Hedebølger i Europa og Sydasien har domineret nyhederne på det seneste.
Men disse hændelser er i virkeligheden blot et overfladisk udtryk for mere grundlæggende forandringer, som påvirker vores klode:
Jorden akkumulerer selv varme hurtigere end nogensinde før.
Vi leder et stort internationalt hold af forskere, som hvert år samles for at give en opdatering på klimasystemets tilstand.
I år finder vi, at Jordens energiubalance, som er forskellen mellem den mængde energi, der kommer ind i og forlader kloden, er blevet fordoblet i løbet af de seneste årtier og nu er på rekordniveau.
Denne ekstra varme er en vigtig indikator for tempoet og omfanget af de menneskeskabte klimaforandringer.
I et klima, der ikke var påvirket af menneskelige udledninger af drivhusgasser, ville Jordens energiubalance være nul, men siden 1970’erne er Jorden kommet mere og mere ud af balance.
Denne stigning sker hurtigere end forventet, og der arbejdes nu på at forstå præcis, hvorfor det sker.
Hvor bliver den ekstra varme af?
Størstedelen af overskudsvarmen bliver ikke hængende i atmosfæren.
Omkring 90 procent bliver optaget af verdenshavene, som fungerer som et enormt varmelager, men konsekvenserne udfolder sig i hele Jordens klimasystem.
Havene bliver varmere, iskapper og gletsjere smelter, og permafrosten tør op.
Havniveauet stiger også, drevet af både den termiske udvidelse af det opvarmede hav (havvandet fylder mere, når det optager varme) og afsmeltningen af landbaseret is.
Siden 1901 er det globale havniveau steget med omkring 23 centimeter. Det lyder måske ikke dramatisk, men selv relativt små stigninger i havniveauet kan gøre stormfloder farligere, øge oversvømmelser langs kyster og skade økosystemer og infrastruktur.
Stigningen i havniveauet accelererer også.
Mellem 1901 og 2018 steg det med omkring 1,7 millimeter om året.
I det seneste årti (2006-25) er denne hastighed mere end fordoblet til over 3,6 millimeter om året.
Havene selv, opvarmet af al den lagrede energi, øger også sandsynligheden for mere ekstreme hændelser.
Marine hedebølger, som er langvarige perioder med usædvanligt høje havtemperaturer, er nu omkring tre gange så hyppige, som de var i begyndelsen af 1990'erne.
I 2025 ville et gennemsnitligt havområde have oplevet omkring 65 dage med marin hedebølge. Det er næsten hver femte dag, selvom visse regioner oplevede langt flere og andre langt færre.
Det er markant højere end i tidligere årtier, og uden menneskelig påvirkning ville man kun forvente omkring tre til fire hedebølgedage om året.
Marine hedebølger kan ødelægge livet i havet, forstyrre fiskeriet og svække den naturlige beskyttelse af kysterne, som mange samfund er afhængige af.
Konsekvenserne af energiubalancen holder sig heller ikke til havet. Varmere oceaner fører til kraftigere fordampning og en mere fugtig atmosfære, hvilket også øger forekomsten af vejrekstremer som kontinentale hedebølger, kraftig regn og tørke.
En varm verden møder El Niño
Oven i de forandringer, som menneskelig aktivitet har forårsaget, spiller energiubalancen sammen med naturlige klimamønstre som El Niño, som er en periodisk opvarmning af det tropiske Stillehav, der ændrer vejrmønstre over hele kloden.
Selve El Niño-hændelserne er naturlige, men i dag udspiller de sig i en verden, der som udgangspunkt allerede har et højere temperaturniveau.
Forskere holder lige nu øje med udviklingen af en særligt kraftig 'Godzilla'-El Niño, drevet af usædvanligt varme havforhold.
Som FN's generalsekretær António Guterres har formuleret det, kan El Niño »hælde benzin på bålet i en opvarmet verden«.
Og det kommer til udtryk på mange måder, ikke kun i højere temperaturer, men også i ændrede nedbørsmønstre. Nogle regioner, som Australien, kan opleve tørke, mens andre vil få kraftigere regnskyl og oversvømmelser.
Ekstreme hændelser med potentielt katastrofale konsekvenser
Uanset hvordan forandringerne viser sig, afspejler de et klimasystem med mere energi til at drive ekstreme hændelser og skabe potentielt katastrofale konsekvenser.
Uanset hvordan vi kommer til at opleve den kommende El Niño, er den underliggende drivkraft bag de langsigtede klimaforandringer den samme.
Både Jordens energiubalance og de globale temperaturer stiger på grund af den rekordhøje udledning af drivhusgasser.
I 2025 nåede den menneskeskabte globale opvarmning op på omkring 1,37 °C over det førindustrielle niveau og nærmede sig dermed tærsklen på 1,5 °C, som er forbundet med en markant forværring af klimarisici og konsekvenser.
Med det nuværende tempo på den globale opvarmning risikerer denne grænse at blive overskredet om cirka fire år.
Hyppigere, mere intense og sværere at håndtere
Udsigten til en kraftig El Niño i den helt nære fremtid er en skarp påmindelse om, hvordan naturlige variationer i klimasystemet og menneskeskabt opvarmning kan spille sammen og føre til særligt voldsomme konsekvenser.
Men det er den jævne, vedvarende ophobning af varme i Jordens klimasystem, der vil præge de kommende årtier.
Det afgørende er, at så længe der ophobes mere varme i Jordens klimasystem, end der ledes væk, vil temperaturerne fortsætte med at stige.
Indtil vi igen bringer planeten i balance ved drastisk at reducere udledningen af drivhusgasser og i sidste ende nå netto-nul vil varmen blive ved med at hobe sig op.
Dermed vil de ekstremer, vi allerede oplever, kun blive hyppigere, mere intense og sværere at håndtere.
Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Stephanie Lammers-Clark.
