Kort nyt

Kort nyt

Med 'Kort nyt' får du overblik over nyheder fra forskningens verden. De mest interessante begivenheder og fund - kort fortalt.

Videnskab.dk's redaktion udvælger og resumerer det mest spændende, andre troværdige medier og forskningsinstitutioner har bragt.

Husk dog vores guide til kritisk læsning af nyheder om forskning og især rådet om, at et enkelt, nyt forskningsresultat aldrig kan rumme den endegyldige sandhed.

Det er derfor en god idé at holde sig for øje, hvad anden forskning på området viser, og vi henviser altid til den oprindelige kilde, så du kan dykke yderligere ned i detaljer og forbehold.

NASA advarer: Isbjerg større end New York løsner sig i Antarktis

Annonce:

Et isbjerg på dobbelt størrelse af New York City er ved at kælve i Antarktis.

Det drejer sig om Brunt-ishylden, hvorpå en britisk forskningsbase er placeret, skriver NASA’s Earth Observatory.

Kælvningen er resultatet af flere revner i ishylden, der allerede begyndte i slutningen af oktober 2016.

En kælvning er en normal del af en ishyldes liv, men de seneste revner i Brunt Ishylden er alligevel overraskende - især på baggrund af hastigheden i dem, skriver NASA.

LÆS OGSÅ: Video: Se hvordan gigantisk isbjerg knækkede af i Antarktis

Det forventes, at et isbjerg på op imod 1700 kvadratkilometer vil løsrive sig, når kælvingen gennemføres, hvilket ikke er særligt stort i forhold til antarktiske standarder.

Faktisk vil isbjerget ikke engang komme på top 20-listen over isbjerge, men isbjerget kan være det største fra Brunt-ishylden, siden man begyndte at observere den i 1915.

Annonce:

Det er desuden stadig usikkert, hvordan afbrækningen vil påvirke resten af ishylden, men der er risiko for, at hele ishylden bliver destabiliseret, fortæller Joe MacGregor, glaciolog ved NASA’s Goddard Space Flight Center, ifølge NASA.

LÆS OGSÅ: Endnu et 'perfekt' firkantet isbjerg er dukket op i Antarktis - hvad er forklaringen?

Desuden skaber de voksende revner bekymringer for sikkerheden blandt de forskere, der arbejder ved den britiske forskningsbase the British Antarctic Survey’s Halley Station.

Forskningsbasen måtte evakueres og relokaliseres i 2017 på grund af revner i isen tæt på basen, og den kan altså ske igen.

LÆS OGSÅ: Afknækket isbjerg kan forandre Antarktis fundamentalt

LÆS OGSÅ: NASA deler de første luftfotos af mega-isbjerg på vej væk fra Antarktis

fghs

Annonce: