I juni har vi for alvor lange lyse sommernætter, hvor der kun er begrænset udsigt til stjernehimlen. Man må derfor holde øje med stjernerne i nattens mørkeste timer omkring midnat.

21. juni har vi sommersolhverv, hvilket betyder, at vi passerer årets længste dag. I Skagen kommer vi helt op på 18 timer 6 minutter den dag, mens daglængden nede ved Gedser er 17 timer 17 minutter.

Ved sommersolhverv kommer Solen også højest på himlen, når den ved middagstid kommer helt op på omkring 57,5 grader over horisonten, men igen afhænger den største solhøjde af, hvor man er i landet.  Solen kommer højere op på himlen i Gedser, end den gør i Skagen.

I hele juni måned står Solen op omkring klokken 4.30 og går ned lidt før klokken 22. Netop omkring solhverv ændrer døgnets længde sig kun meget langsomt.

Sommersolhverv indtræder omkring 21. juni på vore breddegrader. (Billede: Coax/CC0)

10. juni byder på en partiel solformørkelse

Og så byder juni måned endda på en af de sjældne begivenheder, nemlig en delvis solformørkelse 10. juni. 

I et område, der strækker sig fra Canada over Nordvestgrønland og Nordpolen og ind i det nordøstlige Rusland kan man opleve en såkaldt ringformet solformørkelse, hvor måneskiven ikke helt dækker for Solen, og man derfor kan opleve Solen som en lysende ring omkring den mørke måneskive. 

Ringformede solformørkelser opstår, når Månen er nær sin fjerneste afstand til Jorden, og måneskiven derfor er lidt mindre, og altså for lille til helt at dække solskiven. Og det er netop tilfældet omkring 10. juni. 

Her i Danmark kan vi ikke opleve en ringformet solformørkelse. Vi må nøjes med en delvis solformørkelse, hvor Månen kun skygger for en del af Solen. Formørkelsen finder endda sted midt på dagen, hvor Solen er højt på himlen.

Tegningen viser de forskellige udgaver af en solformørkelse. Ved A kan vi opleve en total solformørkelse, hvis vi befinder os i Månens helskygge, fordi Månen er tæt nok på Jorden. Ved B er Månen for langt borte fra Jorden, til at Månens helskygge når ned på Jorden. Vi vil derfor se en ringformet solformørkelse - som det er tilfældet 10. juni, hvis man er det rette sted (ikke i Danmark). Ved C oplever vi en partiel solformørkelse, hvor kun dele af Solen formørkes. Det er tilfældet, hvis vi opholder os i Månens halvskygge. I Danmark oplever vi netop tilfælde C 10. juni. (Billede: Sushant savla/Guiral Lacotte/CC BY-SA 3.0)

Hvor meget af Solen, der er dækket, afhænger af, hvor i Danmark man befinder sig. De følgende angivelser er vejledende: 

Månen bevæger sig ind over solskiven fra klokken 11.30, og formørkelsen topper klokken 12.41, hvor Månen vil formørke godt 32 procent af Solens diameter. Formørkelsen slutter klokken 13.50.

Det er dog meget vigtigt at huske, at man aldrig må kigge direkte mod Solen, da det kan give alvorlige øjenskader. Det bedste er at bruge solformørkelsesbriller, der beskytter øjnene godt og ikke skygger for en god oplevelse - hvis ellers vejret er med os.

Brorfelde Observatoriet holder åbent hus fra klokken 11-17, så hvis man er i nærheden, kunne man jo lægge vejen forbi, hvis man i forvejen har sikret sig en billet.

Vi kan se frem til den næste partielle solformørkelse over Danmark allerede i oktober 2022. Den næste totale solformørkelse over Danmark indtræffer dog først i 2142.

Ved en partiel solformørkelse formørkes kun en del af solskiven. (Foto: NASA)

Månen og planeterne

Selv om dagene er lange og himlen lys, så skulle det være muligt at liste sig til at se Jupiter og Saturn som aftenstjerner og Venus og Mars som morgenstjerner. 

Det er nymåne 10. juni - netop ved solformørkelsen, og fuldmåne Skt. Hans dag 24. juni.

Og vanen tro kan man finde Månen nær planeterne på udvalgte datoer. 

Venus og Mars er på aftenhimlen

Mars går hele måneden ned omkring midnatstid, hvor det korte nattemørke er sat ind.

2. juni lidt før klokken 23 er det mørkt nok til at fange Mars, der står lidt under de to klare stjerner Castor og Pollux i Tvillingerne på himlen i vest.

Venus går hele måneden ned lidt efter klokken 23 - en god times tid efter solnedgang. 

12.-13. juni omkring klokken 22.30 skulle det være muligt at se Mars og Venus sammen med et smalt månesejl.

12. juni står Månen mellem Mars og Venus - den sidste lavt på himlen i vest. 

13. juni er Månen rykket op netop over Mars, der stadig befinder sig nær Tvillingerne, mens Venus forhåbentlig kan fanges nær horisonten, hvis man har frit udsyn.

Jupiter og Saturn er morgenstjerner

Jupiter og Saturn følges nogenlunde ad på himlen. De står begge op efter midnat og går først ned op ad formiddagen.

2. juni kan man, hvis man er tidligt ude - omkring klokken 4 - opleve Månen sammen med Jupiter og Saturn på himlen i sydøst.

De følgende dage fjerner Månen sig mere og mere fra de to planeter. Jupiter og Saturn står dog fint på den tidlige morgenhimmel hele måneden.

Fra omkring 26. juni kommer Månen atter ind på scenen fra vest og slutter sig til de to planeter på sydhimlen resten af juni.

Lysende natskyer omkring sommersolhverv

Lysende natskyer er et meget smukt fænomen, der med lidt held kan opleves omkring sommersolhverv i juni og juli måned, typisk på breddegrader mellem 50° og 70°.

Lysende natskyer dannes, når Solens stråler rammer højtliggende skyer af iskrystaller. Solen befinder sig lavt under horisonten, hvorfra strålingen let rækker op til de høje atmosfærelag. (Billede: NASA)

De kan vise sig som blåligt lysende tynde skyer, der ses højt på himlen, efter at Solen er gået ned og står lavt under horisonten. 

De lysende natskyer er de højeste skyer i Jordens atmosfære, idet de dannes i det lag i atmosfæren, der kaldes mesosfæren, i højder på 80-85 km over Jorden, langt højere end alle andre skyer.

Natskyerne består af frosne iskrystaller, der bliver synlige, fordi de rammes af Solens stråler, der rækker op over horisonten og får skyerne til at lyse om natten. Solen oplyser også de høje skyer om dagen, men da er det for lyst til, at vi kan se dem.

Lysende natskyer over Uppsala i Sverige. (Billede: Gofororbit/CC BY-SA 4.0)