Kig op i juli: Følg Karlsvognens rejse rundt på stjernehimlen
Dagene bliver igen kortere og giver bedre udsyn til nattehimlen, hvor den gamle kending Karlsvognen figurerer prominent.
Astronomi stjernehimlen juli 2021 karlsvognen

Videnskab.dk's faste astroskribenter Henrik og Helle Stub gør dig klogere på Karlsvognen og de andre fænomener, som julis nætter byder på. (Foto: Shutterstock/Illustration: Thøger Junker)

Videnskab.dk's faste astroskribenter Henrik og Helle Stub gør dig klogere på Karlsvognen og de andre fænomener, som julis nætter byder på. (Foto: Shutterstock/Illustration: Thøger Junker)

 Vi har nu passeret årets længste dag, og i løbet af juli måned vil dagene ganske langsomt blive kortere.

Ved månedens slutning er dagens længde blevet godt en time kortere. En fordel ved det er, at det giver lidt mere nattemørke i timerne omkring midnat, så stjernebillederne højt på himlen nu bliver lettere at fange.

Det gælder ikke mindst Karlsvognen, som vi skal se lidt nærmere på.

Ligesom i juni er der endnu i juli måned mulighed for at opleve de lysende natskyer kort efter solnedgang, hvor Solen befinder sig lavt under horisonten.

Internettet røber, at der var flere, der nåede at opleve de lysende natskyer i juni måned.

Jorden er længst borte fra Solen 5. juli

5. juli er Jorden i aphel, som er det fjerneste punkt i Jordens ellipsebane om Solen. Solen er da med en afstand på 152,1 millioner km længst borte fra Jorden.

Det minder os om, at det ikke er Jordens afstand til Solen, der bestemmer årstiderne - vi befinder os jo midt i sommeren.

Det er derimod Solens højde på himlen, der er afgørende for årstiderne. Om vinteren står Solen lavt på himlen, og solstrålerne rammer jordoverfladen mere skråt, og solindstrålingen bliver derfor mindre, end tilfældet er om sommeren, hvor Solen står højt på himlen.

At Solen er længst borte om sommeren betyder blot, at sommeren er en smule køligere, end den ville være, hvis Solen var nærmest Jorden.

På den sydlige halvkugle forstærker de to effekter til gengæld hinanden, så her er sommeren er en smule varmere og vinteren lidt køligere.

Jordens ellipsebane rundt om Solen

Jordens ellipsebane rundt om Solen. I juli passerer Jorden sit fjerneste punkt fra Solen. (Illustration: Duoduoduo/Gothika/CC BY-SA 3.0)

Planeterne og Månen

I hele juli kan vi opleve Venus og Mars i et parløb på nattehimlen i vest. Begge planeter går ned kort før midnat i begyndelsen af juli og lidt før klokken 23 sidst på måneden, så vi kan fange de to planeter, netop når nattehimlen er mørkest i den korte nat.

Om artiklens forfattere

Helle og Henrik Stub er begge cand.scient'er fra Københavns Universitet i astronomi, fysik og matematik.

I snart 50 år har parret beskæftiget sig med at formidle astronomi og rumfart gennem radio, fjernsyn, bøger og foredrag og kurser.

De står bag bogen 'Det levende Univers' og skriver om aktuelle astronomiske begivenheder for Videnskab.dk, hvor de går under kælenavnet 'Stubberne'.

Også Jupiter og Saturn følges stadig pænt ad, idet begge står op i øst omkring midnatstid i begyndelsen af måneden og lidt tidligere ved udgangen af juli.

Vi har nymåne 10. juli og fuldmåne 24. juli. Og Månen vil også mødes med de to planetpar på aftenhimlen.  

12. juli omkring 21.30–22 kan man lavt på himlen i vest se et ganske smalt månesejl tæt på Mars og Venus, der nu næsten ses som en dobbeltstjerne. 13. juli er Månen kommet lidt længere væk fra de to planeter.

Det vil være en fordel med en fri horisont, da planeterne står lavt på himlen.

Jupiter og Saturn er nu rykket lidt længere fra hinanden på himlen og står klart, men lavt på himlen i sydøst omkring midnatstid.

Sidst på måneden 24. – 26. juli lægger fuldmånen vejen forbi, de to første nætter er Månen tættest på Saturn, mens Månen er rykket hen mod Jupiter 26. juli. Også her er det vigtigt med en fri horisont. 

ISS - Den Internationale Rumstation kan ses på julihimlen

Gennem næsten hele juli fra 2. juli til 30. juli er der synlige passager af ISS hen over himlen.

De fleste passager ligger dog ud på de små timer efter midnat, men sidst på måneden er der nogle mere brugervenlige passager i perioden 13. – 31. juli. For eksempel:

  • 13. juli 22.52 – 22.56 retning S – ØSØ 
  • 17. juli  22.54 – 23.00  retning SV – Ø
  • 21. juli  22.57 – 23.04  retning VSV – SSØ
  • 28. juli 22.16 – 22.21 retning  VSV – SSØ

De angivne tider gælder for en position midt i landet. Tiderne varierer lidt afhængigt af observationssted.

ISS vil vise sig lavt på himlen - til at begynde med omkring 10o over horisonten, men kan på sit højeste komme op over 40o på enkelte passager. Og bemærk, at ISS altid bevæger sig imod stjernehimlens bevægelse, altså fra vest mod øst.

ISS-passagerne kan følges mere udførligt på hjemmesiden ’Heavens Above’, hvor man blot indtaster sin position og bruger linket 'ISS'.

Der er for tiden en besætning på syv astronauter ombord på ISS, heriblandt den franske astronaut Thomas Pesquet, der ligesom Andreas Mogensen er fra ESA’s 2009-hold. 

Thomas Pesquet  er på sin anden flyvning med et halvt års ophold på ISS. Andreas har endnu kun været på et 10 dages ophold i rummet i 2015 – hvilket nok har noget at gøre med det meget lille bidrag, Danmark betaler til ESA.

Den nuværende besætning på ISS. Franskmanden Thomas Pesquet, der er på samme hold som Andreas Mogensen, står i midten. (Foto: NASA)

Karlsvognen - nattehimlens mest kendte stjernebillede

Karlsvognen er nok det mest kendte stjernebillede på himlen. Og det, selv om selve Karlsvognen egentlig blot er en del af stjernebilledet Store Bjørn eller Ursa Major på latin.

Men fordi Karlsvognen er så let at genkende og altid står højt og klart på himlen hele natten - og hele året - har den fået en selvstændig status som stjernebillede.

Og så er det let at finde Polarstjernen (også kendt som Nordstjernen) ud fra Karlsvognen. Man skal blot følge den bagerste vognstang lidt længere op—så ender man ved Polarstjernen.

På en klar nat kan man, hvis man har tålmodighed til det, more sig med at følge Karlsvognen gennem natten og se, hvordan stjernebilledet drejer sig rundt om himmelpolen, hvor Polarstjernen befinder sig.

Kunne man se Karlsvognen både dag og nat, ville man opleve, at stjernebilledet nåede en hel omgang på 360o rundt på et døgn. Det afspejler selvfølgelig jordklodens rotation.

Karlsvognen bevæger sig rundt om himmelpolen i døgnets løb.

Karlsvognen bevæger sig rundt om himmelpolen i døgnets løb. (Illustration: Henrik og Helle Stub/Forlaget Praxis)

Stjernerne i Karslvognen i fortiden, nutiden og fremtiden

Men lad os se nærmere på stjernerne i Karlsvognen. Der er syv markante og klare stjerner, hvoraf fire udgør selve vognen, mens tre stjerner danner vognstangen.

Vi skal se, hvorledes disse syv stjerner i fortid og fremtid har ændret og vil ændre udseendet af den kendte vogn.

Med lad os først se på, hvad det er for stjerner, vi har med at gøre. De syv stjerner bærer navnene Megrez, Phecda, Dubhe and Merak, Alkaid, Mizar, Alioth, og de fortæller hver deres historie. 

Megrez, Phecda, Dubhe og Merak markerer selve vognen, mens Alkaid, Mizar, Alioth udgør vognstangen.

Fem af stjernerne befinder sig i nogenlunde samme afstand fra os, omkring 80 lysår, mens de to sidste ligger 101 og 124 lysår borte. Denne kendsgerning har betydning for den senere fortælling. Men først lidt om de syv stjerners typer.

Megrez er en hvid stjerne i sin bedste alder. Den er lidt større og varmere end Solen og vil derfor leve kortere tid end Solen. Afstanden er 80 lysår fra Jorden.

Phecda minder i type om Megrez, den er blot noget større. Og så er den omgivet af en lille orange dværg, der kredser om den med en omløbstid på godt 20 år. Afstanden er 83,2 lysår.

Dubhe er en orange kæmpestjerne fire gange tungere end Solen, og den lyser mere end 300 gange stærkere end Solen. Den er omkredset af en lidt mindre stjerne. Dubhe er den næstklareste stjerne i Karlsvognen, og den ligger omkring 124 lysår borte.

Merak, der ligger knap 80 lysår borte, er en kæmpestjerne, der i en alder af bare 500 millioner år er ved at nærme sig afslutningen af sit liv. De meget tunge stjerner lever kortere og mere intenst end vores sol, der med en alder på 5 mia år har et lige så langt liv foran sig. 

Alioth i vognstangen tættest på vognen er den klareste stjerne i Karlsvognen. Den er en stor hvid stjerne fire gange større end Solen, og den ligger godt 82 lysår borte.

Navnene på de syv stjerner, der danner Karlsvognen. Også Mizars ledsager Alcor er vist. (Billede: Bob King)

Mizar og Alcor er kendte som gode synstest

Tæt ved den midterste stjerne i vognstangen Mizar finder vi stjernen Alcor. Mizar-Alcor parret, der også bærer navnet ’Hesten og Rytteren’, er kun 12 bueminutter fra hinanden.

Til sammenligning er månediameteren 30 bueminutter. Så de to stjerner er ofte kendt som middel til at teste sine øjne, for at se om man kan adskille de to stjerner.

Der er i virkeligheden tale om en i alt seksdobbelt stjerne. Mizar-systemet består af fire stjerner, mens Alcor er en dobbeltstjerne, der befinder sig omkring et lysår fra Mizar. Hele systemet, der følges ad gennem rummet, befinder sig omkring 83 lysår borte.

Seksdobbelte stjerner er usædvanlige. Et andet berømt eksempel er stjernen Castor i Tvillingerne, der består af tre par af dobbeltstjerner forholdsvis tæt på hinanden. På himlen ses Castor som en enkelt stjerne, og det har taget lang tid at afsløre Castor som en seksdobbelt stjerne.

Alkaid er den yderste stjerne i vognstangen. Det er en rigtig stor og varm blåhvid stjerne på 6 solmasser med en temperatur på mere end 15.000 grader på overfladen. Den er kun 10 mio år gammel, men den sparer ikke på brændstoffet og vil kun leve i få millioner år endnu. Dens afstand er 104 lysår.

Karlsvognen ændrer form med tiden

De fem af stjernerne i Karlsvognen befinder sig i nogenlunde samme afstand på omkring 80 lysår fra os, og de bevæger sig også gennem rummet som en gruppe. De to sidste, Dubhe og Alkaid tilhører ikke denne gruppe, og de bevæger sig i omtrent den modsatte retning.

Dette vil i det lange løb langsomt, men sikkert forstyrre den kendte form af Karlsvognen. Det samme ville vi opleve, hvis vi kunne kikke tilbage i tiden, hvor den pæne vogn var noget forvrænget.

Heldigvis er astronomerne dygtige til at simulere denne bevægelse i rum og tid, som vist på denne simulation.

På denne simulering kan man følge ændringen i Karlsvognens udseende fra 150.000 år tilbage i fortiden gennem nutiden og til 150.000 år ind i fremtiden. Med et par 3D briller er det også muligt at følge stjernernes bevægelse i rummet. (Animation: Alexander Meleg/CC BY-SA 4.0)

På simulationen kan vi bevæge os både fremad og tilbage i tiden og dermed opleve forandringen over mange tusinde år - og måske glæde os over, at Karlsvognen i vores tid har det ret pæne udseende.

I denne video får man en fin gennemgang af de syv stjernernes bevægelse i tid og rum, der fører til en ændring i Karlsvognens udseende. (Video: 
American Museum of Natural History)

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab, klima og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs her om, hvordan forskerne tog billedet af atomerme.


Det sker