rumskibet fra SpaceX, som senere i år skal sende astronauter op til rumstationen ISS. Aftalerne med Rusland om at købe plads på Soyuz er ved at løbe ud, så det er begyndt at haste.

Nyeste dato er 2. marts, men man skal vist ikke holde vejret, mens man venter.

LÆS OGSÅ: Er Kina en ny supermagt i rummet?

LÆS OGSÅ: Hvorfor vil Trump tilbage til Månen?

LÆS OGSÅ: Kan Rusland nogensinde blive den førende rummagt igen?

Gode tips til stjernekiggere

Selv om vejret er godt, og der er mange stjerneskud på himlen, kommer de normalt ikke i en jævn strøm.

Der kan sagtens være adskillige minutter, hvor man ikke ser noget, og heldige øjeblikke hvor der kommer flere på bare et minut.

  • Tjek vejrudsigten: Hvis der er overskyet, er chancen for at se stjerneskud lig nul. Tjek også, hvornår Månen står op og går ned. Man kan se flere stjerneskud, når Månen ikke er på himlen.
  • Find et mørkt sted: Tag ud af byen, hvor lysforureningen er minimal.
  • Husk varmt tøj og gerne et tæppe: Det kræver tålmodighed at se efter stjerneskud. Især nogle af de mindre sværme, hvor der kan være langt mellem meteorerne.
  • Læg dig ned på ryggen: På den måde har du en større del af himlen i dit synsfelt og dermed større chance for at se et stjerneskud.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.