Kæmperotte trænes til kamp mod smuglere

I en skummel skibscontainer kaster et par mysterieløsende gnavere med røde specialveste skygger langs væggen, mens de leder efter dyrebare tyvekoster.

Nej, det er hverken en scene fra 'Chip & Chap' eller 'Mesterdetektiven Basil Mus' – faktisk er det et helt realistisk scenarie, som den belgisk-tanzaniske NGO APOPO arbejder på at gøre til virkelighed i alverdens skibs- og lufthavne.

I et nyt studie, som udkommer i det videnskabelige tidsskrift Frontiers i dag, beskriver organisationens forskere, hvordan de har trænet gambianske kæmperotter (Cricetomys ansorgei) til at opsnuse illegalt smuglede planter, elfenben og andre resultater af krybskytteri.

Og spørger man forskerne selv, er der et stort potentiale i at sætte kæmperotterne ind imod smugleri:

»Jo større pres vi kan lægge på smuglernetværkerne, desto dyrere gør vi deres operationer,« påpeger Isabelle Szott, der er en af forskerne bag studiet, til Videnskab.dk.

En stor, spiselig krabat

Den gambianske kæmperotte lever i sandhed op til sit navn, når det kommer til ‘kæmpe’-delen.

For mens en brun rotte, som vi typisk ser i Danmark, normalt bliver op til 250 gram tung – ja, så har den gambianske kæmperotte en kampvægt på op til 1,5 kg og bliver næsten en meter lang med halen.

Men er man mere bange for rotter end hamstere, kan Mads Frost Bertelsen, zoologisk direktør i Københavns Zoo, dog komme med et par beroligende ord:

»Selvom det er en rotte, minder dens adfærd på flere områder mere om en hamsters. Den går og samler føde om natten i sine store kindposer, som den så fragter til sin hule,« forklarer han til Videnskab.dk om gnaveren, der også ofte betegnes som en ‘hamsterrotte’.

»Nogle gange kan den fylde så meget i kindposerne, at den ikke kan komme ind i sin hule.«

Den gambianske kæmperotte hører naturligt til i de fleste tropiske dele af Afrika, hvor de nataktive gnavere primært lever alene. Her fanger, opdrætter og spiser mennesker i øvrigt flere steder den kødfulde lille kæmpe.

I Vesten holder man den derimod som kæledyr, hvilket med jævne mellemrum har givet anledning til ballade. I Florida, USA, er den sluppet ud i naturen og er nu kategoriseret som en invasiv art.

»Den har også været i vælten i de senere år, fordi den ligesom andre gnavere er bærer af 'mpox' og har fået skylden for udbrud både i USA og Europa,« lyder det fra Mads Frost Bertelsen, der også er adjungeret professor ved Københavns Universitet.

Minerydder og tuberkulose-snuser

De 11 kæmperotter i forsøget er blevet trænet i at lokalisere lugtene af stødtænder fra elefanter, horn fra næsehorn, skæl fra skældyr og træsorten 'afrikansk blackwood' – alle sammen truede arter og populære smuglervarer.

Rotterne lærte blandt andet at spore dem blandt andre ting såsom kaffebønner og vaskepulver.

Sorte næsehorn er 'kritisk truede', mens hvide næsehorn er 'nær-truede'. I alt findes der cirka 25.000 fritlevende afrikanske næsehorn. (Foto: Shutterstock)

Ifølge WWF dræbes der 20.000-30.000 afrikanske elefanter årligt, primært af krybskytter for deres stødtænder. Med 415.000 individer betragtes den som 'sårbar'. (Foto: Shutterstock)

Skældyr lever både i Afrika og Syd- og Sydøstasien. Deres skæl er populært i asiatisk naturmedicin. (Foto: Shutterstock)

Afrikansk blackwood (Dalbergia melanoxylon) er en populær træsort, der forsvinder flere af, end reguleringer tillader. Det truer arten. (Malcolm Manners / CC BY 2.0)

1 / 4

»Vi gennemførte operationelle forsøg i Dar es Salaams (i Tanzania, red.) havn sidste år og i år, hvor vi placerede prøver i miljøet og testede rotterne. De klarede sig utroligt godt,« forklarer Isabelle Szott i en mail til Videnskab.dk.

Det er langt fra første gang, at APOPO har sendt gambianske kæmperotter ud for at løse farlige problemer.

Kæmperotten, der ifølge Mads Frost Bertelsen »er næsten blind, men har en exceptionelt god lugtesans«, har nemlig nogle fordele, som en anden god sniffer – hunden – ikke kan prale af.

»De kan gennemsøge steder på havneområder, som hunde ikke kan få adgang til, for eksempel ved at man løfter dem op til høje luftudløb i containere. De har også en lav omkostning, hvilket gør dem attraktive i særligt udviklingslande,« skriver Isabelle Szott.

»Vi træner rotterne med positiv tilskyndelse, hvor de belønnes for korrekt adfærd,« fortæller Isabelle Szott. (Foto: APOPO)

Kæmperotter er mindre knyttede til enkeltpersoner end hunde. Det betyder, at man ikke er afhængig af, at én person skal følge den samme rotte rundt, og at rotterne kan trænes samme sted og sendes ud til mange forskellige personer. (Foto: APOPO)

1 / 2

For eksempel har man kørt et landmineprogram, hvor rotterne blev trænet i Tanzania og sendt til Cambodia for at opspore landminer.

Blandt andet fandt rotten Magawa alene over 100 miner og modtog en medalje for sin heroiske indsats.

»Kæmperotten er helt oplagt til at færdes i minefelter, fordi den ganske vist er stor, men ikke tung nok til at udløse minerne,« siger Mads Frost Bertelsen.

Kæmperotterne er sågar blevet trænet til at registrere lugten af tuberkulose i spytprøver i Mozambique – en proces, der er meget hurtigere end for en laboratorietekniker og dermed potentielt kan hjælpe med hurtigere diagnosticering.

Klar til sit velfortjente otium

Man ved endnu ikke, hvornår APOPO's kæmperotter bliver klar til at komme ud på konkrete anti-smuglingsopgaver i det virkelige liv – det vil stadig kræve mere forskning, påpeger forskerne bag studiet.

Foreløbigt er næste skridt, at rotterne også skal testes i en lufthavn for at se, hvordan de klarer sig i andre miljøer.

Det bliver dog et andet hold kæmperotter, der skal påtage sig dén opgave.

Hvad sker der med rotterne, der har indgået i det her studie?

»De er blevet pensioneret til APOPO’s pensionskennel på træningscentret. Her lever de resten af deres dage med rigeligt mad og berigelse,« svarer Isabelle Szott.